photo banner_trekant_zps3b19eff3.jpg
Viser opslag med etiketten Blogland. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blogland. Vis alle opslag

søndag den 6. april 2014

Blogtræf i Dankbar

Jeg var til et dejligt Blogtræf i lørdags, i skønne rammer og sammen med inspirerende mennesker.


Træffet blev holdt på Dankbar/Zusammen i Trekroner, som jeg fandt inspirerende og spændende af flere årsager.
Dankbar er et behandlingstilbud for sårbare unge med diagnoser og spiseforstyrrelser, som har valgt at bruge det kreative som ramme for behandlingen. Utrolig spændende og nytænkende - og lige sådan noget jeg går og drømmer om at lave.
Jeg  har akkurat fået nyt job, som faktisk som udgangspunkt løser de samme opgaver som Dankbar, uden det kreative aspekt, og er allerede begyndt at lege med tanken om, hvordan man mon kan implementere noget lignende dér. Tænk at kunne kombinere sin spidskompetence og relevante viden, med det kreative, som dagligt giver én energi og livsglæde - den idé må der helt sikkert brygges videre på!

Puk var primus motor på projektet, og holdt også oplæg om sin blog. Jeg har før mødt Puk, men det var dejligt denne gang at kunne høre lidt mere om hende, og jeg var faktisk ikke klar over at det var dét hun lavede. Så tak for nogle inspirerende timer og idéer:)

Man var på forhånd blevet bedt om at have et par tanker klar til et lilel oplæg omkring sin blog, men desværre nåede kun enkelte at sige nogle ord om sin blog - det var lidt ærgeligt, da jeg havde glædet mig til at høre og fortælle om andre og min egen blog.

Signe fortæller om sin blog nustopperhesten

Efter oplæggene var der dejlig mad, lavet og serveret af de søde unge brugere der er tilknyttet. Og vi fik også fine goodiebags, og der var heldigvis også tid til at snakke og være kreative. 

 Søde Kathrine aka lilletutogmor, som jeg havde glædet mig rigtig meget til at møde, foran den skønne butik Zusammen

 Fine varer i butikken, gad godt at eje den fine fine skammel fra bloomingville

 Der hækles og udveksles erfaringer

 En anden blogger jeg fik mødt var Carina med bloggen zorollasverden - Carina laver de flotteste tryk, både på puder, som prints og meget andet

 Gensyn er også godt - disse to dejlige damer har jeg set mange gange, vi havde blandt andet en stand sammen på Roskilde Julemarked i december. Anne-Sofie med bloggen fingernem og Jeanette med bloggen jeansjeans
 
 Søde Christina havde jeg aldrig mødt før, og viste faktisk heller ikke at hun kom. Men det var søreme hyggeligt!!! Christina kender vi vist alle fra hendes smukke kreationer af kobber rør på bloggen kreavilla

 Smuk og meget "Puks" opbevaring af tråd - smart!


Tak for en dejlig dag til alle der deltog - jeg håber at vi ses til endnu flere hyggelige og stemningsfyldte blogtræf!

onsdag den 2. april 2014

Blog venskaber, god karma og søde tanker

 (Det er åbenbart MEEEEEGET svært for mig at forstå, at den søde pige hedder juliE og ikke JuliA?! - Undskyld, Julie Maria!! Håber du kan leve med rettelsen)

Jeg havde fulgt med længe hos andre bloggere, inden jeg selv kastede mig ud i projektet at blogge. Det der var allermest motiverede var fællesskabet, og de relationer, som man tydeligt så folk lave på kryds og tværs af landet der motiverede mig. Og glæden ved at dele den kreative verden med andre - de kan være svære at finde, ved I nok!

Jeg elsker at finde på små gaver, især til mine veninder og deres børn. Jeg ved at de sætter pris på det, men der kommer sjældent noget retur - og det skal ikke handle om at der gør det, men det er fandme fedt, når det er smukke unikke gaver der havner herhjemme hos lillebarnet:)
Ej okay - der lød jeg lige helt vildt utaknemmelig - det er jeg ikke. Alvin har nogle dejlige skønne tanter i mine veninder, de gider bare ikke krea gear i samme sindssyge kaliber som jeg. Giver det så mere mening? 


Nå, men de dér pakkelege - de så spændende ud! Dem er jeg dog midlertidigt hoppet fra, især dem på IG, da jeg er træt af at modtage neon dots fra Søstrene Grene og the breve - det kan jeg altså sagtens selv stå for at købe... Sagde den sure og tvær mama.


