photo banner_trekant_zps3b19eff3.jpg
Viser opslag med etiketten Til hjemmet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Til hjemmet. Vis alle opslag

onsdag den 4. februar 2015

Pynt på væggen

Det er efterhånden noget tid siden, at vores stue fik en - virkelig tiltrængt - makeover. De skrækkelige træ paneler der sad i loftet er væk, pladelofterne er revet ned og erstattet ed gips og vigtigst af alt; savsmulden er væk. Nøøøøøj hvor har jeg forbandet det savssmuldstapet mange gange, hundrede gange, ja tusinder af gange!! Jeg H A D E R savssmuldstapet.
Det kom faktisk som et lettere chok, da jeg opdagede at man stadig kan købe det i butikker?! Altså, der er rent faktisk nogen der køber det rædderlige tapet?

Nå, men det betyder jo at vi er begyndt at hænge ting op på væggene. når jeg skriver "Vi" mener jeg selvfølgelig "jeg". Tim synes at vi har alt for meget crap hængende. Her er noget af det. Homemade. Of course.

Over vores spisebord hænger dette, et maleri jeg har lavet, et papirklip og en ugle. Det fine trådhus er fra Tiger. 

Dette billede er lavet af en masse små vimpler jeg har klippet ud af neon farvet karton fra Søstrene Grene, derefter limet tilfældigt på og tilsidst sat i ramme - min inspiration er absolut hentet hos Louise

Uglen lavede jeg på Rie Elise Larsens juleklip-kursus, den er tiltænkt som julepynt, men får altså lov at hænge noget længere!

Maleriet er kommet op at hænge, men det er ikke færdigt - hvad der mere skal på, ved jeg ikke, men færdigt er det i hvert fald ikke!

Tak fordi du læste med!

onsdag den 9. april 2014

DIY legetelt - det tager kun en baby-lurs-tid...

Dette er et af de DIY projekter jer er ret stolt af og tilfreds med!
Det er blevet til i samarbejde med min handy håndværker mand, som har stået for den praktiske del af at konstruere skelettet i træ. Vi har brugt ca to timer på at lave det hele, og klarede det imens Alvin sov til middag.

Alvin fik det i to års fødselsdagsgave, og det er et stort hit. Desværre er det pakket væk for nu, da vi bor i et krater af renovering, og de eneste billeder jeg havde er fra min mobil - når vi lækkert og Ferm Livingsk, så lover jeg at poste nogle lidt mere lækre og kvalitets høje billeder.

Vi kender vel allesammen de fine fine legetelte fra Ferm Living - jeg har været lun på det længe men er jo som bekendt udstyret med et nærigt sind, så har kigget nettet tyndt for at finde inspiration til telte man selv kunne kreere. 

Jeg har ikke lavet en udførlig guide, men processen er virkelig simpel...har du spørgsmål, så stil dem endelig!

Du skal bruge:
  • 2,5 meter stof mit er fra Stof 2000 og i den lidt pebrede ende til 99 kr pr meter - men det var lige dét jeg var forelsket i! 
  • 4 meter træ lægte i ønsket bredde fra fx Silvan, der skal blot kunne gå en rundstok igennem
  • Cirka en halv meter bånd i ønsket farve mit er købt på Etsy, men Søstrene Grene har pt det samme til meget billig penge
 
 Det skal du gøre:

  • Sy stoffet i ønsket bredde, mit er en meter bredt. lav gerne med plads til en lomme indvendig, her kan fx ligge en Ipad, bøger, snacks og alverdens andre ting, man kan bande over forsvinder ned déri. Min lomme er ca 30 cm "høj".
  • Sy bånd fast på teltdugen, hvor du ønsker dem, som kan bindes til lægterne, så der er lidt mere form i teltet
  • Sav træ lægterne til, vores er ca en meter hver, hvilket giver et endeligt telt med mål på ca 1*1 meter. 
  • Lav huller i trælægterne
  • Sæt rundstok og stof udover
  • Leg og hyg dig!







