Er det forår nu?

Ja, ik??

Det siger billederne herunder i hvert fald:)

 

 

 

Pssst - det er min nye bil der er på billedet herunder  en skøn Fiat 500!

Han har nu lært at mestre løbehjul og traktor, næsten uden at få hysteriske anfald. Babysteps, babysteps....

Et sent (eller tidligt?) juleindlæg

Jeg elsker jul, skæg og sarte lyserde farver - alle tre kombineret, så er lykken gjort:)

Ideén er set lige her, jeg har blot brugt filt istedet for tusch.

Er de ikke herlige? Jeg forærede en til min far, og to til søde Dorthe i adventsgaver. de tager sådan ca 46 sekunder at lave, og er så fine og festlige:)

10 om mig

 

Jeg har set denne fine leg flere steder i Blogland, og nu er det altså min tur til at være med:)

Så her følger ti om mig...

1) Jeg er halv nordmand, og er meget stolt af mine norske aner. I sommers var jeg med min lille familie i Norge for første gang i mange år, og det var en helt igennem skøn oplevelse. Jeg elsker det syngende varme sprog, og det fantastiske land.

2) I dag er jeg på arbejde, billedet er taget i toget. Jeg arbejder som pædagog i et opgangsfællesskab for unge med ADHD og autisme. Jeg elsker mit job!

3) I dag hørte jeg tyrkisk musik i toget, jeg er vild med Tarkan (husker I ham fra "kysse-sangen"?) og Serdar Ortac. to store tyrkiske popsangere. Jeg har været guide i Alanya i 18 måneder, og var vild med det. Dog var det også dejligt at komme hjem til Danmark, for hold nu op vi har det godt og glemmer det altid!. Desværre forsvinder mine tyrkiske taleevner mere og mere, men jeg bliver stadig så glad af at høre musikken.

4) Udover tyrkisk musik er jeg vild med dansk rap, og især Østkyst Hustlers og MC Einar har en særlig plads i mit hjerte.
Jeg har været til 21 koncerter med Østkyst Hustlers (andet billede...en 17-årig lykkelig Maria i Tivoli efter en fantastisk koncert), og de søde rappere endte med at skrive os på gæstelisten til alle koncerterne, tog os med backstage og gav os i det hele taget et par fantastiske slut teenage år. Nu er jeg venner med dem på FB, og får jævnligt en "sludder" med især den ene skønne rapper derinde. Han hjalp mig også med at skrive en rap, som jeg opførte for min mand og vores gæster til vores bryllup - måske det bryllups indlæg snart må komme?!?!

5) I den første halvdel af mit liv brændte jeg for de skrevne ord. Jeg ville være journalist eller forfatter, men den drøm er altså aftaget noget. Jeg elskede dansk, og afleverede håndskrevne stile på 20 sider, og fik 13 altid. Til gengæld gik jeg til ekstra regning fra 5. og skolen ud, og har aldrig evnet at forstå nogle matematiske fag.

6) Min kat hedder Safak, hvilket betyder Los og Solopgang på tyrkisk. Han er en tyrkisk gadekat, som jeg tog med hjem fra min guide tid. Han er blind på det ene øje, og er siden røget en tur ud fra fjerde sal, da jeg boede i Kbh - brækkede bagbenet og kostede 17.000 at lappe sammen igen. Jo jo, man er vel glad for sine dyr:)

7) Jeg besluttede mig for at lære at sy, da jeg fandt ud af at jeg ventede en dreng. Det drengetøj man kan købe er noget sløjt i motiver og farver, synes jeg, og jeg har derefter glad kastet mig ud i det ene projekt efter det andet. Jeg har MEGET at lære endnu, men nyder hver en time ved maskinen.

8) Jeg har aldrig haft så god en mand, som ham jeg er gift med. I morges var der et stykke papir i min støvle, og da jeg fiskede det op og foldede det ud, stod der "Jeg elsker dig for evigt" på det....... Han er som hentet ud af en romantisk hollywood film.

9) Min søn hedder Alvin, jeg var også vild med Melvin, men mindste bonus barnet og jeg besluttede os for Alvin, og de to andre fulgte derefter trop. I 2011 var der 25 der blev navngivet eller døbt Alvin - jeg håber at han ender med at være glad for sit lidt særprægede navn. Havde han været en pige stod valget mellem Vilma My og Frida My.