Og - man må jo yde for at kunne nyde, og hold nu kæft, jeg har ikke fortrudt et sekund at jeg gik i gang med at udveksle post med denne dejlige dame. For se nu lige hvad der lå i min postkasse i går!


Julie Maria  og jeg har et par gange udvekslet pakker og du kan roligt bytte med hende, for her får man andet end neon dots og andre runde-trunter, ha ha...
Vi modtog to fine trøjer (i str 98 - næste str, perfekt!), fin påskepynt, du kan noget med en hæklenål, dame! En toliettaske/makeup pung og den fineste flagranke, som jeg tit har set i flere forskellige udgaver på Julie Marias IG @juliemaria85 - de kan også kæbes ved jeg, så kan du heller ikke leve uden, så må du ind at bestille én.

Tusind tak for den søde og dejlige tanke, det varmer virkelig at finde sådan noget - helt uden at vente det - i postkassen. Jeg var heldigvis gået i gang med endnu en lille bunke der skal Conrads vej - den skal lige have lov at vokse lidt større, inden den sendes afsted.

I får lige et par billeder mere af det lækre indhold






Kattedyret er også med på billedet. Bliv ikke forskrækket af hans udseende, han har blot endnu engang været en tur under trimmeren hos dyrelægen, for at nedbringe den store uglede bold hans pels bliver til over sådan en vinter. Han bærer det nu med stil, og har ikke rigtig opdaget hvor fjollet han ser ud....







Alvin er i en periode, hvor nøgler er The Absolute Shit. Det er jo glimrende. Knap så glimrende, at han kalder dem "Nosser". Og særligt "Farfars nosser" bliver der snakket helt utrolig meget om, efter overnatning hos farmor og farfar i sidste uge. Farfar har åbenbart nogle ganske særlig flotte nogle af slagsen, ha ha...


Kys og god blog karma derude!



fredag den 8. november 2013

Det med at mærke efter



Jeg har ikke blogget i en lang periode - der sker utrolig mange ting i mit liv pt, de største er at vi er i fuld gang med at renovere (vi har faktisk fået et nyt super lækkert badeværelse, de grimme grønne fliser fra 60´erne er væk!), jeg har søgt ind på studie og så bruger jeg en frygtelig masse tid på Instagram, som min mand vist nok er ret træt af - og så bliver bloggen desværre nedprioriteret.

Den seneste tid har jeg dog set flere søde blogdamer, bl a hende her, denne dame og dette søde makkerpar, og er blevet mindet om glæderne ved at blogge.

Jeg tror måske at jeg snart vender tilbage.....psssssst, jeg er dog så træt af mit blog layout, og bliver irriteret over det hver gang jeg er herinde....hjælp!

Et par snapshots af de seneste projekter - for jeg får da syet en masse, og har også meldt mig til roskildejulemarked d. 30 november & 1 december - kig endelig forbi!

Sengetøj til Alvin



Julesok til julemarked - Lille A må vist også have én



Dukkesengetøj i massevis



Følg mig iøvrigt gerne på Facebook lige her :)

søndag den 28. april 2013

Vinderen af give away

.....blev denne dejlige dame.

Dejlig ved jeg at hun er, fordi jeg nu har mødt hende nogle gange - senest idag. Det er næsten lidt pinligt, for man kunne fristes til at tro, at der var snyd med i spillet især fordi jeg vandt Signes give away for et øjeblik siden - men det er der altså ikke! Jeg lover!
Nu er jeg også sådan en skeptiker, der nogle gange har folk mistænkt for at fifle lidt med vinderne af deres giveaways, og så trækker jeg selv en vinder jeg kender - måske det kan lære mit skeptiske jeg at være lidt mindre mistroisk!

Signe, jeg sender en pude afsted til dig, lad mig vide om en er til tøsebarnet eller den lille fyr (gætter ikke på at det er Bjørn der skal have den?).

Tusind tak til alle der ville deltage, det er jeg meget meget glad for! Der var 134 lodder, puha det var mange:)

søndag den 24. marts 2013

Så røg jeg også på den

...jeg mener, hvis mine to bonusknægte kommer og siger at det er det hotteste af det hotteste...så bliver jeg da nødt til at forpligte mig lidt?



Så følg mig gerne lige her, så jeg ikke er så ensom derinde:)

Tid har jeg jo så alt rigeligt af, så endnu en tidsrøver i form af ideér og uundværlige påfund, er da liiige det jeg mangler. Især ifølge manden.

fredag den 22. marts 2013

Pep et påske-æg!