Vi har sat håndværker neon tape på hver side af træ lægterne, så det ikke skrider. Tim har jo sådan et lager liggende i stakke der kan forsyne Alvin frem til han bliver voksen. Man skulle nødig løbe tør (ikke et ord om mit lager af stof og krea habengut der snart vokser d af kasserne...). Har du ikke det, så kan det købes i Silvan og andre byggemarkeder, og fungerer i øvrigt eminent på pakker og andre steder.

lørdag den 1. juni 2013

Hvem skulle have vidst....

At jeg ville ende med at blive nærig?! nå, men det har jeg altså opdaget, at jeg er!
 
I mine unge dage, var jeg det jeg nu ville kalde en ødsler - brugte mine penge lige straks de var gået ind på kontoen, og helst på tant og fjas. Det er slut nu, jeg bliver helt forarget over mig selv, når jeg tænker tilbage på det...!
 
Jeg køber næsten alt brugt nu - skal vi have noget til hjemmet, siger jeg til min mand "Skat, jeg tjekker liiiige DBA inden vi kører ud og kigger!". Til at starte med syntes han at det var lidt sært, men nu er det helt accepteret, da han har opdaget at vi kan spare utrolig mange penge ved at handle på den måde. Vi har købt reoler og kommoder, jakkesæt til drengene da vi blev gift, tøj til Lille A og alverdens andre ting og sager dér - det er det rene mekka for en nærigpind som mig.
 
Som flere ved, så er Lille A´s værelse det grimmeste på Nordsjælland. Stakkels dreng. Det er så grimt, at det aldrig kommer på bloggen (førend jeg også kan lave efter billeder!) - MEN nu nærmer vi os en renovation, og det fine, unikke, sprælske og seje værelse jeg har i tankerne er ved at blive en lille smule til virkelighed. Hurra!
 
Her er det sidste nye indspark, kommode til drengebarnets tøj
 
Det færdige resultat (dog uden knopper - har set en skøn DIY hos en anden blogger), hov benene mangler dog stadig en tur.
Jeg har dipdyet den i forskellige grønne nuancer, og synes den er blevet SÅ fin (hvis jeg nu i al beskedenhed selv skal sige det...).

 
Halvfærdig...

 
So vi købte den - grim og håbløst umoderne, til gengæld for sølle 200 kr!
 
Vi købte træmaling på tilbud i Kvickly til 40 kr for en liter (jeg fik kun lov at købe tre liter for manden min - argh, skulle have insisteret på at tage hele udstillingen med hjem!!!). Derefter er der tilsat pasta farve fra den lokale malershop til 19 kr, lidt mere for hver del jeg malede. Virkelig smart!

Jeg tror også at jeg skal til at sælge noget af al Lille A´s mærketøj på DBA - det er nu lavet en del nemmere, da man kan uploade direkte fra mobilen - FEDT hvis du spørger mig, for det er det der har afholdt mig indtil videre. Nemt og ukompliceret, det er det der fungerer for en travl småbørnsmor:)

Indlægget er sponsoreret, og hvem ved om jeg viser de to store kæmpe poser med biler til Lille A frem, som jeg senest har købt - han er kommet i bil alder, og vil kun lege med noget der siger "Brrrrrrrr". For én bils pris fik jeg to poser fuld - det er noget den nærige forstadsmama kan lide!

PS jeg bor så meget på landet, at én af de to jeg hentede biler hos, var en mor til en dreng i A´s børnehave - så ved man at man er bleven lokal!

tirsdag den 26. marts 2013

Flere perler til bordet

Jeg  har set dem før, og lavet en enkelt selv. nu kom der to mere til samlingen, og de har allerede fået nye ejere.



Simpel opskrift; træperler fra SG, murersnor fra nærmeste byggemarked og måske lidt pimp i form af et stempel eller neon maling. Så er der skånere til bordet:)

lørdag den 16. marts 2013

En kasse til ting og sager

Min far har jo, af alle, inspireret mig til at begynde at lege med decoupage. Jeg  har hermed lavet in første sættekasse.