10) Det første år som mor har været udfordrende på mange områder, men også det bedste i mit liv. Min mand og jeg har haft en stor opgave med et kolik barn, som har haft utrolig vanskeligt ved at lære at sove, og havde han ikke været hjemem det meste af tiden, så ved jeg ikke hvad jeg havde gjort...!
Nu er året pludselig gået, og Alvin går, har fået en soverytme, krammer os, griner nærmest altid og vi kan igen se os selv som kærester midt i familielivet .

Har du fortalt 10 om dig?

Fødselsdagsranke

Lille a fylder snart et år - og dét skal fejres!

Jeg forsøger mig hermed med et nyt koncept; at være i god tid. Dvs ikke at sidde og svede over pynten dagen (aftenen...eller natten) inden. Så nu er denne klar.

 

 

 

 

 

Billeder af barnet, filtdutter fra Søstrene Grene og laminering, så var den hjemme. Ansigterne er sat på snor, men har pt ikke lige et sted at hænge den.

Ideén er set på Pinterest og mange steder i blogland.

Hip hip hurra!

Velkommen 2013!!

Ja ja, jeg er lidt sent på den med mine jule- og nytårs indlæg;-)

Betina har lavet en sjov lille udfordring, den deltog vi i med ovenstående billede.

Processen dertil foregik således

Billede 1: Øhh...hvad skal jeg her, mor?
Billede 2: Rette på pilfingrene
Billede 3: Lidt forvirret og betuttet
Billede 4: Griner højt af mors fjolle ansigter, imens hun råber siger højt til far "Så fotografer dog...!!"
Billede 5: Billede i kassen
Billede 6: Ej, nu er det slut, mor!
Billede 6: Tak for nu, jeg skrider...

- Men fik jo et billede!

Nytårsaften gik godt, min store dreng er blevet meget bedre til at håndtere store forsamlinger, og var helt på og med til at feste det meste af aftenen.

Mine to flotte mænd.
Omend lidt træt da klokken nærmer sig 22... vi forsøgte at putte ham to gange uden held, tredie gang lykkedes det. Han vågnede dog kl 24, og sov først igen kl 03. Jo, søvn (og mangel å samme) fylder stadig meget i vores og Lille A´s liv.

Godt nytår!

Jo, det ER altså sjovt at have nytårshat på...!!!! Det var de små drenge ikke helt enige i. Æv.

Nyt år med gammel kunst

Idag er jeg startet på arbejde igen...efter 14 måneder hjemme hos min dejlige dreng. Han er dog forlængst startet i vuggestue (1.11.12), og nu var det morens tur.

Det var lidt med blandede følelser. Jeg har et skønt arbejde, hvor jeg føler jeg gør en forskel for de unge jeg arbejder med (de har alle en diagnose indenfor ADHD/autisme området, er meget velfungerende og bor i et opgangsfællesskab hvor jeg og mine kollegaer yder pædagogisk støtte), elsker mine kollegaer og min arbejdsform med skiftende arbejdstider. Men! Jeg kunne ikke finde ud af at omstille mig, selvom jeg jo har vidst længe at det var idag det skete.
Men straks jeg kom ind af døren, var alt som det plejede, og tiden fløj afsted.

Jeg må dog endnu engang sande, at moderskabet har gjort mig noget mere blødsøden, end jeg nogensinde havde regnet med. Jeg har været med til én af de mange svære og udfordrende samtaler på kommunen med en af "mine" unge, og får altså helt ondt i mit hjerte, af at se på al den frustration, håbløshed og burekrati de oplever og skal igennem... tænk hvis det var ens eget barn?! Jeg håber at jeg kan omsætte det til endnu mere effektivitet, og ikke sidde og halv-tude hver gang vi hjælper de unge igennem svære stunder;-)

Nå - men på mit arbejde er der stadig utallige spor af "mig" rundt omkring. Det bliver man så glad af, ikke, at de synes det er hyggeligt at se på mine cupcake perleplader på toilettet, malerierne, og al den julepynt jeg har indkøbt for et par år siden. De driller mig ellers altid ofte med min hang til kreativiteter;-)

Disse billeder har jeg malet for et par år siden

 

 

 

De er kraftigt inspireret af Jeff Thomas´ fine motiver, er vild med hans univers.

