Alvin blev resolut placeret i cykelsæde, så snart han kunne sidde der ordentligt, og som den ansvarsfulde og ordentlige mor jeg er, så havde han selvfølgelig også cykelhjelm på. Jeg havde ikke. Fordi...der sker jo ikke noget med mig? Hvis vi falder, er det vigtigst at han ikke kommer til skade? Jeg ser dum ud med den? Eller?
Ja hvorfor egentlig??
Jeg har set denne nogle gange nu, og synes at den opsummerer det ret fint.
Jeg har haft emnet oppe på min Instagram før, og der er altid mange kommenterer - men dem er skriver, er sjovt nok kun dem der allerede kører med hjelm.Jeg vil så gerne høre hvad I andre mener:)
Jeg har mange gange haft lyst til at spørge andre forældre der ikke kører med hjelm, men kun sikrer deres pode, hvilke tanker de har gjort sig om det. Har de overhovedet gjort sig nogle tanker? Jeg har haft så meget lyst til at spørge, at det er lige før jeg er bremset op, når jeg ser smukke unge mødre med smart hår uden hjelm, med et stk cutie barn i lækker flyverdragt med ditto lækker hjelm. For det skal se godt ud, og det gør det jo også - bare kun på bebs.
Ja, så irriterende hellig er jeg blevet efter at have fået barn #indsætSelvStorgrinendeGrædendeSmileyHer #NogenErBlevetAfhængigAfIG
En af de overvejelser jeg har haft, er at børn gør som vi gør, og ikke som vi siger.
Så det er med hjelmen som med så mange andre ting; du bliver nødt til at gå forrest og vise det gode eksempel og motivationsfaktoren.
Lille A og jeg klar til vores første tur med hjelme - han ser noget forskrækket ud!
Det er et emne jeg ynder at diskutere med andre forældre (Shit! Jeg er virkelig blevet én af de der irriterende mødre!), og jeg hører som oftest "Ja, jeg buuuurde også få købt den hjelm". Engang hørte jeg dog en sige, at det jo ikke var nødvendigt at bære hjelm, da hans cykel-evner var gode, og det var jo ikke gældende for barnet. Øh nej, men sidder barnet ligesom ikke bag på dig? På din cykel? Som du kører?
Nå - men....i USA er det de fleste steder ikke lovpligtigt at køre med sele i bilen (Ja - de er skøre derovre!). Det vil de fleste af os ryste på hovedet af i dagens Danmark. Men det gjorde vi ikke for 30 år siden. Jeg tror at det samme vil ske med cykelhjelmen. For hvad er det for nogle argumenter der kan retfærdiggøre, at sikkerheden kun er gældende og vigtig for barnet?
Hvis jeg styrter på cykel, er det værste der kunne ske, at Alvin kom til skade. Det næst værste der kunne ske, var at der skete noget med mig; at Alvin skulle vokse op uden en mor - at jeg ikke skulle følge den kække dreng længere. Fordi mit hår var vigtigere. Av mit hjerte.
Antallet af danskere der kører med hjelm er de sidste år steget fra 15% til 25%, så det går i den rigtige retning. Mon ikke det tal vil vokse?
Hvad mener du? Læg gerne en kommentar, og især gerne hvis du har taget et aktivt fravalg af hjelmen.
Tak fordi du læste med.
I folkeskolen cyklede jeg oftest med min cykelhjelm på bagagebæreren, fordi det ødelagde frisuren... Men siden vi fik vores første dreng og jeg samtidig fik en hjelm af arbejdet ifm Vi Cykler til Arb kampagnen, har jeg altid cyklet med hjelm - ok det er smuttet en enkelt gang eller to, men så føler jeg mig sgu nøgen!!! Det er spøjs så 'hellig' man bliver, men er helt enig i dine betragtninger :) kh Pia
SvarSletJa det bliver nok aldrig anderledes; som barn er der mange ting man synes er pinlige;-)
SletJeg kan heller ikke finde ud af at cykle uden længere.
Ja når man sætter børn til verden, tænker man især over tingene, såvel som små og store...
SvarSletSylvester får ikke lov til at køre på sin løbe cykel uden hjelm, og da han altid har haft den på er det også det mest naturlige, nå det så er sagt, fatter jeg ikke at i børnehaven at de må køre på løbe cykel uden hjelm; for det første mit barn kan slå hovedet OG skal de ikke vise et godt eksempel???? (hov sidespring😉)
Jeg har endnu ikk en cykel - hvsd sker der også for det! Nå men jeg skal selvfølgelig have en hjelm, alt andet villr da ikke give mening!
Om herren her hjemme vil gøre det samme - tvivler jeg stærkt på!
Har Tim en hjelm?
Men kan virkelig tage mig til hovedet, da jeg i mine yngre dage, kørte hjem i en kæmpe koger fra byen, 2 gange har jeg formået at falde i søvn på cyklen, den ene gang kørte jeg ind i lygtepælen - næste dag kørte jeg igen uden - hmm?!
Hov det blev langt, men interessant emne,
Kys fra myren💜
Det er jo det der sker, søde myre!
SletDet er rigtigt, det har du godt snakket om før - ja det har jeg ikke engang tænkt over. Tror ikke de har hjelm på i nogle institutioner...?
Du må have en cykel. Glæder mig til at se dig suse afsted, med farvestrålende unger og hjelm;)
Tim har hjelm, den er faktisk bare pt i stykker...
Og hey, jeg kørte også uden hjelm Tyrkiet på scooter! efter en af vores pub crawls, puuuuh jeg var vissen....!