photo banner_trekant_zps3b19eff3.jpg
Viser opslag med etiketten Flagranke/guirlande med bogstaver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Flagranke/guirlande med bogstaver. Vis alle opslag

onsdag den 2. april 2014

Blog venskaber, god karma og søde tanker

 (Det er åbenbart MEEEEEGET svært for mig at forstå, at den søde pige hedder juliE og ikke JuliA?! - Undskyld, Julie Maria!! Håber du kan leve med rettelsen)

Jeg havde fulgt med længe hos andre bloggere, inden jeg selv kastede mig ud i projektet at blogge. Det der var allermest motiverede var fællesskabet, og de relationer, som man tydeligt så folk lave på kryds og tværs af landet der motiverede mig. Og glæden ved at dele den kreative verden med andre - de kan være svære at finde, ved I nok!

Jeg elsker at finde på små gaver, især til mine veninder og deres børn. Jeg ved at de sætter pris på det, men der kommer sjældent noget retur - og det skal ikke handle om at der gør det, men det er fandme fedt, når det er smukke unikke gaver der havner herhjemme hos lillebarnet:)
Ej okay - der lød jeg lige helt vildt utaknemmelig - det er jeg ikke. Alvin har nogle dejlige skønne tanter i mine veninder, de gider bare ikke krea gear i samme sindssyge kaliber som jeg. Giver det så mere mening? 


Nå, men de dér pakkelege - de så spændende ud! Dem er jeg dog midlertidigt hoppet fra, især dem på IG, da jeg er træt af at modtage neon dots fra Søstrene Grene og the breve - det kan jeg altså sagtens selv stå for at købe... Sagde den sure og tvær mama.


Og - man må jo yde for at kunne nyde, og hold nu kæft, jeg har ikke fortrudt et sekund at jeg gik i gang med at udveksle post med denne dejlige dame. For se nu lige hvad der lå i min postkasse i går!


Julie Maria  og jeg har et par gange udvekslet pakker og du kan roligt bytte med hende, for her får man andet end neon dots og andre runde-trunter, ha ha...
Vi modtog to fine trøjer (i str 98 - næste str, perfekt!), fin påskepynt, du kan noget med en hæklenål, dame! En toliettaske/makeup pung og den fineste flagranke, som jeg tit har set i flere forskellige udgaver på Julie Marias IG @juliemaria85 - de kan også kæbes ved jeg, så kan du heller ikke leve uden, så må du ind at bestille én.

Tusind tak for den søde og dejlige tanke, det varmer virkelig at finde sådan noget - helt uden at vente det - i postkassen. Jeg var heldigvis gået i gang med endnu en lille bunke der skal Conrads vej - den skal lige have lov at vokse lidt større, inden den sendes afsted.

I får lige et par billeder mere af det lækre indhold






Kattedyret er også med på billedet. Bliv ikke forskrækket af hans udseende, han har blot endnu engang været en tur under trimmeren hos dyrelægen, for at nedbringe den store uglede bold hans pels bliver til over sådan en vinter. Han bærer det nu med stil, og har ikke rigtig opdaget hvor fjollet han ser ud....







Alvin er i en periode, hvor nøgler er The Absolute Shit. Det er jo glimrende. Knap så glimrende, at han kalder dem "Nosser". Og særligt "Farfars nosser" bliver der snakket helt utrolig meget om, efter overnatning hos farmor og farfar i sidste uge. Farfar har åbenbart nogle ganske særlig flotte nogle af slagsen, ha ha...


Kys og god blog karma derude!



lørdag den 29. december 2012

Den perfekte gave

har jeg givet til min elskede lillebror og hans søøde kæreste i julegave i år.

Sådan ser den ud

 
Wow!! Er det ikke fint? Jeg er fuldstændig vild med det. Jeg er ikke selv en haj til det med grafikken, så jeg skrev til søde hjælpsomme Betina, da jeg har set og beundret flre a hendes fine og skægge påfund. Ville hun mon hjælpe mig - jo, det ville hun, og hun sendte straks flere fine forslag med forskellig baggrund, layout osv.
 
