Et mirakel er sket - om "Godnat og sov godt"

...det umulige er sket; Lille A har nu TRE DAGE I TRÆK bare lagt sig til at sove. Jeg er chokeret, euforisk, lettet, skeptisk og i det hele taget noget forundret over, om det bare var dét der skulle til?!

Vi startede på den meget omtalte/udskældte/lovpriste bog "Godnat og sov godt" i onsdags, og jeg var noget meget nervøs ved projektet. Hvad nu hvis han bare skreg og skreg, indtil han blev gasblå i hovedet? Ville jeg så kunne gennemføre; ja, ville jeg så overhovedet gennemføre, hvis min søn skulle falde hikstende, grædende og ulykkelig i søvn?

Jeg kunne have sparet mig alle mine bekymringer, da barnet efter 14(!!!!! FJORTEN!!!!!) minutter sov. Det er aldrig sket før. Som i a-l-d-r-i-g i hans ni måneder lange liv.
Han har altid haft meget svært ved at sove, både dag og nat, men efter han fyldte seks måneder tog dagslurene en vending, og gik noget bedre.
Aftenputning har dog fortsat været problematisk, og de sidste mange uger har været meget vanskelige og opslidende at komme igennem, da han har haft mange vågne timer om natten.

 

 

Jeg er langt fra enig i alle bogens principper og råd, fx må man under ingen omstændigheder gå hen til sit grædende barn i processen, men skal stå en meterfra. Jeg har både været henne at give sutten, rette dynen når han var helt viklet ind i den og en enkelt gang lægge ham ned.

Bogen arbejder også ud fra en bastant holdning om at små babyer er ude på at snøre deres forældre, og bruger tarvelige tricks såsom at græde, kaste op(!) og kaste med tingene for at få deres vilje. Det synes jeg (og mit pædagog hjerte) simpelthen erfor langt ude. Jo jo de kan prøve grænser af, men kaste op som et led i en plan....eeej, den køber jeg ikke.

 

Derfor har vi taget det vi kunne bruge; det faste skema med intervaller for hvornår man går ind til barnet, de samme korte sætninger og intet andet og det slukkede lys og konsekventheden omkring ikek at samle alle hans sager osv op fra gulvet, når de er smidt over bord.

 

Lille A græd de første to dage, men på ingen måde ulykkeligt - mere en forvirret og en hvad-fanden-bilder-I-jer-ind gråd. Han stoppede meget hurtigt, og i aften har han slet ikke grædt, men har bare lagt sig til at sove.

Endvidere har han sovet hele natten, skulle bare have sutten en enkelt gang.

 

Så jeg kan på alle måder anbefale denne bog (i moderate tilpassede former), og vil gerne aflive myten om at de skal græde sig i søvn - det har ihvertfald slet ikke været tilfældet her.Og det hos et barn der ellers har grædt hver aften, og ofte i en time, ved putning.

 

Et langt indlæg, men det er simpelthen skelsættende fos os, da det er noget der har fyldt utrolig meget hele Lille A´s liv.