Farvel klipperier til farfar

Vi har sagt farvel til min mands far, vores elskede farfar, svigerfar og far. Han var en vidunderlig mand, og han fortjener et indlæg for sig selv.

Indtil da vil jeg vise dette frem. Yngste bonus og jeg klippede breve til farfar, som kunne komme med på den sidste rejse.
Farfar var en kunst-elskende mand, og elskede at se og lære om nye teknikker farver og materialer. Derfor måtte vi også give ham lidt med til den sidste tur.

Jeg klippede en fugl i en ramme af blade og stjerner. Glimmer neon og genbrugspapir - i halen står der "en helt"  og dét er præcis hvad han var, Robert. 

I et af bladene står der noget med "En munter vise"og den slags satte han pris på; en vise, godt humør, god rødvin og fest hele aftenen med familien omkring sig. Det vil vi huske ham for; glæde og gode tider. 

Frederik tegner et portræt i fuld figur af farmor og farfar

Vi laminerede dem, og de kom med ud til alle blomsterne på graven. Jeg håber at farfar så dagen og hvor mange der var mødt op til et sidste farvel <3

Hvil i fred, elskede farfar!

Tur med løbehjulet

Alvin har fået et løbehjul. Faktisk har han fået to, og begge i juleggave. Vi har valgt at beholde dem begge, da det ene er et anatomisk korrekt et fra Puky, og det andet et sejt let et med blink i understellet (det har drengen ikke opdaget endnu; det venter vi lige med at fortælle ham...med det uendelige forbrug af batterier vi har i forvejen!).

Han elsker sine løbehjul.

Alvin er begyndt selv at ville vælge sit tøj, det er ret sjovt at opleve. Han er vild med gul, og det har han faktisk altid været. Lyserød kommer ind på en klar andenplads, det har han bare ikke så meget tøj i.

Disse bukser har jeg syet for nylig primær af rester - han elsker dem. I det hele taget er han blevet ret vild med konceptet, at han kan se hvad der klippes, og at det bliver til et stykke tøj til ham - mega
fedt, og mega vand på møllen til mor her!

Skoene købte jeg i juleferien på tilbud, det er Hummels Stadil model, og Alvin kalder dem selv for sine "Smarte sko!" 
En absolut skør fetisch han har, er sine vanter. Han har vanter på hele tiden! I børnehave, indenfor og selv når han sover...det er lidt skørt, men ret kært.

 Vi bor ret dejligt her i Frederikssund...

Vi sluttede turen af med at undersøge en død fugl. Alvin syntes faktisk ikke at den var skide interessant, det var mest det med at overdynge den med blade der trak.
Et øjeblik forinden måtte jeg hive ham protesterende væk fra et mindested for et højtelsket kæledyr, der var udstyret med engle, bamser og slik - det huede ikke herren.

Foråret er på vej!

Efterfødselsreaktion - hvordan og hvornår?

Jeg har ikke set min mor i 15 år. Det er alligevel længe.

Sidst vi sås var af en uges varighed, og som et forkvaklet forsøg på at rette op på de seks år forinden der var gået, hvor vi ej heller havde set hinanden. Vi skiltes da jeg var 14 år gammel, og hun smed mig ud af hjemmet under indtagelsen af morgenens guldkorn. Det var min lillebror Adams syv års fødselsdag, og vi spiste i den sædvanlige afdæmpede og lidt tunge stemning, der som oftest var i mit barndomshjem.

Jeg var under min graviditet meget nervøs for og fokuseret på, om jeg mon ville udvikle en efterfødselsreaktion, det man i gamle dage kaldte for en fødselsdepression.

Ham af min. Et par uger gammel.

 Alvin er et ønskebarn, og virkelig made with love. Det tog os en halv uge at få ham produceret, og jeg var overbevist om at jeg var gravid allerede efter et par uger. Vi lå i en hotelseng i Prag og holdt i hånd og så hinanden dybt i øjnene, da jeg sagde til Tim, at hans kiddo nummer tre nok var undervejs.

 Alvin i barnevognen omkring to en halv måned gammel. Han nægtede at ligge ned, og blev ret tidligt stablet op med puder.

Og det var han, på vej altså.