Tusind tusind tak for hjælpen, Betina, hvor var det bare sødt af dig!
 
Jeg har fået det trykket på et lærred på 60*90 cm, så det er blevet stort og flot, og rigtig kommet til sin ret, og hænger nu fint i de nye ejeres hjem.
Jeg har flere gange fremkaldt billeder på http://www.smartphoto.dk/ med stor tilfredshed, og lige inden jul havde de tilbud på deres lærreder (50% - så var det jo lige pludselig til at betale!), og oveni hatten gratis fragt. Så det blev endda en billig gave.
 
Billedet er fra vores bryllup i september (som jeg stadig mangler at få lavet det dér indlæg om...!), hvor jeg havde lavet den fineste fotovæg med gamle rammer (ok, kæresten og hans far havde lavet den, men det var min idé!!). Dertil klippet hatte, briller osv ud i mosgummi og sat på pind - kæææææmpe succes!
 
Det er vel ikke nødvendigt at fortælle at broren og kæreste elskede det?!

mandag den 27. august 2012

Endnu en flagranke

Denne gang med vores navne (altså kærestens og mit), der skal bruges til at hænge i døråbningen på The Scottish Pub, hvor vi holder receptionen, og så op på den fotovæg som jeg endnu ikke har flashet herinde (den står nemlig i svigerforældrenes kolonihave, og er ret stor - så ikke lige sådan at tage under armen, så den har I til gode).




Flagranker er der jo ikke så meget nyt i, men er faktisk blevet ret godt tilfreds med denne - meget mere end den første jeg lavede, også til brylluppet!
Ja ja, der mangler at blive syet færdigt i enden, men løb tør for undertråd 25 cm inden den var slut - og gad simpelthen ikke spole op kl 23. Så det bliver gjort ved ankomst i det nye hus.

Denne er syet i stjernestof fra Stof og Stil med en neon koral tråd, som jeg købte inde i Husflid i sommers. Var lidt spændt på at tage den i brug, da ejeren havde købt den på Grækenland, og den så lidt suspekt flosset ud. Og man kan jo ind imellem være uheldig med ukendt tråd - men denne er bare blevet så flot!

Nu er de allerværste og store planlægningskrav ved at være overstået, jubii...!

fredag den 27. juli 2012

Bryllupsguirlande

Igår var en virkelig produktiv dag, hvor vi fik ordnet en masse ting og krea projekter ifht brylluppet. Sådan en følelse er jo skøn; at man kan sætte flueben ved flere ting!

Én af de ting jeg fik klart var en flag ranke der skal hænge på gavebordet (det siger næsten sig selv, ikke?)

Den ser sådan ud



Jeg er lidt ked af, at den grå er så mørk - det syntes jeg ikke at den gjorde, da jeg stod med det i hånden i Stof2000, kender I det?

Uanset tror jeg at den vil pynte i lokalet, og gøre det hele lidt mere festligt.
Jeg har også planer om at lave en med vores navne på.

Her følger en lille DIY for flagranke med navne på (beklager for mørke kedelige aftenbilleder)

Først klipper du en skabelon i papir


Så nåler du den fast på det ønskede stof

Klipper ud med en cm sømrum ca

Nåler fast på den ønskede bagside, og klipper

Syr det sammen

Klip helt tæt ind til syningen, så bliver spidsen pænere når du vender flaget


Vend flaget og stryg det pænt




Hvis det krøller i spidsen, ret evt ud med en spids (ikke FOR spids) genstand

Tegn bogstaver op på det ønskede kontrast stof til bogstever. Jeg har bare tegnet nogle løst i hånden, og brugt dem. Ønsker man det mere præcist kan man bruge en skabelon, evt et print fra word.

Stryg bogstaverne fast på vliseline (husk bagepapir over bogstaverne, så dit strygejern ikke bliver ædt op...!)


Så ser de sådan ud

Sy bogstaverne fast med zigzg i kontrast farve, jeg har brugt neon grøn


Nål flagene fast i et kantebånd og sy det sammen (glemte lige at tage billedet inden jeg syede..)


Hæng op og nyd synet!!