søndag den 12. oktober 2014

Uden at lyve, avisen koster bare tyve!

De færreste af os har vel kunne undgå at høre nyheden om en hjemløs der døde i sidste uge? Ambulancen kom sent, og efter sigende var der hos alarm centralen i telefonen blevet spurgt ind til, hvorvidt den nødstedte var grønlænder - underforstået som at det så sikkert var hans egen skyld, og at det bare var endnu en brandert? Eller hvordan?



Hjemløse - dem ser vi alle af og til. Nogle ser dem mere end andre, og ikke kun afhængig af hvor man bor. Jeg bor fx i Frederikssund, som ligger hulens langt væk fra Kbh, skulle jeg hilse at sige, men jeg hører nok til dem der ser hjemløse mere end andre...

Jeg har flere gange her på bloggen fortalt om min fars fortid som narkoman, han er en ener ham den gamle, og har siden hen drevet det vidt i livet. Men hans alvorlige misbrug af stoffer, har selvsagt  gjort at jeg i en tidlig alder har forholdt mig til, og taget stilling til hvad det betyder at være udsat i vores samfund.Vores dejlige samfund, hvor de fleste af os har det rigtig godt! Fx er de største udfordringer i min lille families liv pt, at vi er ved at gå heeeelt død i den renovering vi nu har stået i i to år - på trods af at redningen i form af malermester Søren dukker op i morgen, og tryller vores hjem hvidt og flot og med GIPS lofter...næ næ!! Ja, og så er vi utilfredse med Alkas vurdering af vores ferie erstatning, så dem skal jeg have fat i i morgen.
På den ret meget mere alvorlige front har vi også kræft i familien, hos et højt skattet familie medlem, men i vores lille fem kløver, så er de to nævnte punkter det der optager os mest LIGE NU.

Men - vi HAR jo et sted at sove, et hjem, en base et sted at restituere! Et sted at samles når verden er for uoverskuelig, når vi skal holde jul og se ind i vores ungers lysende øjne eller stene serier med veninderne. Et sted at sove, bade, spise, sy, lege, hvile og tanke op. Vi, og sikkert også du, er så heldige at have det....

Jeg møder ofte mennesker der tror, at her i Danmark er der da ingen der behøver at være hjemløse. For det første kan man da bare gå op på kommunen og ansøge om en bolig, og for det andet så burde man tage sig selv i nakken og få et job.

"Det kan jo ikke være rigtigt, at man ikke gider at arbejde....så kunne alle jo bare sidde derhjemme og skrabe penge ind fra det offentlige...!"

Næ...det kan man ikke bare her i landet. Ikke hvis man har psyko sociale udfordringer, misbrug krydret med en diagnose - eller flere, for en diagnose ommer sjældent alene, og ADHD er faktisk virkelig gode venner med ASF, vidste du det? Og når man både har en diagnose og samtidigt et misbrug, så er det utrolig svært at få behandling til det ene eller det andet. For alle faggrupper vil gerne behandle deres område alene, og derfor kan en diagnose fx oftest ikke behandles hvis mennesket samtidigt har et aktivt misbrug. 

Jeg husker engang jeg gik med yngste bonus en tur i Netto. Udenfor stod en Hus Forbi sælger, sådan én af dem der ser trætte og slidte ud, uden overskud og jongleren med ord. Én af dem der måske havde nedtur på i dag? Eller synes at livet var særlig svært lige dér? Eller måske bare en surmuler?
Uanset så købte jeg bladet, og da vi gik sagde bonus forarget "Men han tiggede jo?! Dem må man ikke give penge?".
Jeg har nogle ret lækre bonus drenge, lad os lige få det helt på plads, men særligt bevidste om sådanne ting, det var de ikke før. Måske heller ikke så meget nu, men jeg håber at de tager lidt af det med, som jeg forsøger at vise dem.  Vi snakkede om hvad det betyder at være hjemløs, og hvorfor man må prøve at se lidt mere nuanceret på verden indimellem.

Om man vælger at deltage aktivt i bekæmpelsen af de sociale udfordringer som vores samfund rummer eller ej, så synes jeg at man skylder sig selv, sine børn og alle andre egentlig, at tilegne sig viden og et nuanceret syn på sagerne. Du finder info om Hus Forbi her. De modtager gerne vintertøj og støvler, så har du noget du kan undvære, så smid det endelig af hos dem.