Maven voksede og alt gik som planlagt. Min graviditet var ukompliceret, det eneste jeg døjede med var kvalme i en periode og et lidt skørt bækken i slutningen af graviditeten. Men ikke noget der gjorde at jeg var lænket til sengen (eller endnu værre; toilettet!), og jeg var på veninde besøg i Kbh helt op til en uge inden termin.

Jeg smurte og smurte min mave i olie, og fik ikke et eneste lille strækmærke - men det tror jeg i virkeligheden ikke skyldes dét overhovedet. Det handler nok mere om hvorvidt moder natur har besluttet at dele kradsemærker ud på forhånd...
Jeg læste meget, det er nok noget man gør i dag, og forberedte mig på alt det nye. Jeg var spændt, glad og opslugt af alt det nye; det magiske lille menneske der skulle komme.

Men omme i baghovedet havde jeg nogle lidt tungere tanker - de handlede om min egen mor. Eller i hvert fald hende der har født mig, for mor har hun aldrig rigtig været.
Hun svigtede mig, forsømte mig og har endda aktivt gjort sit for at gøre mit liv miserabelt. Og hvad gør det mon ved mine evner som mor? Kan jeg elske et barn ubetinget? Vil jeg videreføre de samme destruktive mønstre til mit eget lille uskyldige barn? Og hvad gør jeg, hvis svarene på ovenstående spørgsmål er JA? Det tænkte jeg meget over. Rigtig meget.

Jeg kender til de faglige termer omkring en efterfødselsreaktion - kender flere der har gennemgået en sådan, og har også mødt det i mit faglige liv som pædagog. Men jeg ved jo også, at følelser og traumer kan have deres egen magt, og ikke altid være til at styre og forudse.

Første sne! I baghaven til huset som vi var flyttet ind i et par måneder forinden.

Derfor var jeg spændt på en anden måde end blot den lyksalige rus, som man luller sig selv ind i under en graviditet.

Da han kom ud, og vi startede vores liv sammen som en familie gik der ikke længe inden alle de tanker jeg havde bokset med forsvandt. Det hele faldt ligeså fint i hak af sig selv, og det blev lysende klart for mig at min mors fejl og mangler handler om noget andet end mig - det har jeg egentlig altid vidst, men at stå med et spædbarn i armene der er fuldstændig afhængig af mig (og sin far), sætter bare tingene i relief.

Alvin havde kolik, og græd hele tiden de første tre måneder. Eller, dvs at han primært græd om aftenen fra kl 17-00, og så gerne i middagsstunden også. Han sov desuden rigtig rigtig dårligt, og var ekstremt vanskelig at få til at falde i søvn. Jeg ville have slået ihjel for at have et barn som de andre i min mødregruppe, der lagde deres vågne børn (WTF?!) ned i liften, imens jeg stod i februar sludvejret og ruskede barnevognen op og ned, så Alvin nærmest dansede jiddabug i den.

Jeg nåede at føle nogen følelser som skræmte mig; når han havde grædt længe nok, måske to timer, og stadig var utrøstelig - så havde jeg faktisk lyst til at ruske ham. Sådan helt nede fra maven. For hvorfor stoppede han ikke med at græde? Hvorfor kunne Tim og jeg ikke trøste ham, og hvor længe skulle dette helvede af babygråd fortsætte?
I korte øjeblikke så jeg, hvordan det sker at forældre rusker deres grædende babyer...forældre der ikke har ressourcer nok, og som mangler den rette empati og kontrol til at varetage et spædbarn - især et spædbarn der er udfordret på søvnen, og som græder mange timer om dagen.

Og dér, lige dér, blev det klart for mig at vi var de rette forældre for Alvin. For vi ville ikke svigte ham, ruske ham eller lukke døren bag os og efterlade ham i sin egen altopædende ulykkelighed. Vi er nemlig anderledes end min mor; vi sætter vores barn og hans behov før vores egne.

Det var dog ikke kun Alvin der græd. Han startede, så græd jeg, da jeg holdt inde startede Tim og sådan gik det lidt i ring i starten. Det var jo virkelig en bobbel af tung frustration de første måneder. Det var selvfølgelig også så meget andet, men det ved I jo - det behøver jeg ikke at understrege, vel? Det er i hvert fald ikke dér fokus ligger i dette indlæg.

Man kan sige, at Alvins evindelige gråd var med til at slutte cirklen helt for mig; han viste mig i dén grad hvad ubetinget kærlighed er, og hvordan man for sit barn, om det græder eller ej, vil gå igennem ild og vand og alle de sværeste tider, om og om igen.

