photo banner_trekant_zps3b19eff3.jpg

mandag den 25. august 2014

Ny kunst i gamle rammer

Jeg elsker at klippe, plaster lærreder og arealer generelt til, og hvis det kan kombineres med glitter, neon og herligt selskab, så er det bare lykken for et kort øjeblik.

På mit arbejde, det er det i hvert fald i én dag endnu, for jeg er blevet opsagt - mere om det i et andet indlæg - har jeg lavet disse med en beboer.






Jo jo, jeg er ganske inspireret af Louise der klipper de fineste og meget meget delikate sager ud. Dér skal jeg nok øve mig lidt med fin motorik saksen, for at være med. Men indtil da må min snart eks arbejdsplads og jeg nøjes med disse wannabees.

Jeg er selv ret begejstret for det store billede med vimplerne. Det måler 40*60, vil gerne lave et kun i neon farver (og måske lidt lyseblå) til stuen i 70*50. Jeg skriver det straks på to do listen - måske der kan stryges et par projekter fra dén i september, nu jeg ikke har et vækkeur der hiver mig ud af sengen og afsted hver morgen. I mens jeg ser Godmorgen Danmark, drikker en chai latte og ser på mine solbrune arme (ja, der er nogen der skal til Tyrkiets land...lige om et øjeblik).

Måske Alvin snart selv kan køre på sin traktor op til vuggeren??! Han er ikke til at hive ind igen, hvis han får spottet den grønne gamle traktor, og har nogle meget fantasifulde og underholdende lege på den. Jeg er næsten altid nødt til at ty til løfter om at sætte Brandmand Sam på (damn you, Janni;-)) og pakke en mælkesnitte op foran ham, før jeg kan få vristet traktoren fra ham. Og skynde mig at parkere den bagved noget, så han ikke spotter den inde fra vinduet.

Nå...det var vist et sidespor.

Men nej, newsflash, der skal skrives ansøgninger og rives tapet ned. Shiiiiiiaat mand, jeg glæder mig til den laksefarvede savsmuld dør, og de kiksede trælister havner på traileren med kurs mod genbrugspladsen.

Så skal I fandeme se stue, når den ligner noget man kan være bekendt at lægge på nettet;-)

2 kommentarer:

  1. Jeg er helt vild med dem, især de små trekanter....
    Tror du har inspireret mig :)
    kh Libbie

    SvarSlet
  2. Hvor er de lækre - specielt når man ser dem samlet

    SvarSlet

Det gør bare dagen lidt sjovere med en kommentar:-)