For hvad kan man gøre  når nu man møder en hjemløs? Ikke så meget måske, men venlighed og åbenhed er dog to træk der som oftest virker for os alle - så køb avisen, sig goddag og måske lidt mere til sælgeren, og stik ham en muffin. Man har det sgu så godt bagefter - og dét tæller vel også....

Tak fordi du læste med!

søndag den 28. september 2014

En rigtig dreng?

Ovenpå debatten om de små tissemænd, har jeg tænkt nogle flere tanker om det dér med at være en dreng.





Instagram så jeg at Julia havde gjort sig nogle tanker om det "at være en rigtig dreng"  (hun har vist et indlæg på vej).

Det er noget jeg også har tænkt meget på...hvad er en rigtig dreng? Og hvorfor? Og hvordan skabes den dér rigtige dreng??

Som pædagog har jeg selvfølgelig mange tanker om dette, og min primære tanke inden Alvin blev stor nok til at have en holdning til noget som helst (andet end hvor hurtigt der skulle være service fra min mælkecentral og hvor lidt han skulle sove), var at det var noget man kunne præge børn til...altså puffe dem blidt i retning mod enten at være bidt af en gal bil, eller en dreng der trivedes bedst med puslespil og deslige.

På trods af billederne herover, så er Alvin det man ellers vil kalde  

"en rigtig dreng"
  
Han elsker biler - ELSKER dem! Da han var lille, vel allerede da han var omkring et år, begyndte han at brumme, køre, kigge efter og bare generelt være meget optaget af biler. Bolde var hans første rigtig store kærlighed, dem var han vild med allerede da han var syv-otte måneder. Faren siger at han har talent;-) 
Alvin har dog også en dukkeseng som jeg selvfølgelig har syet sengetøj til, og som I kan se på billederne, så har han også det lille fine lyserøde Hello Kitty hus - det var egentlig købt til min venindes datter, men han blev så fascineret af det, at han fik det - og han har leget utrolig meget med det siden. 
Han kysser Kittyerne (der er mange - en hel lille familie!) godnat, putter dem, synger for dem og trøster dem - de taler i det hele taget meget til hans omsorgsgen, og han fordyber sig og leger godt og længe med dem. 

Jeg elsker at betragte ham imens han leger; det er stadig i start fasen, den der rigtige dybe leg, men han er bare så god til det, og kan bruge lang tid på det. 
Typisk vælger han "drenge-lege"; det er tydeligt at han er begyndt at se de større børnehave drenge an, og løber nu hurtigt afsted med en elegant landing og et sejt hop i afslutningen, imens han indtager en truende position med sit skumgummi sværd. Ellers sidder han med sine figurer, og sætter lyde på imens de slås og siger høje og irriterende lyde. En anden yndlings beskæftigelse er hans værktøj - eller Tims! Begge muligheder fungerer. Han har dog fået sit eget lille kit nu, med rigtig hammer og søm, da det optager ham så meget. 

Nå - tilbage til mine tanker om drenge og leg. Jeg kender flere (og det er ikke løgn, selvom man skulle tro det...!), der helst ikke vil have at deres drenge leger med pige legetøj...eller som kan tænke (og sige) "Er denne her trøje mon for piget?", hvis der er et lille neon pink logo et sted.... Jeg spekulerer over, hvad det mon kommer af, for jeg tror nemlig ikke at der er så mange der vitterligt tror, at drenge bliver mere "fimsede" af at lege med pige legetøj - men hvad er det så? 

Jeg husker en dreng der gik i den børnehave jeg arbejdede i. Han var helt vidunderlig, nok fordi det var hans forældre også. De havde to børn; en dreng og en pige, smukke og harmoniske børn med de mest nede-på-jorden og laid back forældre. Moren arbejdede i Røde Kors, og faren var hjemmegående i en periode (ja - se, moderne konstellation allerede der), og hang gerne ud nede i køkkenet efter at ungerne var afleveret, og charmerede alle med sin engelske accent. S K Ø N familie. Deres søn begyndte pludselig at gå i søsterens tøj, sådan helt ud af det blå. Der blev talt lidt om det; hvorfor gjorde han mon det? Jeg husker især, at én af mine kollegaer var lidt forarget over at forældrene ikke stoppede ham - men hvorfor skulle de dog det? Havde det været en pige, så var der sikkert ikke nogen der havde løftet et øjenbryn. En pige i jeans og med kort hår er jo set så mange gange før, intet alarmerende i det. 

