photo banner_trekant_zps3b19eff3.jpg

tirsdag den 31. juli 2012

Klip og klister

Jeg elsker at suse lidt rundt i Blog land og blive inspireret af alle de kreative mennesker der findes herinde.
Igår faldt jeg over dette skønne indlæg med den flotteste collage.
Vi skal jo snart flytte, og jeg glæder mig i dén grad til at indrette, sætte ting på væggene, lave små hygge hjørner og alt det andet - jeg skal helt sikkert også lave sådan nogle her til væggene!




Det tog virkelig ikke særlig lang tid, og materialerne er jo bare hvad man lige har af papir i skuffen. Flamingoen har jeg klippet ud fra en stak børnebøger jeg fandt i storskrald hjemme ved svigerforældrene, tænkte at de var gode til lige netop dette formål. Geishaen er fra et Søstrene Grene papir.

Min søde veninde fik denne, men skal snart igang med en ny:-)

mandag den 30. juli 2012

Fund til 40 kroner

Ja, sådan et kan man jo være så heldig at falde over.

I jagten på bryllupsgear, fandt jeg denne søde kiste i en kæmpe stor (og ret fantastisk) genbrug i Ballerup. Den var hvid og skrammet, men efter lidt maling ser den sådan ud






Der er desværre gået lidt af malingen af, da jeg har sat ny tape på, må se om det kan rettes senere. Nu mangler den bare lige det sidste lag lak, og så er den klar til at flytte ind på Lille A´s værelse - ja, vi har nemlig fået solgt lejligheden, og har budt på et hus!!!!!!

Jubiii jeg har vundet

...min første Give Away!
Iiih hvor er jeg glad, og siger mange tak til Jette der havde sendt denne fine pakke



Det er fine strygemærker af Grønlands dyr - jeg har akkurat syet et par bukser til en fra min mødregruppe, der er halvt grønlænder - ærgeligt at jeg ikke lige fik sådan et her på, så må lilel Patrick få noget andet med en pingvin på.

En tur i baljen

er det bedste Lille A ved.

Dejlige sommerdage i farmors kolonihavehus - dét er lykken:-)

lørdag den 28. juli 2012

Pude til natte-skamlen

Lille A har altid haft vanskeligt ved at sove, så at sige "overgive sig til søvnen". Det er dog blevet en milliard gange bedre på det halve år han har levet, og nu kan vi nøjes med at sidde ved siden af ham om aftenen, når han skal sove.
Ofte må vi også ind til ham i løbet af natten, og sidde med en hånd på ham, og lige for tiden har vi jo ikke så meget tøj på - så når vi rejser os er det nogle gange med et "svuuuup...!", fordi lårbasserne har klistret sig fast til skamlen. Og nogle gange vækker det ham. Ret irriterende når man er oppe for 3. gang, og har siddet som en zombie ved hans seng i et kvarter....

Det måtte der jo kunne findes en løsning på, og her til formiddag har jeg syet dette lille betræk. Er blevet ganske godt tilfreds, og må sige at mums-faktoren er hævet lidt:-)

Jeg synes at den både kan fungere i fx stuen, men også på Lille A´s værelse, når han bliver lidt større.
Det færdige resultat. Jeg har bare klippet med løs hånd efter cirka mål, syet piping i (neon satin kantebånd fra Stof og stil), syet sammen og fyldt med to lag pladevat. Meget simpelt.



Betrækket på den anden side


Svampe


PS sådan så den ud før....lidt bedre nu, hva!


PPS stoffet er det samme som det jeg har brugt til hagesmækker i min Give Away - deltag her

fredag den 27. juli 2012

Bryllupsguirlande

Igår var en virkelig produktiv dag, hvor vi fik ordnet en masse ting og krea projekter ifht brylluppet. Sådan en følelse er jo skøn; at man kan sætte flueben ved flere ting!

Én af de ting jeg fik klart var en flag ranke der skal hænge på gavebordet (det siger næsten sig selv, ikke?)

Den ser sådan ud



Jeg er lidt ked af, at den grå er så mørk - det syntes jeg ikke at den gjorde, da jeg stod med det i hånden i Stof2000, kender I det?

Uanset tror jeg at den vil pynte i lokalet, og gøre det hele lidt mere festligt.
Jeg har også planer om at lave en med vores navne på.

Her følger en lille DIY for flagranke med navne på (beklager for mørke kedelige aftenbilleder)

Først klipper du en skabelon i papir


Så nåler du den fast på det ønskede stof

Klipper ud med en cm sømrum ca

Nåler fast på den ønskede bagside, og klipper

Syr det sammen

Klip helt tæt ind til syningen, så bliver spidsen pænere når du vender flaget


Vend flaget og stryg det pænt




Hvis det krøller i spidsen, ret evt ud med en spids (ikke FOR spids) genstand

Tegn bogstaver op på det ønskede kontrast stof til bogstever. Jeg har bare tegnet nogle løst i hånden, og brugt dem. Ønsker man det mere præcist kan man bruge en skabelon, evt et print fra word.

Stryg bogstaverne fast på vliseline (husk bagepapir over bogstaverne, så dit strygejern ikke bliver ædt op...!)


Så ser de sådan ud

Sy bogstaverne fast med zigzg i kontrast farve, jeg har brugt neon grøn


Nål flagene fast i et kantebånd og sy det sammen (glemte lige at tage billedet inden jeg syede..)