Disse fine æg er nu set flere gange i blogland, og i særdeleshed på Pinterest.

Jeg er ikke påskepige, men man kan jo ikke afvise en mulighed for at klippe, klistre og få lim i håret, vel? Og når det så faktisk er helt uden lim, sååååeh er man nødt til det!



Et par af dem er foræret væk, og så må vi se om der kommer nogle op at hænge herhjemme:)

Laver du påskepynt?

søndag den 17. marts 2013

Jeg vandt igen:)

Jeg var så super heldig at vinde denne skønne præmie i en give away, som denne dame holdt. Sikke dog en helt skøn pakke!


Ugleprintet ligger stadig i stofskabet, men skal bruges når jeg får overskud tid til at lave noget til mig selv eller vores hjem. Når jeg endelig har sy tid, så er det primært til barnet og hans venner der bliver kreeret til - kender I det?

Teen er drukket, tapen sat i orden i tape kassen og de fine perle iskager skal bruges til et projekt jeg har i tankerne.

1000 tak for den fine pakke:)

torsdag den 14. marts 2013

Se den fine pude...

...med det dejlige cirkusmotiv!



Til hverdag bor den  gyngen der hænger i stuen. Der hygger den sig sammen med den gamle broderede killinge pude.

Den var jeg så utrolig heldig at vinde hos Dotte. Der var også en fin butterfly med, som Lille A må få ved given lejlighed. Tror dog at han endnu er for lille til at lade være med at hive den af:)

1000 tak for den flotte pude, Henriette:)

lørdag den 9. marts 2013

Sej retrovest i frotte og hjerter

Jeg har været så heldig at vinde en fin fin give away hos Line. Jeg deltog primært pga af de skønne skønne brune hjerter, kunne meget godt se dem på noget af Lille A´s tøj.

Jeg modtog dem i forgårs, og besluttede at det skulle blive til en vest. Mønsteret er fra Mini Krea, og er are så fint. Den er syet i str 92, så den er desværre for stor endnu, han kan nok først passe den til efteråret. Så må vi jo bare gå og kigge lidt på den imens:)



Vesten er kantet med gult kanteånd fra Stof og Stil - jeg ville oprindeligt have haft noget neon gult, magen til noget jeg købte der for et halvt års tid siden, men det havde ikke længere, ÆV!!!!!!!
Jeg har derfor købt noget i en farve der hedder "klar gul", og den kommer da tæt på neon, men er ikke neon.

Er dog blevet rigtig godt tilfreds med resultatet, og er så glad for at få syet i retro stoffer, da jeg kan være sløj til at bruge dem, ender oftest med at tage hul på de nye stoffer.

Er også igang med endnu en vest, den bliver i nye stoffer - bliv hængende for at se den!

PS så er jeg meeeeeget bagud med at vise alle mine flotte vundne give aways frem, de kommer på bloggen i løbet af de næste par uger:)

onsdag den 27. februar 2013

Et sent (eller tidligt?) juleindlæg

Jeg elsker jul, skæg og sarte lyserde farver - alle tre kombineret, så er lykken gjort:)

Ideén er set lige her, jeg har blot brugt filt istedet for tusch.



Er de ikke herlige? Jeg forærede en til min far, og to til søde Dorthe i adventsgaver. de tager sådan ca 46 sekunder at lave, og er så fine og festlige:)

lørdag den 19. januar 2013

10 om mig

 

Jeg har set denne fine leg flere steder i Blogland, og nu er det altså min tur til at være med:)

Så her følger ti om mig...

1) Jeg er halv nordmand, og er meget stolt af mine norske aner. I sommers var jeg med min lille familie i Norge for første gang i mange år, og det var en helt igennem skøn oplevelse. Jeg elsker det syngende varme sprog, og det fantastiske land.

2) I dag er jeg på arbejde, billedet er taget i toget. Jeg arbejder som pædagog i et opgangsfællesskab for unge med ADHD og autisme. Jeg elsker mit job!

3) I dag hørte jeg tyrkisk musik i toget, jeg er vild med Tarkan (husker I ham fra "kysse-sangen"?) og Serdar Ortac. to store tyrkiske popsangere. Jeg har været guide i Alanya i 18 måneder, og var vild med det. Dog var det også dejligt at komme hjem til Danmark, for hold nu op vi har det godt og glemmer det altid!. Desværre forsvinder mine tyrkiske taleevner mere og mere, men jeg bliver stadig så glad af at høre musikken.