Selvom der er sket meget indenfor dette område; fx som i Sverige, hvor de nogle steder omtaler børn som "Høn" (måske en anelse for excentrisk til min smag), er vores opfattelse af drenge og piger stadig meget stereotype...og det tænker jeg ikke gør noget godt for os i det lange løb.

Til info så har jeg adspurgt forældrene, om det er ok at jeg beskriver dem i mit indlæg;-)

Jeg ved ærlig talt ikke hvordan jeg selv ville reagere, hvis Alvin begyndte at ville gå i lyserødt og "rigtigt" pigetøj (for Alvin har jo altid haft et par stykker tøj fra pige afdelingen - det er bare så dødsygt det meste til drenge! Hans seneste sneakers, der nu er for små, var også lyserøde, blå og gule - og han elskede dem!), men jeg håber virkelig at jeg ville kunne håndtere det på en ordentlig og cool måde - og ikke blive befippet og forvirret over de gængse retningslinier vi har for drenge i vores samfund. 

Og den lille fyr der gik i sin søsters (lyserøde) leggings og prikkede kjole? Han holdt op igen. Som langt de fleste gør. Og de der havde skænket det færrest tanker var ham og hans forældre.

Faktisk er Alvins yndlingsfarve lyserød, og er den farve efter gul, han havde først tjek på.  
Jeg er ikke så bekymret for, at denne fyr bliver træt af værktøj og deslige - faktisk må han gerne lege meget mere med Hello kitty ;-) 



 
Tak fordi du læste med!

torsdag den 25. september 2014

En historie om en ugle - eller bare et ugle kostume

Det er jo et øjeblik noget tid siden, at det var fastelavn.


Jeg var i vanlig god tid, og begyndte at kreere et kostume aftenen inden. Jo jo, hvorfor lave om på det dér med at arbejde bedst under pres. Shit, jeg håber at jeg lærer det en dag, det giver sgu lidt sved på panden, og måske et vris eller to til mand og børn, at sidde dér og knokle i SÅ dårlig tid...! Og det skulle jo for fanden helst være hyggeligt.


Nå men - jeg spekulerede hvad jeg kunne proppe Alvin i af kostumer. Helst ikke et eller andet syntetisk superhelte kostume, da jeg givetvis kan se frem til det i nærmeste fremtid.


Så jeg ville udnytte min ultimative mor-magt, og bestemme det helt selv! Yeah hørte man mig.
Imens maskinen bumlede der ud af...Og spyttede dette ud.
Jeg har blot forstørret et bluse mønster så det når ned under rumpen, klippet buer ud i forskellige farver stof, som jeg har limet på. Ærmerne fungerer dermed som vinger.
Masken er klippet i filt, og tegnet i fri hånd. Tilsæt et par strømpebukser, og du har den allermest lille nuttede ugle.
Man behøver i princippet ikke at kunne sy for at lave dette kostume, da man sagtens kan bruge en almindelig basis bluse. Limpistolen er din ven:)





Ja og så blev det jo fastelavns-morgen. Og jeg glædede mig sådan til at se ham den lille fine i sit ditto kostume. Men nej. Glem det, mor. Han nægtede at i føre sig det. Jeg fik ikke engang prøvet det på ham. Den lille lort.

Såååeh...det dér med at arbejdet bærer taknemmeligheden i sig selv, må i dette tilfælde være sandt. 

Payback is a bitch, Alvin har jo tydeligvis glemt, at det er mig der afgør om han nogensinde får lov at eje et Brandmand Sam kostume. Ha ha ha....

Tak fordi du læste med!

onsdag den 24. september 2014

Tre måneder til juleaften - hjemmesyede julesokker

Det er der i dag! Er det ikke bare skønt - jeg elsker det!

Jeg er pt arbejdsløs, og det er jo rimelig irriterende - til gengæld er det ret fedt, når jeg kan bruge en dag i sy-stuen, næsten uden dårlig samvittighed (badeværelset kan jo altid tåle en overhaling med fire drenge i huset, den dér tøjvask burde også lægges sammen og den kææææmpe bunke af sager der skal sorteres inde i sy-stuen skuler til mig, når jeg har sat mig for at holde pause ved symaskinen - men sssscccchh!! )

Det blev i dag derfor til disse fire julesokker - jeg er helt vild med at sy dem. De er nemme og sjove at sy, og man kan variere udtrykket i det uendelige.






Jeg udlodder én af dem ovre på Instagram, kom og vær med:)

Glædelig tre-måneder-til-jul dag!