Den perfekte gave

har jeg givet til min elskede lillebror og hans søøde kæreste i julegave i år.

Sådan ser den ud

 

Wow!! Er det ikke fint? Jeg er fuldstændig vild med det. Jeg er ikke selv en haj til det med grafikken, så jeg skrev til søde hjælpsomme Betina, da jeg har set og beundret flre a hendes fine og skægge påfund. Ville hun mon hjælpe mig - jo, det ville hun, og hun sendte straks flere fine forslag med forskellig baggrund, layout osv.

 

Tusind tusind tak for hjælpen, Betina, hvor var det bare sødt af dig!

 

Jeg har fået det trykket på et lærred på 60*90 cm, så det er blevet stort og flot, og rigtig kommet til sin ret, og hænger nu fint i de nye ejeres hjem.

Jeg har flere gange fremkaldt billeder på http://www.smartphoto.dk/ med stor tilfredshed, og lige inden jul havde de tilbud på deres lærreder (50% - så var det jo lige pludselig til at betale!), og oveni hatten gratis fragt. Så det blev endda en billig gave.

 

Billedet er fra vores bryllup i september (som jeg stadig mangler at få lavet det dér indlæg om...!), hvor jeg havde lavet den fineste fotovæg med gamle rammer (ok, kæresten og hans far havde lavet den, men det var min idé!!). Dertil klippet hatte, briller osv ud i mosgummi og sat på pind - kæææææmpe succes!

 

Det er vel ikke nødvendigt at fortælle at broren og kæreste elskede det?!

Ganske særlige julegaver

Min far ville vist egentlig helst have, at vi ikke gav hinanden julegaver; du ved, julen handler om andet og mere end det - men jeg kan ikke bære det.....jeg MÅ give og modtage julegaver. Sådan et menneske er jeg altså; jeg elsker bare at se alle de fine pakker under træet, og kan også finde på at mærke på dem, og gætte hvad der er indeni - til stor frustration or min mand:)

Derfor fik jeg julegaver af min far, og hold nu op, han er virkelig gået all in i projektet!

Se bare her

To sættekasser, en til mig og en til barnet. Jeg havde aldrig spået at han ville kaste sig ud i kunsten at dekorere dem selv (der var dog også en hjælpende hånd fra hans kæreste, tror jeg;-)). Men det har han altså gjort! Med billeder af Lille A og jeg. Ammen altså, hvor er det bare sødt!
Dog er han gået kold halvvejs i projektet, så jeg fik limen pakket ind også, så jeg kan færdiggøre dem.

 Lille A´s sættekasse fik en tur igår aftes, den er blevet rigtig flot. Det får I at se senere.

Min far har derudover lavet den fineste bog til Lille A, og jeg er rørt til tårer. Hvor ER det bare dejligt, sødt og betænksomt, og jeg elsker at vi kan læse og kigge i den, og høre historier om dengang morfar var dreng.

 

Sikke en flot far jeg har! Det herrens år 1980, hvor jeg er født, og han var i civilforsvaret.

 

 

Og ta-daaaaaa!!!!! Posca tusser til mig, jubii og hurra! Nu er det min tur til at dekorere alverdens ting og sager!

 

Tusind tak far for de fine og dejlige gaver, der var lige i min ånd. Det betyder meget at du har gjort så meget ud af det:)

...sådan en almindelig onsdag eftermiddag....

Kan snildt ende såan her for mig:

"Og hvad skal det så betyde?", mener du måske - jo jo, kære læser, hvis du ser nærmere efter, vil du bemærke at bilen holder HELT op af muren. "Er det smart?" er så dit næste spørgsmål-...og nej, det er det ikke, men det er altså sådan et stunt jeg åbenbart kan finde på at lave, når jeg skal bakke ned af en indkørsel, der skråner lidt.

Jeg var stuck, sad fast og kunne simpelthen ikke få bilen fri!!! Hverken frem eller tilbage ville den, og efter at have tændt og slukket for den et utal af gange, og bilen hostede og hostede mere og mere, måtte jeg ringe til manden. Æv. Pinligt!