Og da fik jeg helt fred med historien omkring min mor og jeg; for kan man svigte sit eget barn, så er man jo ikke sund og rask - og dermed er det hende der bærer det altafgørende ansvar.

Det har jeg altid vidst, men Alvin slog det helt fast.
Og tak for det, min dreng.

Jeg fik altså ingen efterfødselsreaktion, ikke det der ligner, og alle mine bekymrede tanker havde været spildt. Men helt spildt er noget jo aldrig, og så kliché fyldt som sådan noget nu engang er, så gjorde Alvin mig til et helt menneske.  

Min øjesten, du er en dejlig én!

En rigtig dreng?

Ovenpå debatten om de små tissemænd, har jeg tænkt nogle flere tanker om det dér med at være en dreng.

På Instagram så jeg at Julia havde gjort sig nogle tanker om det "at være en rigtig dreng"  (hun har vist et indlæg på vej).

Det er noget jeg også har tænkt meget på...hvad er en rigtig dreng? Og hvorfor? Og hvordan skabes den dér rigtige dreng??

Som pædagog har jeg selvfølgelig mange tanker om dette, og min primære tanke inden Alvin blev stor nok til at have en holdning til noget som helst (andet end hvor hurtigt der skulle være service fra min mælkecentral og hvor lidt han skulle sove), var at det var noget man kunne præge børn til...altså puffe dem blidt i retning mod enten at være bidt af en gal bil, eller en dreng der trivedes bedst med puslespil og deslige.

På trods af billederne herover, så er Alvin det man ellers vil kalde  

"en rigtig dreng"

  

Han elsker biler - ELSKER dem! Da han var lille, vel allerede da han var omkring et år, begyndte han at brumme, køre, kigge efter og bare generelt være meget optaget af biler. Bolde var hans første rigtig store kærlighed, dem var han vild med allerede da han var syv-otte måneder. Faren siger at han har talent;-) 

Alvin har dog også en dukkeseng som jeg selvfølgelig har syet sengetøj til, og som I kan se på billederne, så har han også det lille fine lyserøde Hello Kitty hus - det var egentlig købt til min venindes datter, men han blev så fascineret af det, at han fik det - og han har leget utrolig meget med det siden. 

Han kysser Kittyerne (der er mange - en hel lille familie!) godnat, putter dem, synger for dem og trøster dem - de taler i det hele taget meget til hans omsorgsgen, og han fordyber sig og leger godt og længe med dem. 

Jeg elsker at betragte ham imens han leger; det er stadig i start fasen, den der rigtige dybe leg, men han er bare så god til det, og kan bruge lang tid på det. 

Typisk vælger han "drenge-lege"; det er tydeligt at han er begyndt at se de større børnehave drenge an, og løber nu hurtigt afsted med en elegant landing og et sejt hop i afslutningen, imens han indtager en truende position med sit skumgummi sværd. Ellers sidder han med sine figurer, og sætter lyde på imens de slås og siger høje og irriterende lyde. En anden yndlings beskæftigelse er hans værktøj - eller Tims! Begge muligheder fungerer. Han har dog fået sit eget lille kit nu, med rigtig hammer og søm, da det optager ham så meget. 

Nå - tilbage til mine tanker om drenge og leg. Jeg kender flere (og det er ikke løgn, selvom man skulle tro det...!), der helst ikke vil have at deres drenge leger med pige legetøj...eller som kan tænke (og sige) "Er denne her trøje mon for piget?", hvis der er et lille neon pink logo et sted.... Jeg spekulerer over, hvad det mon kommer af, for jeg tror nemlig ikke at der er så mange der vitterligt tror, at drenge bliver mere "fimsede" af at lege med pige legetøj - men hvad er det så? 

Jeg husker en dreng der gik i den børnehave jeg arbejdede i. Han var helt vidunderlig, nok fordi det var hans forældre også. De havde to børn; en dreng og en pige, smukke og harmoniske børn med de mest nede-på-jorden og laid back forældre. Moren arbejdede i Røde Kors, og faren var hjemmegående i en periode (ja - se, moderne konstellation allerede der), og hang gerne ud nede i køkkenet efter at ungerne var afleveret, og charmerede alle med sin engelske accent. S K Ø N familie. Deres søn begyndte pludselig at gå i søsterens tøj, sådan helt ud af det blå. Der blev talt lidt om det; hvorfor gjorde han mon det? Jeg husker især, at én af mine kollegaer var lidt forarget over at forældrene ikke stoppede ham - men hvorfor skulle de dog det? Havde det været en pige, så var der sikkert ikke nogen der havde løftet et øjenbryn. En pige i jeans og med kort hår er jo set så mange gange før, intet alarmerende i det. 