Det er jo umiddelbart et ret overskueligt projekt, men jeg kan ikke sige mig fri for at det buler, æv!
Jeg har ellers forsøgt at bruge lige tilpas med lim (ikke for megetm bare lige nok til at det klæber, har jeg læst mig til).

Det er vel bare på den igen - er der nogen der har nogle gode råd?

mandag den 4. marts 2013

Kopper til ham den flotte

...og hans ven.
 
Jeg lavede adventskalender til manden min. Han er meget meget meget glad for sin Nespresso maskine, men har haft svært ved at finde de rette kopper.
Jeg så nogle meget fine nogle hos Betina, og blev inspireret til at lave disse selv.
 

 
Kopper er fra Tiger, mørkeblå porcelænsmaling med glimmer fra Panduro (det var UMULIGT at finde en sort tusch lige inden december...). Det lyder måske lidt fimset, men synes faktisk at resultatet er blevet rigtig godt.
 
Jeg har stemplet med stempler fra Tiger - prøvede at skrive selv a la Liebe, men kunne slet ikke styre penslen. Så dette blev løsningen:)


søndag den 24. februar 2013

Bænken i brug

Jeg har for længe siden sat denne bænk i stand. Nu er den i brug, og har egentlig været det længe - men her kan I se det:)

Tanken var at den skulle bruges til Lille A´s legetøj, og den er rigtig fin opbevaring til dette.


Den kostede 40 kr...og til den pris elsker jeg den endnu mere:)

lørdag den 16. februar 2013

Payback:)

Min søde kollega overraskede mig jo i sidste uge, så jeg ville gengælde den søde gestus, og har lavet denne lille pakke til hende.




En collage, cookies med lakrids og en fin fin bordskåner, som jeg er blevet ret vild emd at lave. Ideén til det fine stempel på er set her, det er da virkelig godt fundet på! Så jeg stjal straks ideén:)

Jeg håber at hun blev glad:)

onsdag den 2. januar 2013

Nyt år med gammel kunst

Idag er jeg startet på arbejde igen...efter 14 måneder hjemme hos min dejlige dreng. Han er dog forlængst startet i vuggestue (1.11.12), og nu var det morens tur.

Det var lidt med blandede følelser. Jeg har et skønt arbejde, hvor jeg føler jeg gør en forskel for de unge jeg arbejder med (de har alle en diagnose indenfor ADHD/autisme området, er meget velfungerende og bor i et opgangsfællesskab hvor jeg og mine kollegaer yder pædagogisk støtte), elsker mine kollegaer og min arbejdsform med skiftende arbejdstider. Men! Jeg kunne ikke finde ud af at omstille mig, selvom jeg jo har vidst længe at det var idag det skete.
Men straks jeg kom ind af døren, var alt som det plejede, og tiden fløj afsted.

Jeg må dog endnu engang sande, at moderskabet har gjort mig noget mere blødsøden, end jeg nogensinde havde regnet med. Jeg har været med til én af de mange svære og udfordrende samtaler på kommunen med en af "mine" unge, og får altså helt ondt i mit hjerte, af at se på al den frustration, håbløshed og burekrati de oplever og skal igennem... tænk hvis det var ens eget barn?! Jeg håber at jeg kan omsætte det til endnu mere effektivitet, og ikke sidde og halv-tude hver gang vi hjælper de unge igennem svære stunder;-)

Nå - men på mit arbejde er der stadig utallige spor af "mig" rundt omkring. Det bliver man så glad af, ikke, at de synes det er hyggeligt at se på mine cupcake perleplader på toilettet, malerierne, og al den julepynt jeg har indkøbt for et par år siden. De driller mig ellers altid ofte med min hang til kreativiteter;-)

Disse billeder har jeg malet for et par år siden

 
 
 
De er kraftigt inspireret af Jeff Thomas´ fine motiver, er vild med hans univers.

søndag den 23. december 2012

Juletræstæppe in action!

