photo banner_trekant_zps3b19eff3.jpg
Viser opslag med etiketten Kreativiteter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kreativiteter. Vis alle opslag

onsdag den 1. april 2015

Farvel klipperier til farfar

Vi har sagt farvel til min mands far, vores elskede farfar, svigerfar og far. Han var en vidunderlig mand, og han fortjener et indlæg for sig selv.

Indtil da vil jeg vise dette frem. Yngste bonus og jeg klippede breve til farfar, som kunne komme med på den sidste rejse.
Farfar var en kunst-elskende mand, og elskede at se og lære om nye teknikker farver og materialer. Derfor måtte vi også give ham lidt med til den sidste tur.


Jeg klippede en fugl i en ramme af blade og stjerner. Glimmer neon og genbrugspapir - i halen står der "en helt"  og dét er præcis hvad han var, Robert. 
I et af bladene står der noget med "En munter vise"og den slags satte han pris på; en vise, godt humør, god rødvin og fest hele aftenen med familien omkring sig. Det vil vi huske ham for; glæde og gode tider. 


Frederik tegner et portræt i fuld figur af farmor og farfar



Vi laminerede dem, og de kom med ud til alle blomsterne på graven. Jeg håber at farfar så dagen og hvor mange der var mødt op til et sidste farvel <3

Hvil i fred, elskede farfar!

onsdag den 4. februar 2015

Pynt på væggen

Det er efterhånden noget tid siden, at vores stue fik en - virkelig tiltrængt - makeover. De skrækkelige træ paneler der sad i loftet er væk, pladelofterne er revet ned og erstattet ed gips og vigtigst af alt; savsmulden er væk. Nøøøøøj hvor har jeg forbandet det savssmuldstapet mange gange, hundrede gange, ja tusinder af gange!! Jeg H A D E R savssmuldstapet.
Det kom faktisk som et lettere chok, da jeg opdagede at man stadig kan købe det i butikker?! Altså, der er rent faktisk nogen der køber det rædderlige tapet?

Nå, men det betyder jo at vi er begyndt at hænge ting op på væggene. når jeg skriver "Vi" mener jeg selvfølgelig "jeg". Tim synes at vi har alt for meget crap hængende. Her er noget af det. Homemade. Of course.

Over vores spisebord hænger dette, et maleri jeg har lavet, et papirklip og en ugle. Det fine trådhus er fra Tiger. 

Dette billede er lavet af en masse små vimpler jeg har klippet ud af neon farvet karton fra Søstrene Grene, derefter limet tilfældigt på og tilsidst sat i ramme - min inspiration er absolut hentet hos Louise

Uglen lavede jeg på Rie Elise Larsens juleklip-kursus, den er tiltænkt som julepynt, men får altså lov at hænge noget længere!

Maleriet er kommet op at hænge, men det er ikke færdigt - hvad der mere skal på, ved jeg ikke, men færdigt er det i hvert fald ikke!

Tak fordi du læste med!

onsdag den 24. september 2014

Tre måneder til juleaften - hjemmesyede julesokker

Det er der i dag! Er det ikke bare skønt - jeg elsker det!

Jeg er pt arbejdsløs, og det er jo rimelig irriterende - til gengæld er det ret fedt, når jeg kan bruge en dag i sy-stuen, næsten uden dårlig samvittighed (badeværelset kan jo altid tåle en overhaling med fire drenge i huset, den dér tøjvask burde også lægges sammen og den kææææmpe bunke af sager der skal sorteres inde i sy-stuen skuler til mig, når jeg har sat mig for at holde pause ved symaskinen - men sssscccchh!! )

Det blev i dag derfor til disse fire julesokker - jeg er helt vild med at sy dem. De er nemme og sjove at sy, og man kan variere udtrykket i det uendelige.






Jeg udlodder én af dem ovre på Instagram, kom og vær med:)

Glædelig tre-måneder-til-jul dag!

Tak fordi du læste med!

søndag den 11. maj 2014

Upcyclede shorts

Jeg har gjort mig i upcycling i et par år nu - jeg elsker konceptet; find noget du aldrig bruger, forelsk dig i detaljer eller materiale og tryl det om til lækkert (børne) tøj.

Noget af det første jeg lavede, var disse shorts til Alvin. De er syet af et gammelt frotté håndklæde. Jeg havde noget med frotté håndklæder i en periode, og gik helt amok i dem. Mit favorit resultat er disse.

Søde rappe shorts, tilsat rib i taljen og neon orange kantebånd. De var for store sidste år, men er ret sikker på at de passer perfekt denne sommer.


Det blev også til et par i isoli - de er dog nummeret større end de andre, så de passer nok først til næste år igen - det er dét der med at være på forkant med sine børns garderobe, ikke? 



Sommer, kom nu!

søndag den 4. maj 2014

Sommersæt til drengen af hør skjorte





Jeg er i gang med Alvins sommergarderobe, den står dog lidt på pause, da symaskinerne er pakket ned i papkasser sammen med alt andet krea-gear, da vi er ved at bygge krea rum, børneværelse og soveværelse - jeg regner med at kunne blære mig vise det frem inden måneden er omme.