4) Udover tyrkisk musik er jeg vild med dansk rap, og især Østkyst Hustlers og MC Einar har en særlig plads i mit hjerte.
Jeg har været til 21 koncerter med Østkyst Hustlers (andet billede...en 17-årig lykkelig Maria i Tivoli efter en fantastisk koncert), og de søde rappere endte med at skrive os på gæstelisten til alle koncerterne, tog os med backstage og gav os i det hele taget et par fantastiske slut teenage år. Nu er jeg venner med dem på FB, og får jævnligt en "sludder" med især den ene skønne rapper derinde. Han hjalp mig også med at skrive en rap, som jeg opførte for min mand og vores gæster til vores bryllup - måske det bryllups indlæg snart må komme?!?!

5) I den første halvdel af mit liv brændte jeg for de skrevne ord. Jeg ville være journalist eller forfatter, men den drøm er altså aftaget noget. Jeg elskede dansk, og afleverede håndskrevne stile på 20 sider, og fik 13 altid. Til gengæld gik jeg til ekstra regning fra 5. og skolen ud, og har aldrig evnet at forstå nogle matematiske fag.

6) Min kat hedder Safak, hvilket betyder Los og Solopgang på tyrkisk. Han er en tyrkisk gadekat, som jeg tog med hjem fra min guide tid. Han er blind på det ene øje, og er siden røget en tur ud fra fjerde sal, da jeg boede i Kbh - brækkede bagbenet og kostede 17.000 at lappe sammen igen. Jo jo, man er vel glad for sine dyr:)

7) Jeg besluttede mig for at lære at sy, da jeg fandt ud af at jeg ventede en dreng. Det drengetøj man kan købe er noget sløjt i motiver og farver, synes jeg, og jeg har derefter glad kastet mig ud i det ene projekt efter det andet. Jeg har MEGET at lære endnu, men nyder hver en time ved maskinen.

8) Jeg har aldrig haft så god en mand, som ham jeg er gift med. I morges var der et stykke papir i min støvle, og da jeg fiskede det op og foldede det ud, stod der "Jeg elsker dig for evigt" på det....... Han er som hentet ud af en romantisk hollywood film.

9) Min søn hedder Alvin, jeg var også vild med Melvin, men mindste bonus barnet og jeg besluttede os for Alvin, og de to andre fulgte derefter trop. I 2011 var der 25 der blev navngivet eller døbt Alvin - jeg håber at han ender med at være glad for sit lidt særprægede navn. Havde han været en pige stod valget mellem Vilma My og Frida My.

10) Det første år som mor har været udfordrende på mange områder, men også det bedste i mit liv. Min mand og jeg har haft en stor opgave med et kolik barn, som har haft utrolig vanskeligt ved at lære at sove, og havde han ikke været hjemem det meste af tiden, så ved jeg ikke hvad jeg havde gjort...!
Nu er året pludselig gået, og Alvin går, har fået en soverytme, krammer os, griner nærmest altid og vi kan igen se os selv som kærester midt i familielivet .

Har du fortalt 10 om dig?

lørdag den 29. december 2012

Den perfekte gave

har jeg givet til min elskede lillebror og hans søøde kæreste i julegave i år.

Sådan ser den ud

 
Wow!! Er det ikke fint? Jeg er fuldstændig vild med det. Jeg er ikke selv en haj til det med grafikken, så jeg skrev til søde hjælpsomme Betina, da jeg har set og beundret flre a hendes fine og skægge påfund. Ville hun mon hjælpe mig - jo, det ville hun, og hun sendte straks flere fine forslag med forskellig baggrund, layout osv.
 
Tusind tusind tak for hjælpen, Betina, hvor var det bare sødt af dig!
 
Jeg har fået det trykket på et lærred på 60*90 cm, så det er blevet stort og flot, og rigtig kommet til sin ret, og hænger nu fint i de nye ejeres hjem.
Jeg har flere gange fremkaldt billeder på http://www.smartphoto.dk/ med stor tilfredshed, og lige inden jul havde de tilbud på deres lærreder (50% - så var det jo lige pludselig til at betale!), og oveni hatten gratis fragt. Så det blev endda en billig gave.
 
Billedet er fra vores bryllup i september (som jeg stadig mangler at få lavet det dér indlæg om...!), hvor jeg havde lavet den fineste fotovæg med gamle rammer (ok, kæresten og hans far havde lavet den, men det var min idé!!). Dertil klippet hatte, briller osv ud i mosgummi og sat på pind - kæææææmpe succes!
 
