photo banner_trekant_zps3b19eff3.jpg

søndag den 14. september 2014

Popart maleri vejledning / / DIY

Jeg har malet siden jeg var teenager. Da jeg var barn tegnede jeg, og gik til kursus på Tryggehvile, mit elskede fritidshjem. Der lærte min yndlingspædagog, Christian, mig at tegne. Christian havde sådan nogle helt runde krøller, og et utrolig roligt temperament.

Siden hen har jeg klattet løs på lærreder, med mere eller mindre held i sprøjten.

Jeg har dog tilsyneladende været nogenlunde tilfreds, for der har altid hængt mine egne værker i stuen. Men alligevel var jeg ikke helt tilfreds, og besluttede derfor sidste sommer at tage på popart kursus hos Mille Maj. Jeg kan KUN anbefale sådan et kursus, de teknikker man lærer gør virkelig noget ved ens billeder.

Jeg er ingen Mille Maj, men vil alligevel dele med jer, hvordan man med ret simple midler kan lave et super fedt maleri!

Jeg havde inviteret nogle piger over til en hyggeaften, og vi fik lavet disse billeder

 Det er mit det midterste til højre

Her følger en step by step:)
Du skal bruge:

  • Lærred (Mit er et genbrug fra Søstrene Grene, men kvaliteten er altså bedre fx hvis du køber dem hos Mille Maj) Dem vi brugte måler 100*100, og to der var noget mindre
  • Maling (akryl)
  • Pensler og køkkensvampe - en hel pakke er ikke for lidt
  • En sort tusch med tynd spids, fx en tynd Posca tusch
  • Spray maling, det giver især en fantastisk effekt med neon farver
  • Gamle blondeduge, skabeloner, bobbelplast, toiletruller, snapseglas og hvad der ellers har en ønskelig form af mønster
  • En projecter eller en overhead
Fantasi, og har du ikke det, så er Google eller Pinterest din ven! Find et fedt motiv, og brug det - fotos af fx dine børn kan også bruges, men så skal de behandles. Dette findes der et gratis program og vejledning til på Mille Majs hjemmeside

Ønsker du harlekin tern som base, så tegnes disse først. Du tager en lineal, og slår en streg ved den, så slår du en streg på den modsatte side flytter linealen så du kan slå en ny streg, og fortsætter til den ønskede størrelse er nået. Så vender du linealen modsat, og laver dermed ternene. Ønsker du tern flere steder på lærredet, er det vigtigt at de er symmetriske, og i samme vinkel.


Herefter fylder du ternene ud med sort maling



Nu bliver det måske lidt forvirrende, da jeg ikke har brugt tern på mit eget billede, som er det jeg tager udgangspunkt i på de næste billeder - jeg håber at I kan finde rundt i det alligevel:)
Har man tern i sin base, så tager man en svamp med hvid maling, når ternene er tørre, og trækker maling hen over. Dette vil skabe en lidt "slidt " effekt, og du lader dette tørre - efter at du har gnedet og kradset lidt i malingen med bagsiden af svampen.

Herefter vælger du dine farver, jeg lander pudsigt nok altid på pasteller, "miami vice" farver kaldte min ene veninde det;-)

Du tager lidt hvid maling, og putter en farve i, smører det rundt med en svamp indtil det ønskede mønster og farver er der. Krads gerne med bagsiden af svampen på det, for at få den rette effekt.


 Så har mit billede de ønskede farver

Så kommer vi til noget der er rigtig sjovt; spray malingen. Jeg vil anbefale at købe en spray med en høj pigment farve, især hvis dit billede skal hænge i sollys. Det giver de flotteste og mest holdbare resultater. Der er i øvrigt til mange andre projekter, når du har sprayet dit billede - eller til mange flere billeder!

Spray udenfor - det sviner og det lugter!

Læg fx en gammel blonde dug, her har vi brugt et gardin, hen over lærredet - blonderne giver mønsteret. ALT kan nærmest bruges; en stencil fra en hobby butik, hjemmelavede skabeloner og alt mulig andet. Spray indtil du synes der er nok farve. 



Efter jeg har sprayet har jeg puttet noget hvid maling på et stykke bobbel plastic, og trykket det mod lærredet - det skaber den effekt der kan ses nederst til højre

 Resultatet efter spray; blonde gardin mønster og kageserviet mønster!

Så er det tid til at bruge projectoren! Min mand er jo så skide teknisk, så vi har selvfølgelig en projector herhjemme. Det er det jo ikke alle der har, og så kan en overheader også sagtens bruges - men det er jo noget mere omstændigt. Projectoren er et uundværligt redskab, hvis du ønsker at dit maleri skal se proffessionelt ud.

Jeg har fundet mit motiv på Pinterest, som er en fuldstændig uudtømmelig inspirationskilde. Jeg har valgt bare at bruge et par af skyerne men det kan man jo gøre fuldstændig som man vil.

 Lærredet op ad væggen, og motiv op på lærred - så går du i gang!

Så tegner du med din sorte tusch motivet op. Alle detaljer skal med.

 Her ses skyerne tegnet op med tusch, og nedenunder med maling


Det vil altså sige, at du maler med sort hen over tusch strrgen efterfølgende.

Herefter har jeg gentaget med at tegne luftballoner på. Derefter har jeg dyppet et par snapseglas og en plastic kop i maling, og så er mit maleri færdigt!

 Det færdige resultat

Her får du lige et billede af hvordan det så ud inden jeg gik i gang igen:


Her er billeder fra og af de øvrige kunstnere;)

 Det sviner! Men det skal det jo. 



Maria herover har brugt et billede af sine sønner og sig selv. Det er første gang nogensinde at Maria laver popart. 




Den samlede flok efter fire timers hygge og kreativitet



Jeg håber at indlægget var brugbart, og at det giver mod på at kaste sig ud i nogle nye metoder.

Jeg vil til enhver tid opfordre til at tage et kursus i popart kunsten, da du kan lære virkelig mange fede og smarte fifs og idéer! 
Du finder link til to dygtige damer her: Mille Maj i Frederikssund og Bettina Holst i Haslev

God fornøjelse med malerierne!

Tak fordi du læste med!


1 kommentar:

  1. Taaak Betina:) Det er altid godt med DIY´s:)

    Nej det er en der bor her i området:)

    SvarSlet

Det gør bare dagen lidt sjovere med en kommentar:-)