Folk blev så rasende, at Vores Børn lynhurtigt trak artiklen tilbage - dét kræver alligevel noget, forestiller man sig?!
Udgangspunktet for denne ophedede debat var en artikel på Vores Børn skrevet af redaktøren selv.
Teaseren
"Villads og jeg skraldgriner, når vi leger "Ormen og Solsorten" - hvor min hånd er en sulten solsort, der kommer flyvende og forveksler hans bette tissemand med en lækker, lille regnorm. Haps!"
Villads er fire år, og han og hans mor leger denne leg. Danmark gik amok! Debatten blev så rødglødende, at det meget hurtigt endte med at der blev kastet beskyldninger om pædofæli, omsorgssvigt og tidlige skader efter folk, som var det ris på en bryllupsdag.
Jeg forstår det simpelthen ikke? Nu har jeg jo selv en (lækker lille - forstår I sådan én, ha ha..) søn, som er to et halvt år gammel. Han har hevet i sin tissemand siden han var ti måneder. Non stop og hele tiden - han griner, studerer den, kilder den nede under så den nogle gange kan stritte og kan endda lave en light udgave af helikopteren (ja, det har jeg lært ham! Mor er stolt), hvor han hiver den rundt i en cirkel og brummer højt. Gerne krydret med et "Faaaar kom og kig!! Jeg laver ´kopter!"
Vi er ikke tissemands-forskrækkede herhjemme.
Det der var de primære omdrejningspunkter i debatten var, at hvordan i alverden skulle de stakkels børn kunne skelne imellem hvem og hvornår andre må pille ved deres tissemænd, hvis MOREN gør sådan noget?! De er dermed ude af stand til at skelne leg med deres mor fra et potentielt overgreb....hmm....Og hvad nu hvis det havde været en mand der havde skrevet/sagt sådan - så var han sikkert blevet anholdt og beskyldt for pædofæli?!Og det argument der kom igen og igen; hvad siger pædagogerne nede i børnehaven?!!?!?!?!?!? Man bliver jo meldt til de sociale myndigheder.
De tre spørgsmål, forklædt som anklager, giver ingen mening i mit hovede... JA, en mor må røre ved sin søns tissemand - alt andet ville da være absurd mærkeligt? Jeg har haft nærkontakt med den lille tingest, der betød at Alvin var en dreng, et utal af gange i de to et halvt år han har været i denne verden. Når han er blevet puslet, når han har tisset igennem, når han har ligget på græsset med rumpen bar og har fået græs i den (Hvordan filan kan der sidde et græsstrå fast i sådan én?) - og også når jeg siger "haps, nu tager jeg den!", og lader som om jeg hiver den af, og putter den i lommen, imens han hviner af grin. Og når det er rigtig vildt, så har jeg sagt, at jeg spiser den ------------- dyb stilhed!
Sagde hun, at hun spiste den? Kan det ikke gøre at nogen tror at de dyrker oral-sex? Hvordan skal barnet nogen sinde komme sig...??!
Alvin er så jublende begejstret for sin tissemand, den bringer ham simpelthen så meget glæde. Og hvem er jeg til at gøre det til en skamfuld og uartig ting?
Jeg er selv opvokset med skyld og skam omkring det meste der var kropsligt, og havde en mor der var aldeles troende, grænsende til fanatisk. Derhjemme var helikopteren aldrig gået - sådan et hjem skal min søn ikke vokse op i. Jeg vil lære ham og bekræfte ham i, at hans krop er fin og dejlig, og det inkluderer altså også hans tissemand.
Jeg er ikke det mindste bekymret for, at han ikke vil kunne skelne imellem vores leg, hvor jeg hapser hans tissemand, og en leg med en der ikke har den nære og tætte relation med ham, og som vil ham ondt. Jeg er hans mor, og det gør automatisk at den leg er ok, så længe den ikke er grænseoverskridende for Alvin (eller jeg).
Spørgsmålet til hvordan en mand mon ville være blevet hetzet har jeg tænkt lidt over - og mener her, at den holdning jeg tidligere har luftet på Instagram kan svare på det....det er irrelevant om det er en mand eller kvinde, min mand må godt hive Alvin i dilleren, hvis det er i leg efter badet eller på andre tidspunkter - om han tør det, sådan som samfundet reagerer på den slags, er en helt anden historie.
Mænd skal ikke tillægges grimme motiver og skjulte agendaer, alene fordi de er mænd. At mænd bliver opfattet som potentielle krænkere, inden de opfattes som stuepædagog der kan skifte en lorteble, er mig helt uforståeligt.
Og hvis vi dyrker og hele tiden er angste for at dette vil ske, er vi med til at fastholde dette skæve billede.
S T O P D E T N U ! ! !
Slutteligt; hvad vuggestuen tænker, når eller hvis Alvin laver helipkopteren, eller fortæller at mor spiser hans tissemand, er jeg ærlig talt ikke særlig bekymret for. For jeg er i dialog med dem, de spørger hvis der er noget de er i tvivl om og vigtigst af alt; så har jeg tillid til at de som pædagoger ikke er kropsforskrækkede, og desuden er fuldt ud i stand til at reflektere og tage fat i mig og Tim, hvis der er noget de undrer sig over.
De har desuden også haft en mandlig pædagog medhjælper, som GODT måtte skifte børnene...jøsses, at dét er en sjældenhed i danske daginstitutioner gør mig frustreret og lidt rasende...
Alvin er vel for fanden ikke den første dreng de har mødt, der er SÅ fascineret af den dér lille tap...
Hvad synes I?