Selvom der er sket meget indenfor dette område; fx som i Sverige, hvor de nogle steder omtaler børn som "Høn" (måske en anelse for excentrisk til min smag), er vores opfattelse af drenge og piger stadig meget stereotype...og det tænker jeg ikke gør noget godt for os i det lange løb.

Til info så har jeg adspurgt forældrene, om det er ok at jeg beskriver dem i mit indlæg;-)

Jeg ved ærlig talt ikke hvordan jeg selv ville reagere, hvis Alvin begyndte at ville gå i lyserødt og "rigtigt" pigetøj (for Alvin har jo altid haft et par stykker tøj fra pige afdelingen - det er bare så dødsygt det meste til drenge! Hans seneste sneakers, der nu er for små, var også lyserøde, blå og gule - og han elskede dem!), men jeg håber virkelig at jeg ville kunne håndtere det på en ordentlig og cool måde - og ikke blive befippet og forvirret over de gængse retningslinier vi har for drenge i vores samfund. 

Og den lille fyr der gik i sin søsters (lyserøde) leggings og prikkede kjole? Han holdt op igen. Som langt de fleste gør. Og de der havde skænket det færrest tanker var ham og hans forældre.

Faktisk er Alvins yndlingsfarve lyserød, og er den farve efter gul, han havde først tjek på.  

Jeg er ikke så bekymret for, at denne fyr bliver træt af værktøj og deslige - faktisk må han gerne lege meget mere med Hello kitty ;-) 

 

Tak fordi du læste med!

Søndags syning...

...nå nej, det er mandag - men det føles som søndag. Det startede ellers godt....eller...det gjorde det egentlig ikke, for Tim har feber og er sløj. Alvin stod glad op, men har bare sovet alt for lidt, efter påskefrokost i kolonihaven i går. Og jeg er generelt bare slem til at gå for sent i seng - så tre trætte folk på matriklen her. måske føles det alligevel som mandag....

Jeg havde en sy-date med min veninde, som jo blev snydt for syning sidste gang, da vi i stedet overraskede hende med babyshower. Hun har en søn på samme alder som Alvin, og de kan nogle gange hygge sig - andre gange skal de diskutere hvem der er rette ejermand af legetøjet, løbe vrælende rundt efter hver deres respektive mor som vover at gå enten på toilettet eller bare udenfor for syns- eller rækkevidde og forsøge at spolere dagen på alle mulige andre måder. I dag var vist sådan en dag...

Jeg nåede dog at sy lidt - nemlig elastik i seks par boksere der har ligget i to måneder og ventet...Jeg smed alt det billige undertøj fra Føtex ud, og var i fuld gang med dette og fem sæt mere - men så blev krea rummet lukket ned, da vi gik i gang med at renovere. Det betyder ingen tid med maskinerne, og ufærdigt undertøj. Og seriøse abstinenser på sy-fronten.

                                                                              

 Favoritterne - både Alvins og mine

Reste boxere i ret tilfældige stoffer - man kan undre sig over meget, blandt andet hvorfor jeg i sin tid købte en (hel!!) meter af det med prikkerne?! Seriøst, hvad tænkte jeg på? Nu er det heldigvis klippet op og brugt - må tænke mig lidt bedre om fremover...

 En lille pause på gulvet. Alvi er så vanvittig glad for alle køretøjer, og hyggede sig så længe der var fred og ro til at lege med et sådan.

Drengen var overtræt fra i går og jeg var rigtig tilfreds da jeg fik puttet ham på deres gigantiske altan. Knap så tilfreds da han vågnede præcis en halv time efter, og mente at have indhentet det forsømte fra i går aftes.... Resten af tiden forløb med turbo-lyn-update på veninde fronten, og det vigtigste sladder først, selvfølgelig! Skønt var det at se min gamle guide veninde....næste gang må bare blive uden børn...ik?