Dette sæt er upcycling, som er et koncept jeg er ret vild med, da det er skånsomt for miljøet, billigt og unikt - ren win win!
Jeg har købt en herreskjorte på et loppemarked til en 10´er, og da det var en XXXXXL var der til rigtig meget. 

Bukserne er syet efter Stof2000s populære Chris mønster, der er af mine absolutte favoritter (ligesom det øvrige blog/IG land). Jeg har bare taget lidt af længden, så det er endt i shorts. 

Jeg besluttede at lave det til et sæt, da der var så meget stof tilbage. Jeg brugte et mønster fra en anorak, og det var ikke helt så gennemtænkt, for den er blevet for stor - den passer tidligst til næste sommer!

 
Jeg er meget begejstret for paa-nys univers, og har stjålet idéen med knapperne på skrå - det giver en fantastisk fin effekt, synes jeg.



Er I mon tilhængere af genbrug?



onsdag den 9. april 2014

DIY legetelt - det tager kun en baby-lurs-tid...

Dette er et af de DIY projekter jer er ret stolt af og tilfreds med!
Det er blevet til i samarbejde med min handy håndværker mand, som har stået for den praktiske del af at konstruere skelettet i træ. Vi har brugt ca to timer på at lave det hele, og klarede det imens Alvin sov til middag.

Alvin fik det i to års fødselsdagsgave, og det er et stort hit. Desværre er det pakket væk for nu, da vi bor i et krater af renovering, og de eneste billeder jeg havde er fra min mobil - når vi lækkert og Ferm Livingsk, så lover jeg at poste nogle lidt mere lækre og kvalitets høje billeder.

Vi kender vel allesammen de fine fine legetelte fra Ferm Living - jeg har været lun på det længe men er jo som bekendt udstyret med et nærigt sind, så har kigget nettet tyndt for at finde inspiration til telte man selv kunne kreere. 

Jeg har ikke lavet en udførlig guide, men processen er virkelig simpel...har du spørgsmål, så stil dem endelig!

Du skal bruge:
  • 2,5 meter stof mit er fra Stof 2000 og i den lidt pebrede ende til 99 kr pr meter - men det var lige dét jeg var forelsket i! 
  • 4 meter træ lægte i ønsket bredde fra fx Silvan, der skal blot kunne gå en rundstok igennem
  • Cirka en halv meter bånd i ønsket farve mit er købt på Etsy, men Søstrene Grene har pt det samme til meget billig penge
 
 Det skal du gøre:

  • Sy stoffet i ønsket bredde, mit er en meter bredt. lav gerne med plads til en lomme indvendig, her kan fx ligge en Ipad, bøger, snacks og alverdens andre ting, man kan bande over forsvinder ned déri. Min lomme er ca 30 cm "høj".
  • Sy bånd fast på teltdugen, hvor du ønsker dem, som kan bindes til lægterne, så der er lidt mere form i teltet
  • Sav træ lægterne til, vores er ca en meter hver, hvilket giver et endeligt telt med mål på ca 1*1 meter. 
  • Lav huller i trælægterne
  • Sæt rundstok og stof udover
  • Leg og hyg dig!







Vi har sat håndværker neon tape på hver side af træ lægterne, så det ikke skrider. Tim har jo sådan et lager liggende i stakke der kan forsyne Alvin frem til han bliver voksen. Man skulle nødig løbe tør (ikke et ord om mit lager af stof og krea habengut der snart vokser d af kasserne...). Har du ikke det, så kan det købes i Silvan og andre byggemarkeder, og fungerer i øvrigt eminent på pakker og andre steder.

onsdag den 2. april 2014

Blog venskaber, god karma og søde tanker

 (Det er åbenbart MEEEEEGET svært for mig at forstå, at den søde pige hedder juliE og ikke JuliA?! - Undskyld, Julie Maria!! Håber du kan leve med rettelsen)

Jeg havde fulgt med længe hos andre bloggere, inden jeg selv kastede mig ud i projektet at blogge. Det der var allermest motiverede var fællesskabet, og de relationer, som man tydeligt så folk lave på kryds og tværs af landet der motiverede mig. Og glæden ved at dele den kreative verden med andre - de kan være svære at finde, ved I nok!

Jeg elsker at finde på små gaver, især til mine veninder og deres børn. Jeg ved at de sætter pris på det, men der kommer sjældent noget retur - og det skal ikke handle om at der gør det, men det er fandme fedt, når det er smukke unikke gaver der havner herhjemme hos lillebarnet:)
Ej okay - der lød jeg lige helt vildt utaknemmelig - det er jeg ikke. Alvin har nogle dejlige skønne tanter i mine veninder, de gider bare ikke krea gear i samme sindssyge kaliber som jeg. Giver det så mere mening? 


Nå, men de dér pakkelege - de så spændende ud! Dem er jeg dog midlertidigt hoppet fra, især dem på IG, da jeg er træt af at modtage neon dots fra Søstrene Grene og the breve - det kan jeg altså sagtens selv stå for at købe... Sagde den sure og tvær mama.


