photo banner_trekant_zps3b19eff3.jpg
Viser opslag med etiketten Masking Tape. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Masking Tape. Vis alle opslag

fredag den 22. marts 2013

Pep et påske-æg!

Disse fine æg er nu set flere gange i blogland, og i særdeleshed på Pinterest.

Jeg er ikke påskepige, men man kan jo ikke afvise en mulighed for at klippe, klistre og få lim i håret, vel? Og når det så faktisk er helt uden lim, sååååeh er man nødt til det!



Et par af dem er foræret væk, og så må vi se om der kommer nogle op at hænge herhjemme:)

Laver du påskepynt?

tirsdag den 18. december 2012

Love is...

Jeg har en fin fin lile bog fyldt med Love is historier, ja faktisk 365 for at være helt præcis, én til hver dag i løbet af året...
Jeg kan ikke huske hvor den kommer fra, men nu har den stået på min krea hylde i mere end et år. Men NU er den kommet i brug.

Her er lavet tre billeder, et til Dorthe, et til min far og et til mine svigerforældre. Jeg synes at det lykkedes mig at lave dem personlige med tapen; farverigt til Dorthe, enkelt og klassisk til min far og sødt til mine svigerforældre.






Afslutningsvis kom der maskingtape på kanten, og så er de klar til at blive hængt op! Håber de bringer glæde i de nye hjem:)

mandag den 10. december 2012

Aftryk af Lille A´s fødder

Jeg vil, som så mange andre mødre, gerne huske hvor lille og fin min dreng var, når han engang bliver stor.

Hans fødder er noget så bedårende, selvom han nu aldrig har kunnet prale med at have små fødder...han bruger str 23 i hjemmesko allerede, og kan ikke passe strømper og sko fra babyafdelingen. Min seje stærke fyr!

Jeg er stødt på den ene fine idé efterden anden på Pinterest. Jeg har forsøgt mig selv (altså med barnets fødder), og resultatet ser sådan ud




Der er lavet tre, da Lille A inden december skød igang, fortalte sin mor, at han godt ville lave adventskalender til sin farmor og farfar og morfar.

Maling på fusserne, øjne, næse og lidt gejl på i form af et par neon stjerner og trykt "JUL", jeg har sluttet af med masking tape i kanten.

Min far bor i Nord Jylland, så vi måtte sende pakken til ham - han havde ikke undret sig over den ankomne pakke med fire gaver i (og jeg har endda lavet til ham tidligere også), men var lystigt gået igang med at pakke alle gaverne op. Imidlertidig stødte han på kortet der var vedlagt, og måtte gemme de sidste to gaver (der var fem, da der var en lille dobbelt-gave) til rette udpakningstid.

Jeg ELSKER simpelthen tanken om min far der åbner pakken, tænker "jamen det er jo også tirsdag", og flår papiret af, ha ha :-)

(Undskyld far, jeg måtte bare dele din begejstring med alle de andre;-)).

Så disse små Rudolf fødder pynter nu hos os og hos de to sæt bedsteforældre:)

fredag den 30. november 2012

Et hurtigt juletræ


Der er vokset et juletræ frem på væggen i vores soveværelse.


Det skal være her til julen er ovre, og hverken drysser eller tørrer ud:)

søndag den 4. november 2012

Inspirationsdag og optankning på den personlige konto

Igår var jeg til en lille mini-blog-kom-sammen hos den skønne og skøre frøken Jensen. Hun er meget smukt protrætteret herunder sammen med Lena og Signe. De to sidstnævnte med ukendte blogs (indtil igår altså) for mig, Lena med et dejligt og fint kreativt univers, og Signe med en meget inspirerende blog der omhandler kreativitet samt livet med autisme tæt på, da hendes ældste søn har diagnosen infantil autisme. Det fik vi os nogle gode snakke omkring, og jeg har brugt dagen idag på at læse mange af hendes gode og ærlige indlæg om deres dagligdagsliv (jeg finder emnet ekstra interessant da jeg arbejder med og brænder for autisme, men tjek den ud uanset om du har kendskab til det eller ej, det er tanker vi alle kan blive klogere af!).
 

Vi er flotte, ja?

 
Movember!
 

Skøn guirlande lavet af skønne damer


Meget fint ophæng til døren, som Lena var meeeget ked af at skulle aflevere, ha ha!


Over og under; fine englebasser!


Smukke stjerner - jeg har endnu aldrig foldet en af disse, det er simpelthen for teknisk og for avanceret til mig! Flotte er de med hjerter og harlekintern!


Min pynt - som nu er arbejdstilsynets!



 
Min søn på ti måneder blev syg en time efterat jeg vartaget hjemmefra - hvor er jeg bare glad for at han ventede lidt med det, for vardet sket inden, havde det måske været lidt svært at komme afsted.
Kender I det? Det er ikke så tit jeg har mig-tid, men mest mor-tid. Det er jo også skønt, men man behøver også et skud af det andet jo!
 
Så tak til lillefyren også, for at vente med at kaste mere op og få 40 i feber til idag - det sætter mor stor pris på:)
 
Tak for en dejlig og inspirerende dag til jer alle!

torsdag den 18. oktober 2012

Postkasse pynt

Binemor flashede for noget tid siden den fine postkasse hun fik lavet af Karina. Vi jeg satte det på ønskelisten til brylluppet, men fik hverken det eller postkasse. Derfor har vi invisteret i sådan en smart postkasse postbudet kan efterlade pakker i. Vældig smart, når vi bor et par kilometer fra  posthuset, og man som jeg handler meget på DBA og TS.




Et fint billede af vores lille familie pryder nu vores postkasse.