Og vi sluttede af sådan her. Tak, min skat. Følte mig som en sød og overskudsagtig mor, da han fik lov at tage et kvarter på Sylvesters legeplads, inden vi gik til bilen. Og lidt som Lola Jensen, da jeg kærligt men bestemt holdt fast i, at nu var dét kvarter altså gået...bare som en træt og gennemsigtg mor, da han stadig så sådan her ud da vi ankom til Frederikssund!!!! Og vi har kørt fra f=%*&#"! Gladsaxe. Det tager tre kvarter, skulle jeg hilse at sige. Og jeg skulle også hilse at sige at jeg trak ind ved et busstoppested på hjemvejen, for at forsøge at mane panikken til ro - helt uden held. Det hele prellede af på drengen.

Så mor er træt. Og det er IKKE søndag i morgen! Derimod tirsdag, og det forventes at jeg møder frisk og veludhvilet op på mit nye job. Pokkers...!

DIY upcyclede bukser af herreskjorte

Jeg har de seneste gange jeg har været på loppemarked ledt efter herreskjorter, som kan blive til lækre bukser til Alvin. Jeg har set mange bud på upcycling af herreskjorter, min interesse i dem startede med dette indlæg hos den sykyndige Frk Turkis. Dygtige Betina med bloggen byklitfelt har også syet bukser ud af skjorter, og disse jeg har syet til barnet, minder nok lidt om dem.

Endvidere er skjortestof mega lækkert til sommerbrug, og mine favorit bukser til Alvin sidste sommer, var også genbrug af en skjorte - de er vist endda havnet hjemme hos Betina, til hendes nyfødte Basim;)

Det er let men kraftigt i stoffet, og perfekt til de dage hvor det er enten rigtig varmt, men faktisk også til en mellemdag som i dag.

Bukserne er desværre syet for et par måneder siden, hvor jeg var i min laaange blog-pause, så her forefindes ingen billeder - men konceptet er virkelig enkelt!
Tag en skjorte, fold den på midten, og klip efter dit favorit mønster - sørg for at få lagt knapper og lommer korrekt, og sæt elastik eller rib i foroven, og læg op for neden.

Jeg elsker detaljen med knapperne foran, der jo gør at det ligner jeg har brugt en evighed på at sy dem og ikke kun fem minutter, ha ha, sådan noget kan jeg lide!

Lommen foran på skjorten er blevet cuttet lidt af, men det gør ikke noget, nu det asymetriske look er så populært. Alvin elsker lommer, og denne er helt perfekt! 

Der er faktisk også syet lommer i dem, men det fik jeg desværre ikke noget ordentligt billede af. Det må I have til gode. 

Bukserne er syet efter Chris mønsteret eller fra et af de nyeste Ottobre - de minder lidt om hinanden de to mønstre, så begge kan gå an! 

Jeg har blot kortet det lidt af i længden, så det blev et par stumpebukser; en detalje Alvin ikke er ovenud begejstret for, han forsøger hele tiden at hive dem helt ned til skoene...hmm, han lærer det vel inden sommeren er forbi?  

Jeg forsøgte i øvrigt at give drengen sine nye Angulus sandaler på, men det mente herren bestemt ikke var en mulig løsning, så det blev de lyserøde sneaks - vi må vist have erhvervet et par i lidt mere neutrale farver til sommeren...det ser lidt fjollet ud.

 Der kan også laves gymnastik i bukserne - dette er det berømte "Farmor-trick" som Alvin ofte og gerne viser frem...!

Av mit hjerte, ham her elsker jeg!

Alvin og jeg - og jeg har faktisk også et par hjemmesyede bukser på

Faster Lises hund Ludvig, all dressed up i anledning af påskefrokost

Alvin og kusine Freja løber - Alvin øver sig pt på at tælle, og hans favorit variant er "2, 6, 2, 6, 2, 6, 2, 6...." osv - han er ikke så åben overfor andre forslag...

Rigtig god påske!!!!

Babyshower

Min veninde er gravid for anden gang. Første gang holdt vi babyshower for hende, og hun blev så overrasket og glad - hun er typen der altid græder (altså primært af glæde!), og det gjorde hun også i dag. Jeg var ret spændt på, om det mon ville lykkes os at snyde hende igen (vi holdt det som surprise), men det gik altså forrygende!