Og - man må jo yde for at kunne nyde, og hold nu kæft, jeg har ikke fortrudt et sekund at jeg gik i gang med at udveksle post med denne dejlige dame. For se nu lige hvad der lå i min postkasse i går!


Julie Maria  og jeg har et par gange udvekslet pakker og du kan roligt bytte med hende, for her får man andet end neon dots og andre runde-trunter, ha ha...
Vi modtog to fine trøjer (i str 98 - næste str, perfekt!), fin påskepynt, du kan noget med en hæklenål, dame! En toliettaske/makeup pung og den fineste flagranke, som jeg tit har set i flere forskellige udgaver på Julie Marias IG @juliemaria85 - de kan også kæbes ved jeg, så kan du heller ikke leve uden, så må du ind at bestille én.

Tusind tak for den søde og dejlige tanke, det varmer virkelig at finde sådan noget - helt uden at vente det - i postkassen. Jeg var heldigvis gået i gang med endnu en lille bunke der skal Conrads vej - den skal lige have lov at vokse lidt større, inden den sendes afsted.

I får lige et par billeder mere af det lækre indhold






Kattedyret er også med på billedet. Bliv ikke forskrækket af hans udseende, han har blot endnu engang været en tur under trimmeren hos dyrelægen, for at nedbringe den store uglede bold hans pels bliver til over sådan en vinter. Han bærer det nu med stil, og har ikke rigtig opdaget hvor fjollet han ser ud....







Alvin er i en periode, hvor nøgler er The Absolute Shit. Det er jo glimrende. Knap så glimrende, at han kalder dem "Nosser". Og særligt "Farfars nosser" bliver der snakket helt utrolig meget om, efter overnatning hos farmor og farfar i sidste uge. Farfar har åbenbart nogle ganske særlig flotte nogle af slagsen, ha ha...


Kys og god blog karma derude!



mandag den 31. marts 2014

Er det forår nu?

Ja, ik??

Det siger billederne herunder i hvert fald:)






 






 
Pssst - det er min nye bil der er på billedet herunder  en skøn Fiat 500!







Han har nu lært at mestre løbehjul og traktor, næsten uden at få hysteriske anfald. Babysteps, babysteps....

lørdag den 1. juni 2013

Hvem skulle have vidst....

At jeg ville ende med at blive nærig?! nå, men det har jeg altså opdaget, at jeg er!
 
I mine unge dage, var jeg det jeg nu ville kalde en ødsler - brugte mine penge lige straks de var gået ind på kontoen, og helst på tant og fjas. Det er slut nu, jeg bliver helt forarget over mig selv, når jeg tænker tilbage på det...!
 
Jeg køber næsten alt brugt nu - skal vi have noget til hjemmet, siger jeg til min mand "Skat, jeg tjekker liiiige DBA inden vi kører ud og kigger!". Til at starte med syntes han at det var lidt sært, men nu er det helt accepteret, da han har opdaget at vi kan spare utrolig mange penge ved at handle på den måde. Vi har købt reoler og kommoder, jakkesæt til drengene da vi blev gift, tøj til Lille A og alverdens andre ting og sager dér - det er det rene mekka for en nærigpind som mig.
 
Som flere ved, så er Lille A´s værelse det grimmeste på Nordsjælland. Stakkels dreng. Det er så grimt, at det aldrig kommer på bloggen (førend jeg også kan lave efter billeder!) - MEN nu nærmer vi os en renovation, og det fine, unikke, sprælske og seje værelse jeg har i tankerne er ved at blive en lille smule til virkelighed. Hurra!
 
Her er det sidste nye indspark, kommode til drengebarnets tøj
 
Det færdige resultat (dog uden knopper - har set en skøn DIY hos en anden blogger), hov benene mangler dog stadig en tur.
Jeg har dipdyet den i forskellige grønne nuancer, og synes den er blevet SÅ fin (hvis jeg nu i al beskedenhed selv skal sige det...).

 
Halvfærdig...

 
So vi købte den - grim og håbløst umoderne, til gengæld for sølle 200 kr!
 
Vi købte træmaling på tilbud i Kvickly til 40 kr for en liter (jeg fik kun lov at købe tre liter for manden min - argh, skulle have insisteret på at tage hele udstillingen med hjem!!!). Derefter er der tilsat pasta farve fra den lokale malershop til 19 kr, lidt mere for hver del jeg malede. Virkelig smart!

Jeg tror også at jeg skal til at sælge noget af al Lille A´s mærketøj på DBA - det er nu lavet en del nemmere, da man kan uploade direkte fra mobilen - FEDT hvis du spørger mig, for det er det der har afholdt mig indtil videre. Nemt og ukompliceret, det er det der fungerer for en travl småbørnsmor:)

Indlægget er sponsoreret, og hvem ved om jeg viser de to store kæmpe poser med biler til Lille A frem, som jeg senest har købt - han er kommet i bil alder, og vil kun lege med noget der siger "Brrrrrrrr". For én bils pris fik jeg to poser fuld - det er noget den nærige forstadsmama kan lide!

PS jeg bor så meget på landet, at én af de to jeg hentede biler hos, var en mor til en dreng i A´s børnehave - så ved man at man er bleven lokal!