 
Så blev det færdigt, det hjemmelavede juletræstæppe!
 
Min far er ankommet idag, og det er bare drønhyggeligt. Han og jeg var oppe at hente juletræ, og det var ikke lige sådan at finde - man ved at man bor på landet, når alle juletræsbiksene er lukket inden kl 18 - da var det altså anderledes på Nørrebro!
 
Derefter hentede vi sushi, og har bare hygget. Indtil gøremålene kaldte, og jeg måtte sy et kantebånd på tæppet. Dukkepigerne har heller ikke fået de planlagte huer på, de må komme til næste år. Men alt i alt er jeg godt tilfreds med resultatet!
Jeg synes at det er fint med doiliesne, og er glad for de forskellige stoffer. Jeg synes ihvertfald at det er meget flottere end dem man køber med nisser på!
 
 




tirsdag den 18. december 2012

Love is...

Jeg har en fin fin lile bog fyldt med Love is historier, ja faktisk 365 for at være helt præcis, én til hver dag i løbet af året...
Jeg kan ikke huske hvor den kommer fra, men nu har den stået på min krea hylde i mere end et år. Men NU er den kommet i brug.

Her er lavet tre billeder, et til Dorthe, et til min far og et til mine svigerforældre. Jeg synes at det lykkedes mig at lave dem personlige med tapen; farverigt til Dorthe, enkelt og klassisk til min far og sødt til mine svigerforældre.






Afslutningsvis kom der maskingtape på kanten, og så er de klar til at blive hængt op! Håber de bringer glæde i de nye hjem:)

fredag den 7. december 2012

Palle på væggen

Det har vi nu!

Jeg har set det flere steder på nettet, og så slog det mig - vi har jo en hel bunke af skrammel muligheder stående fra de tidligere ejere af huset!

Manden min er heldigvis handy og hurtig til at udføre mine ideér og projekter, så der gik ikke længe fra tanke til handling - nu hænger denne i stuen




Der er banket tre brædder på, så der kan stå lidt sager på, og hamret et par søm på den, til at hænge dimserier op på. Jeg tror nok at jeg er ret vild med den:)

torsdag den 6. december 2012

Nyt skab til stofferne

Ja dette skab har jeg fået hjem og malet i en passende farve for nylig!




Skabet er købt for 300 kr i den blå avis. Jeg har malet det i pastellyserød og betrukket hylderne med hyldepapir fra Tiger. Det var en udfordring for parforholdet (jeg måtte have assistance fra manden min), men vi klarede os igennem;-) Der er intet som de små sejre, ha ha!

Desværre har jeg brugt en maling beregnet til vægge, så den sidder ikke ordentligtfast, med det mener jeg at der allerede er kommet et par skrammer på det ellers så fine skab, iiiih altså!!!

Så kan jeg da lære det til næste gang!

mandag den 26. november 2012

Pimpet Madonna

For snart et år siden fandt jeg denne Madonna i storskraldet ved mine svigerforældre. Det er nu ikke sådan at jeg går og skralder dérhjemme, men en beboer var død, og de efterladte havde af en eller anden årsag smidt bunker - STORE bunker - af ting og sager udenfor deres opgang. Sådan en bunke er jo umulig at gå udenom, og jeg hoppede forsigtigt ind i den, det var dog lidt svært med min meget gravide mave, og det blev altså kun til denne Madonna og en stor stak børneleksikoner med skønne tegninger, som jeg har brugt meget til collager og andet papirsjov.

Det var jo altså inden jeg havde en blog, og jeg har derfor ikke noget før billede (æv!). Men jeg må sige så meget som, at den var utrolig grim og lortebrun (med al respekt for den afdøde).
Jeg har dog en ting for ikoner og lignende, da min fars (nu x) kone er provst, og jeg derfor altid har gået med øjet ude påloppemarkederefter sjove ting i den dur, til at forære hende til jul.