Jeg havde en aftale med hende om at sy, som vi så ofte gør, og senest altid hos hende, da vi jo er i fuld gang med at renovere herhjemme - så det var der ikke noget mærkeligt i. Hendes kusine hoppede med på tråden på facebook, så det blev ret troværdigt - det eneste skidte ved dagen, var at vi ikke fik syet;)

Man kan måske mene at et babyshower bare er et amerikansk påfund, som slet ikke har noget at gøre i vores lille smørrebrødsspisende land...men det synes jeg er en mærkelig holdning at have. For det er bare skidehyggeligt og sjovt!

 Alvin var selvfølgelig med, vi er fast makkerpar på alle fridage, da Tim så har ro til at arbejde derhjemme

Det var en rigtig hyggelig dag, og vi havde bidraget lidt hver især med snacks, drikkevarer, jordbær, kage og andet godt.

Sidst lavede vi brunch, men da flere af os nu har fået børn, ville vi skåne os selv for unødvendig stress - der er ikke nogen partykiller som at rende forvirret og bagud med to tredidele af dagens to do gøremål ugjorte, på selve dagen - havde vi valgt at bestille sushi til frokost.

 Bordet med kage, hygge og snacks - og fede lamper, ikke?

 Den gravide hovedperson og nogle af gæsterne

 Mit lille klistermærke (ikke sokkerne;-))

 Min venindes smukke søn (i tøj syet af mig, det er et af venindens favorit sæt - så er det så dejligt at sy og forære væk!)

Til et babyshower hører der lege med. Dem havde jeg arrangeret, der er vist ikke så mange andre der synes at den slags er sjovt at stå for, og i tilfælde af at jeg følte jeg spildte min tid herhjemme, er det altid godt at have gode vigtige sager der skal ordnes på programmet - som man får hjertebanken og dårlig samvittighed over ikke at få klaret... Jeg har dog i denne omgang forsøgt mig med en ny strategi nemlig at få tingene klaret inden den store dag. Jeg kan videregive, at dét er en god idé!

Legene var ret simple, jeg synes at det var svært at finde noget brugbart på danske websider, der var kun tørvetrillere a la "I kan få så megen morskab ud af at gætte hvad hårfarve barnet har, hvor lang det er ved fødslen og andre data. Så kan moren tage dem frem efterfølgende, og man kan have splejset om en lille præmie til den der kom tættest på" Come on! Det må kunne gøres bedre end det.

Så jeg fandt på at lave en ordleg, hvor en ballon skulle balres inden ens svar var gyldigt (sjovt!), gæt mavens omfang med masking tape og kreér en collage med det kommende barn på. Dete hele var en succes.  

 Bang!

 Der tænkes...

 Alvin er svært glad for småkravl, og fine Alma var ingen undtagelse

Til alle de babyshowers jeg har været til, har vi medbragt gaver. Det er sgu bare dejligt og hyggeligt at være centrum for en dag, og få lækre sager til det lille væsen i maven. Så kald det amerikansk, eller hvad I ellers kan finde på af kommercielle bandeord, fnis... Se lige dette fine baby sengetøj.

 Fin hjemmesyet gave af min venindes vendinde - hun er nybegynder udi syning, men sikke flot det er! Og så havde hun selv (!!) fundet på at sætte snørebånd i som piping - se dét er eddermama smart! Jeg må klart gøre kunsten efter!

Mit bidrag

Jeg  havde også syet sengetøj. I selskab med en opbevaringskurv til bleer, legetøj, vatrondeller og salve til ømme babser - eller whatever! Og en lille sky der kan hænge på barnevognen eller hvor der nu er plads...Jeg har syet med klassisk (hjemmelavet) piping, og må sige at det tager noget tid....så skal SÅ meget prøve det andet.

 Fint hjemmetegnet kort af venindens kusine

 Gavehøst!

 Dejlig sushi til frokost

 En lille leg mere...

 Afsluttende og afgørende leg! Folk går virkelig all in!

Der var virkelig kampgejst hos damerne ved dette indslag! Det ene hold var bagud, og især den kommende mormor gik op i det med liv og sjæl!
Der kom to meget forskellige resultater ud af udfordringen, den ene sjov og personlig, den anden mere lækker og med sans for detaljen...

 Den unikke kunst

...og lige et billede af den fine mave!

Sikke en dejlig dag!