Vejret har været skønt de sidste par dage, og det har vi nydt med gåture i Frederikssund, is og hygge.
Igår kom vi forbi genbrugsbutikken, og jeg fandt disse fine ting.
Rigtig fin kjole til 35 kr...den er meget lang, og egentlig længere end mig(!). Jeg skal have kortet den af, og lavet indsnit i den - det har jeg aldrig prøvet før, så må se hvordan dét går...
Det fineste baby sengetøj til en lille pige. Nu har jeg jo en dreng, men mon ikke det kan klippes og bruges til noget andet? Kender jo heldigvis en masse små piger.
En lidt sjov bordløber (tror jeg), med to piger i filt på. De er lidt sarte, så de skal bruges til noget der ikke kræver tæt kontakt, som fx en pude gør....
Jeg elsker genbrug!