Han var noget fåmælt, og nok liiiiiiiidt irriteret, og jeg kunne ikke rigtig forklare ham, hvad der var galt. Det endte med at jeg måtte ringe til Tophjælp, som kom og hjalp mig med at komme fri. Se, dét var endnu mere pinligt!!!!!
Heldigvis var han en skæg fætter, der sagde at han havde oplevet det der var meget værre (jeg tror at han havde lidt ondt af den dumme dame, der ikke vidste om hun skulle grine eller græde over bilens måske endeligt...).

Den skulle bare have speeder og kobling på én gang....ja ja, jeg har kun haft kørekort siden marts, og var lang tid undervejs om at gennemføre - det er ihvertfald sidste gang meget længe at jeg forsøger mig med sådan en baglæns indbakning længe. Meget længe.

Ja, sådan endte min onsdag eftermiddag, hvad lavede du?

Personlige (jule) engle

For lang tid siden så jeg dette skønne skønne indlæg fra Sanne, der lavede de flotteste og sjoveste engle sidste år!

Lille A som engel

Ideén har ligget på min telefon og ventet, inden jeg havde en blog, men nu kan jeg jo også give denne skønne og personlige idé videre!

Hvert år d 1. december holder jeg juleklip for alle mine venner. Der ertroligt stort fremmøde, og i år havde vi udvidet til familie også, da vi har så meget plads i huset.
Det er altid en skøn dag med masser af højt humør, kærlige gensyn af de venner man ikke ser ofte nok og dejlig julestemning.
Desværre intet juletræ i år, da Lille A nokslet ikke kan lade det stå i fred.

Jeg har med årene lært, at der må være et tema.  Andre har tilsyneladende lidt sværere ved bare at sætte sig ned, og kreere andet end et kræmmerhus og et julehjerte- og synes at det er sjovt (hvilket jo nok er det vigtigste ved det). Derfor er der altså nu hvert år et tema - og i år vardet personlige engle.

Der klippes, hygges, snakkes og alle synes at det er sjovt at være lidt barnlige og kreative igen....

 

Min bror og hans børns engle, meget opfindsomme (han går altid op i det med liv og sjæl, det er skønt!)

 Min fine niece

 

 Min smukke veninde, deres bedårende søn og hendes kæreste

 

Barcelona familien:)

 Fint dørskilt:)

...og med inspiration derfra, et flot billede der skal i ramme

...og faren i samme familie lavede denne...hans bedre halvdel var noget utilfreds med den voksne baby;-)

Jeg har også lavet engle, dem viser jeg frem på et andet tidspunkt:)

Aftryk af Lille A´s fødder

Jeg vil, som så mange andre mødre, gerne huske hvor lille og fin min dreng var, når han engang bliver stor.

Hans fødder er noget så bedårende, selvom han nu aldrig har kunnet prale med at have små fødder...han bruger str 23 i hjemmesko allerede, og kan ikke passe strømper og sko fra babyafdelingen. Min seje stærke fyr!

Jeg er stødt på den ene fine idé efterden anden på Pinterest. Jeg har forsøgt mig selv (altså med barnets fødder), og resultatet ser sådan ud

Der er lavet tre, da Lille A inden december skød igang, fortalte sin mor, at han godt ville lave adventskalender til sin farmor og farfar og morfar.

Maling på fusserne, øjne, næse og lidt gejl på i form af et par neon stjerner og trykt "JUL", jeg har sluttet af med masking tape i kanten.

Min far bor i Nord Jylland, så vi måtte sende pakken til ham - han havde ikke undret sig over den ankomne pakke med fire gaver i (og jeg har endda lavet til ham tidligere også), men var lystigt gået igang med at pakke alle gaverne op. Imidlertidig stødte han på kortet der var vedlagt, og måtte gemme de sidste to gaver (der var fem, da der var en lille dobbelt-gave) til rette udpakningstid.

Jeg ELSKER simpelthen tanken om min far der åbner pakken, tænker "jamen det er jo også tirsdag", og flår papiret af, ha ha :-)

(Undskyld far, jeg måtte bare dele din begejstring med alle de andre;-)).

Så disse små Rudolf fødder pynter nu hos os og hos de to sæt bedsteforældre:)

Hårdt arbejde at blogge? *Fnis*

Så denne skønne video på faceboo, og den er ret skæg :D

Jeg var ihvertfald ret godt underholdt.