Der er også kommet tre striber masking tape på, men det sidder skævt. Nu må tiden vise, om det bliver siddende, eller om det er nok med de glade mennesker.

lørdag den 18. august 2012

De dér loppefund...

...er jo helt fantastiske!!

Idag var jeg med manden og Lille A i Ballerup Centeret for at finde en klapvogn. Vi fandt én, men barnet der kan have så vanskeligt ved at sove måtte simpelthen en tur ud af centeret for at finde ro.

Ud triller vi på gågaden - og det var jo et mekka af gode fund og sager, da der var lørdagslopperi. Jeg kan slet ikke styre min begejstring i sådanne situationer, og finder altid 1000 ting jeg bare MÅ eje. Men jeg øver mig i ikke at købe ALT på min vej, så jeg begrænsede mig til disse sager - jeg tror jeg har brugt omkring 120 kr, og deri røg også tre fine trøjer til mig selv med.

En totalt fed luftballon til at hænge i Lille A´s loft. Den er fantastisk. Muligvis bliver kruven skiftet ud, men op kommer den helt sikkert.


Disney bøger til at klippe i, dette års julepynt bliver helt sikkert med Disney tema. Glæder mig allerede til at komme igang. Robin Hood får dog lov at overleve, da det er mandens favorit bog, så den kan han læse for Lille A engang.


Skønne neon farvede seler til mellemste barnet på bryllupsdagen. Han er en lille sprælsk fyr der elsker farver, ligesom sin papmor, så de er lige i øjet - og vores tema er jo neon.


Herlige sko til Lille A. Lige præcis sko er jeg ellers lidt sippet med at købe brugte, da det jo er vigtigt at de former sig efter lige præcis hans fod - men kunne slet ikke stå for dem, og til 20 kr, så kom de med. De har den helt rette sixpence stil.



Jeg elsker hæklede smække, og Lille A får straks disse på. De første to tænder er brudt igennem, så der bliver savlet en del. De hæklede stræømper fra Sebra er helt nye, kender ikke nogen der kan passe dem - endnu. Men er af den overbevisning, at sådan et fund lader man ikke gå upasseret hen.


Sødt junior sengesæt med Disney figurer. Jeg er ikke så god til at få brugt alt det retro stof jeg køber, det må jeg snart igang med.


Ikke købt på loppen, men ved doktoren, hvor man jo kan smide et symbolsk beløb i en bøsse og tage et blad med hjem - det blev til disse fire. Skøn inspiration og et Eurowoman der røg med pga artiklen om NKOTB - men så var den ikke i?!?!?! Skandale! Jeg var til koncerten i foråret - og jeg lyver ikke, når jeg siger at det var et af mine livs bedste koncerter! Jeg er (igen) fan.


Kære elskede Søstrene Grene - åh hvor jeg dog elsker deres faste hobby sortiment! Det er en fryd at kunne købe så lækre sager til så få penge, og mon ikke Panduro har ærget sig over deres "nye" konkurent mange gange?
Papir, æsker, klistermærker, bånd, papirsruller , stempel og maskingtape for under 300 kr - det er jo for vildt! Elsker deres nye grafiske papir! Perfekt til Lille A´s babybog og andre projekter.


Mmm...tape!


Og til slut et billede af min lille fyr der øver sig i at kravle. Det kan godt være at han ikke er så god til at sove middagslur,men det fysiske fejler ihvertfald ikke noget, her på spring til at tage sine første kravle-skridt, syv måneder og tre dage gammel!

fredag den 20. juli 2012

Scrapping

Idag har jeg haft besøg af mødregruppen. Jeg er så heldig at have en skøn mødregruppe, med fire tossede dejlige damer og deres skønne unger. Det er altid hyggeligt at være sammen med dem, og indimellem er vi endda lidt produktive:-) Som i dag.

Vi har nemlig scrappet


Min bog med den lille gut.
Jeg er ret vild med de billeder jeg har fået fremkaldt fra min iPhone, de er redigerede i et vintage program jeg har, og kommer så i størrelsen som et polaroid billede.

Søskende kærlighed


Endelig på vej hjem fra fire lange dage på hospitalet. Vi startede desværre ud med en hård fødsel, og Lille A en tur på børneafdelingen. Men vi kom os alle hurtigt.

Onkel Mic - Lille A ser noget skeptisk (og lidt uhyggelig ud!) på det billede

En træt mor...

Lille A havde kolik i otte uger - det ønsker jeg ikke for min værste fjende!

Pusle-tid

Lille A som han ser ud nu, og på charmeoffensiv hos sin kæreste Emma



 
Som med alle andre krea ting, er tiden alt for kort, og jeg fik kun lavet syv sider, æv.

fredag den 29. juni 2012

Et hjørne af soveværelset...


...vil jeg lige vise jer.

For ikke så længe siden bestilte jeg en ordentlig stak billeder til Barnets bog. Da jeg skulle bestille, tænkte jeg at et par forstørrelser aldrig er af vejen. Det blev til disse to, som jeg holder meget af. Det er billeder af min kæreste og jeg, en dag vi spiste brunch på Nimb (Åhh!! Dén kan virkelig anbefales - dyrt, men ALLE pengene værd!) og var meget forelskede og glade - og netop fundet ud af et par uger forinden at vi skulle være forældre. Det andet er Lille A, da han var 4-5 uger gammel.

Papiret der er bag billederne er fra Søstrene Grene, rammerne fra Tiger (LP rammer til 30 kr) og på hjørnet af billederne sidder der masking tape.

Det sjove citat fik jeg lavet til min kæreste for lææænge siden. Det er den vise Homer Simpson der har været på spil;-)