torsdag den 25. september 2014

En historie om en ugle - eller bare et ugle kostume

Det er jo et øjeblik noget tid siden, at det var fastelavn.


Jeg var i vanlig god tid, og begyndte at kreere et kostume aftenen inden. Jo jo, hvorfor lave om på det dér med at arbejde bedst under pres. Shit, jeg håber at jeg lærer det en dag, det giver sgu lidt sved på panden, og måske et vris eller to til mand og børn, at sidde dér og knokle i SÅ dårlig tid...! Og det skulle jo for fanden helst være hyggeligt.


Nå men - jeg spekulerede hvad jeg kunne proppe Alvin i af kostumer. Helst ikke et eller andet syntetisk superhelte kostume, da jeg givetvis kan se frem til det i nærmeste fremtid.


Så jeg ville udnytte min ultimative mor-magt, og bestemme det helt selv! Yeah hørte man mig.
Imens maskinen bumlede der ud af...Og spyttede dette ud.
Jeg har blot forstørret et bluse mønster så det når ned under rumpen, klippet buer ud i forskellige farver stof, som jeg har limet på. Ærmerne fungerer dermed som vinger.
Masken er klippet i filt, og tegnet i fri hånd. Tilsæt et par strømpebukser, og du har den allermest lille nuttede ugle.
Man behøver i princippet ikke at kunne sy for at lave dette kostume, da man sagtens kan bruge en almindelig basis bluse. Limpistolen er din ven:)





Ja og så blev det jo fastelavns-morgen. Og jeg glædede mig sådan til at se ham den lille fine i sit ditto kostume. Men nej. Glem det, mor. Han nægtede at i føre sig det. Jeg fik ikke engang prøvet det på ham. Den lille lort.

Såååeh...det dér med at arbejdet bærer taknemmeligheden i sig selv, må i dette tilfælde være sandt. 

Payback is a bitch, Alvin har jo tydeligvis glemt, at det er mig der afgør om han nogensinde får lov at eje et Brandmand Sam kostume. Ha ha ha....

Tak fordi du læste med!

2 kommentarer:

Det gør bare dagen lidt sjovere med en kommentar:-)