Tyrkiet, dit gamle røvhul...

Forrige torsdag tog vi på ferie.... Tim, Alvin, de to bonus´er og jeg. Om vi havde glædet os? Helt vildt! Om det var varmt? Ja for fanden! Hotellet var 5-stjernet og top najs? Ja!!!!! Blev Tim syg, som i bræk-skide-av-min-mave-kramper-syg? Ooooh yes....

Så var stilen ligesom lagt.

Det var så træls, og i skrivende stund, hvor jeg sidder med "Queern" (Alvins fortolkning af McQueen - som han er blevet DYBT forelsket i) på TV´et, ligger ham min elskede på et hospital i Bodrum, Tyrkiet.

Han fik et ildebefindende i lufthavnen, efter at være blevet udskrevet fra hospitalet - og haps, de tog ham med:(
De taler så ringe engelsk, og mit tyrkiske er så rustent, at jeg ikke kan samtale længere. så dér stod vi, tre unger, mor/papmor og forsøgte at få lidt overblik over situationen. Det hele var meget hektisk, og jeg tillod mig selv fem minutters panik og tuderi, med det danske forsikringsselskab i røret - derefter hankede jeg op i mig selv, unger og vores hav af tasker, og fik os alle til DK. 

Pt er han vist ok, vi sms´er og han håber på at blive udskrevet i dag eller i morgen - så skal der bare findes et fly. Så han er heldigvis stabil og ved godt mod.
Men æv, hvor må det være træls at ligge dernede....

Vi savner ham. Alvin så fars bil ude i indkørslen, og råbte "Dér er far!", og løb derud...men ingen far.

Kom snart hjem, skat.

Tim har denne kaffekop mistænkt for at være den skyldige....jeg ved det ikke, og er næsten ligeglad...