Den er endt med at se sådan ud




Malet hvid, kørt med en almindelig limstift rundt i glorien, drysset glimmer på, blomster fra SG (elsker de blomster, har brugt dem til uendelig mange ting, og må snart have fyldt op i kassen med dem) og klattet med neonfarvet maling.

Billede kvaliteten er desværre ikke så god, der er nogen derhar slukket for dagslyset, selvomn det er taget udenfor i dagtimerne.

God dag derude:)

onsdag den 21. november 2012

Farvede huse

Min dejlige veninde holdt tøse fødseldag i lørdags, og sammen med en anden veninde havde jeg købt en sød og fin Züny elefant, der vakte stor begejstring.

De er også søde, ik?

Züny elefant, brunt læder

Jeg skulle stå for kort og en lille ekstra ting, og fik lavet denne lille collage i sidste time inden afgang (hader bare de dér stressede perioder, hvor man konsekvent er bagud med ALT?!)

 
Lidt neon, shine, en sky og et K for Karina, så var den klar til at blive foræret væk:)

søndag den 7. oktober 2012

Hvem skulle have vidst....

At jeg ville ende med at blive nærig?! nå, men det har jeg altså opdaget, at jeg er!
 
I mine unge dage, var jeg det jeg nu ville kalde en ødsler - brugte mine penge lige straks de var gået ind på kontoen, og helst på tant og fjas. Det er slut nu, jeg bliver helt forarget over mig selv, når jeg tænker tilbage på det...!
 
Jeg køber næsten alt brugt nu - skal vi have noget til hjemmet, siger jeg til min mand "Skat, jeg tjekker liiiige DBA inden vi kører ud og kigger!". Til at starte med syntes han at det var lidt sært, men nu er det helt accepteret, da han har opdaget at vi kan spare utrolig mange penge ved at handle på den måde. Vi har købt reoler og kommoder, jakkesæt til drengene da vi blev gift, tøj til Lille A og alverdens andre ting og sager dér - det er det rene mekka for en nærigpind som mig.
 
Som flere ved, så er Lille A´s værelse det grimmeste på Nordsjælland. Stakkels dreng. Det er så grimt, at det aldrig kommer på bloggen (førend jeg også kan lave efter billeder!) - MEN nu nærmer vi os en renovation, og det fine, unikke, sprælske og seje værelse jeg har i tankerne er ved at blive en lille smule til virkelighed. Hurra!
 
Her er det sidste nye indspark, kommode til drengebarnets tøj
 
Det færdige resultat (dog uden knopper - har set en skøn DIY hos en anden blogger), hov benene mangler dog stadig en tur.
Jeg har dipdyet den i forskellige grønne nuancer, og synes den er blevet SÅ fin (hvis jeg nu i al beskedenhed selv skal sige det...).

 
Halvfærdig...

 
So vi købte den - grim og håbløst umoderne, til gengæld for sølle 200 kr!
 
Vi købte træmaling på tilbud i Kvickly til 40 kr for en liter (jeg fik kun lov at købe tre liter for manden min - argh, skulle have insisteret på at tage hele udstillingen med hjem!!!). Derefter er der tilsat pasta farve fra den lokale malershop til 19 kr, lidt mere for hver del jeg malede. Virkelig smart!

Jeg tror også at jeg skal til at sælge noget af al Lille A´s mærketøj på DBA - det er nu lavet en del nemmere, da man kan uploade direkte fra mobilen - FEDT hvis du spørger mig, for det er det der har afholdt mig indtil videre. Nemt og ukompliceret, det er det der fungerer for en travl småbørnsmor:)

Indlægget er sponsoreret, og hvem ved om jeg viser de to store kæmpe poser med biler til Lille A frem, som jeg senest har købt - han er kommet i bil alder, og vil kun lege med noget der siger "Brrrrrrrr". For én bils pris fik jeg to poser fuld - det er noget den nærige forstadsmama kan lide!

PS jeg bor så meget på landet, at én af de to jeg hentede biler hos, var en mor til en dreng i A´s børnehave - så ved man at man er bleven lokal!