Det er vel ikke nødvendigt at fortælle at broren og kæreste elskede det?!

torsdag den 27. december 2012

Pakkeleg - vil du være med?

Jeg fik meldt mig til pakkeleg hos søde Signe. Signe blogger om kreating og sin hverdag med tre børn, hvoraf den ældste har en autisme diagnose.
Signe er en sej og dedikeret mor, og jeg elsker at læse hendes indlæg, uanset om de handler om familien eller hendes skønne kreativiteter.

Her er hvad hun sendte til mig


Signe gik ud fra farven lyserød og tallet 13 - og man må sige at hun tog opgaven alvorligt! Wow, Signe:) Et lille paradis af lyserøde dimser og dutter - skønt!

 
Signe har hæklet de smukkeste handsker til mig, og du kan tro at jeg glæder mig til at få dem på, Signe! Sikke et arbejde du har gjort dig, det er så fint, og jeg er meget glad for dem.
 
Nu sender jeg legen videre til to der vil være med - du skriver en farve og et tal, og så fortsætter legen på den måde. Jeg glæder mig til at give og modtage pakker, det er så hyggeligt!
 
Signe - jeg lover at jeg nok snart skal få sendt en pakke retur til dig:)

onsdag den 19. december 2012

Så heldig er jeg!

At have byttet adventkalender med søde Dorthe - det var et meget meget klogt valg, for jeg har pakket meget fine pakker op de sidste tre søndage.

I den sidste var der denne flotte flagranke (jeg ville ønske at jeg kunne hækle!!!)

 

Beklager for den dårlige mobil kvalitet, det er ikke altid jeg når at få Nikon´et frem...

tirsdag den 18. december 2012

Love is...

Jeg har en fin fin lile bog fyldt med Love is historier, ja faktisk 365 for at være helt præcis, én til hver dag i løbet af året...
Jeg kan ikke huske hvor den kommer fra, men nu har den stået på min krea hylde i mere end et år. Men NU er den kommet i brug.

Her er lavet tre billeder, et til Dorthe, et til min far og et til mine svigerforældre. Jeg synes at det lykkedes mig at lave dem personlige med tapen; farverigt til Dorthe, enkelt og klassisk til min far og sødt til mine svigerforældre.






Afslutningsvis kom der maskingtape på kanten, og så er de klar til at blive hængt op! Håber de bringer glæde i de nye hjem:)

søndag den 4. november 2012

Inspirationsdag og optankning på den personlige konto

Igår var jeg til en lille mini-blog-kom-sammen hos den skønne og skøre frøken Jensen. Hun er meget smukt protrætteret herunder sammen med Lena og Signe. De to sidstnævnte med ukendte blogs (indtil igår altså) for mig, Lena med et dejligt og fint kreativt univers, og Signe med en meget inspirerende blog der omhandler kreativitet samt livet med autisme tæt på, da hendes ældste søn har diagnosen infantil autisme. Det fik vi os nogle gode snakke omkring, og jeg har brugt dagen idag på at læse mange af hendes gode og ærlige indlæg om deres dagligdagsliv (jeg finder emnet ekstra interessant da jeg arbejder med og brænder for autisme, men tjek den ud uanset om du har kendskab til det eller ej, det er tanker vi alle kan blive klogere af!).
 

Vi er flotte, ja?

 
Movember!
 

Skøn guirlande lavet af skønne damer


Meget fint ophæng til døren, som Lena var meeeget ked af at skulle aflevere, ha ha!


Over og under; fine englebasser!


Smukke stjerner - jeg har endnu aldrig foldet en af disse, det er simpelthen for teknisk og for avanceret til mig! Flotte er de med hjerter og harlekintern!


Min pynt - som nu er arbejdstilsynets!



 
Min søn på ti måneder blev syg en time efterat jeg vartaget hjemmefra - hvor er jeg bare glad for at han ventede lidt med det, for vardet sket inden, havde det måske været lidt svært at komme afsted.
Kender I det? Det er ikke så tit jeg har mig-tid, men mest mor-tid. Det er jo også skønt, men man behøver også et skud af det andet jo!
 
Så tak til lillefyren også, for at vente med at kaste mere op og få 40 i feber til idag - det sætter mor stor pris på:)
 
Tak for en dejlig og inspirerende dag til jer alle!