Hæng op og nyd synet!!

onsdag den 25. juli 2012

Dejlige dage med Lille A

Idag har lille fyren og jeg været rundt i Ballerups genbrugsbutikker, og gjort dem mange hundrede kroner rigere:-)

Jeg var på jagt efter store gamle rammer, lysestager og vaser til brylluppet - fandt det hele, og købte så meget, at jeg måtte lade det stå og hente det imorgen med bilen. Så desværre ingen billeder!

Men et billede af min labre bassemand i sin barnevogn.


Lagenet er svinet helt til, så må virkelig få syet et nyt nu...men der har været mange andre ting igennem maskinen her til aften, så det må I se imorgen.

Håber at I nyder det pragtfulde vejr ligeså meget som vi!

tirsdag den 24. juli 2012

Genbrugsguld

Vejret har været skønt de sidste par dage, og det har vi nydt med gåture i Frederikssund, is og hygge.
Igår kom vi forbi genbrugsbutikken, og jeg fandt disse fine ting.

Rigtig fin kjole til 35 kr...den er meget lang, og egentlig længere end mig(!). Jeg skal have kortet den af, og lavet indsnit i den - det har jeg aldrig prøvet før, så må se hvordan dét går...

Det fineste baby sengetøj til en lille pige. Nu har jeg jo en dreng, men mon ikke det kan klippes og bruges til noget andet? Kender jo heldigvis en masse små piger.

En lidt sjov bordløber (tror jeg), med to piger i filt på. De er lidt sarte, så de skal bruges til noget der ikke kræver tæt kontakt, som fx en pude gør....


Jeg elsker genbrug!

mandag den 23. juli 2012

Lanterner med blonde og neon

Disse er idag blevet færdige...de har længe stået og skulet til mig, og ventet på at blive færdiggjort - det skete så endelig idag.


De skal stå ude på ryger terassen til festen, og skabe lidt hygge og lys. Jeg skal have lavet nogle flere, da jeg ikke helt synes at otte er nok. Måske de også skulle stå på bordene?
De er en del af det store neon tema, og jeg håber ikke at jeg fortryder mit valg, når jeg ser tilbage på billederne fra dagen om nogle år...

Dette var hvad jeg gjorde

(først blev mærkaterne opløst og pillet af, det tog laaang tid, da det er noget værre klisterstads mærkaterne er sat på med. Jeg oplsøste dem i en balje med kogende vand, skrabede papiret af og tog resten med en sjat rensebenzin)

Målte og klippede blonden til. Jeg har været så heldig at få et gammelt blonde gardin af min søde svigermor, men ellers kan lignende sikkert findes i en genbrugs.


Limede stykket fast hele vejen rundt om glaset med en limpistol


Valgte bånd


Og limede dem på - et eller to, gør som du lyster


Og tadaa...glas klar til brug!


fredag den 20. juli 2012

Bordplan til bryllup

Jeg er igang med at (stresse) planlægge vores bryllup, som holdes om halvanden måned.
Jeg har styr på de fleste ting, men mangler stadig detaljer.
Fx bordplanen. Den er ikke lavet endnu, men nu har jeg da fundet ud af hvordan den skal "serveres".

Se bare her




Ser det ikke fint ud?

Det kan jo godt arrangeres med neon, som lidt er endt med at blive temaet til vores bryllup.

Så tager man en klemme, og finder farven på ens bord - genialt!

Jeg har lidt noget andet i tankerne end klemmer, men det må I vente med at se:-)

Billede lånt fra denne skønne blog, der er også en fin DIY på dette.

Scrapping

Idag har jeg haft besøg af mødregruppen. Jeg er så heldig at have en skøn mødregruppe, med fire tossede dejlige damer og deres skønne unger. Det er altid hyggeligt at være sammen med dem, og indimellem er vi endda lidt produktive:-) Som i dag.

Vi har nemlig scrappet


Min bog med den lille gut.
Jeg er ret vild med de billeder jeg har fået fremkaldt fra min iPhone, de er redigerede i et vintage program jeg har, og kommer så i størrelsen som et polaroid billede.

Søskende kærlighed


Endelig på vej hjem fra fire lange dage på hospitalet. Vi startede desværre ud med en hård fødsel, og Lille A en tur på børneafdelingen. Men vi kom os alle hurtigt.

Onkel Mic - Lille A ser noget skeptisk (og lidt uhyggelig ud!) på det billede

En træt mor...

Lille A havde kolik i otte uger - det ønsker jeg ikke for min værste fjende!

Pusle-tid

Lille A som han ser ud nu, og på charmeoffensiv hos sin kæreste Emma



 
Som med alle andre krea ting, er tiden alt for kort, og jeg fik kun lavet syv sider, æv.

onsdag den 18. juli 2012

En lille sky

Det er jo en noget sølle sommer vi holder os her i landet. På ferien i Norge havde jeg ikke fået nok varmt tøj med til Lille A, og måtte ud at investere i et par trøjer.

For at slippe for det, er jeg gået igang med at sy en fleece. Jeg er lidt vild med fleece, det er også det jeg har i Lille A´s morgenkåbe som du kan se her
Det er super billigt, nemt at sy i og trævler ikke. Kunne opgaven være nemmere?

Som altid er det jo aldrig et gnidningsfrit projekt, da jeg stadig er lidt i learning-by-doing fasen, og nogle gange kaster mig ud i noget jeg reelt ikke har helt styr på. Fx er afslutningen af hætteforet ikke særlig pæn - men det må blive bedre næste gang!




Jeg har klippet en sky i lagen stof, sat vliseline på, og zig zagget med en sølv tråd. Jeg er ret vild med den effekt det giver.

Foret er mit fine stof fra Graziella, synes at det passer super ind i dette lille projekt.

Så må vi se hvornår den bliver færdig!