Tak fordi du læste med!

mandag den 22. september 2014

Solsorte der siger haps! og tissemænd - debat fra Vores Børn

Jeg har i dag fulgt med hos bl a Nutidens mor på Instagram, og hos søde rappe Betina (med det kiksede IG navn Be10na77 - har hun selv konstateret i dag:-) Henriette har også haft emnet oppe - det er et emne der virkelig rører noget i os åbenbart....


Det gik hedt for sig; I kender godt dén der ophidsede Facebook debat stil, hvor én skriver noget, en anden er uenig, en tredie er endnu mere uenig og kalder de to første for uduelige idioter og en fjerde benytter råbende versaler. og skriver så stygge ting, at det ikke engang er til at gengive...
Folk blev så rasende, at Vores Børn lynhurtigt trak artiklen tilbage - dét kræver alligevel noget, forestiller man sig?! 

Udgangspunktet for denne ophedede debat var en artikel på Vores Børn skrevet af redaktøren selv.
Teaseren lyder  lød:
 

"Villads og jeg skraldgriner, når vi leger "Ormen og Solsorten" - hvor min hånd er en sulten solsort, der kommer flyvende og forveksler hans bette tissemand med en lækker, lille regnorm. Haps!"

Villads er fire år, og han og hans mor leger denne leg. Danmark gik amok! Debatten blev så rødglødende, at det meget hurtigt endte med at der blev kastet beskyldninger om pædofæli, omsorgssvigt og tidlige skader efter folk, som var det ris på en bryllupsdag.

Jeg forstår det simpelthen ikke? Nu har jeg jo selv en (lækker lille - forstår I sådan én, ha ha..) søn, som er to et halvt år gammel. Han har hevet i sin tissemand siden han var ti måneder. Non stop og hele tiden - han griner, studerer den, kilder den nede under så den nogle gange kan stritte og kan endda lave en light udgave af helikopteren (ja, det har jeg lært ham! Mor er stolt), hvor han hiver den rundt i en cirkel og brummer højt. Gerne krydret med et "Faaaar kom og kig!! Jeg laver ´kopter!"

Vi er ikke tissemands-forskrækkede herhjemme.

Det der var de primære omdrejningspunkter i debatten var, at hvordan i alverden skulle de stakkels børn kunne skelne imellem hvem og hvornår andre må pille ved deres tissemænd, hvis MOREN gør sådan noget?! De er dermed ude af stand til at skelne leg med deres mor fra et potentielt overgreb....hmm....Og hvad nu hvis det havde været en mand der havde skrevet/sagt sådan - så var han sikkert blevet anholdt og beskyldt for pædofæli?!Og det argument der kom igen og igen; hvad siger pædagogerne nede i børnehaven?!!?!?!?!?!? Man bliver jo meldt til de sociale myndigheder.

De tre spørgsmål, forklædt som anklager, giver ingen mening i mit hovede... JA, en mor må røre ved sin søns tissemand - alt andet ville da være absurd mærkeligt? Jeg har haft nærkontakt med den lille tingest, der betød at Alvin var en dreng, et utal af gange i de to et halvt år han har været i denne verden. Når han er blevet puslet, når han har tisset igennem, når han har ligget på græsset med rumpen bar og har fået græs i den (Hvordan filan kan der sidde et græsstrå fast i sådan én?) - og også når jeg siger "haps, nu tager jeg den!", og lader som om jeg hiver den af, og putter den i lommen, imens han hviner af grin. Og når det er rigtig vildt, så har jeg sagt, at jeg spiser den   -------------   dyb stilhed!

Sagde hun, at hun spiste den? Kan det ikke gøre at nogen tror at de dyrker oral-sex? Hvordan skal barnet nogen sinde komme sig...??! 

Alvin er så jublende begejstret for sin tissemand, den bringer ham simpelthen så meget glæde. Og hvem er jeg til at gøre det til en skamfuld og uartig ting?
Jeg er selv opvokset med skyld og skam omkring det meste der var kropsligt, og havde en mor der var aldeles troende, grænsende til fanatisk. Derhjemme var helikopteren aldrig gået - sådan et hjem skal min søn ikke vokse op i. Jeg vil lære ham og bekræfte ham i, at hans krop er fin og dejlig, og det inkluderer altså også hans tissemand.
Jeg er ikke det mindste bekymret for, at han ikke vil kunne skelne imellem vores leg, hvor jeg hapser hans tissemand, og en leg med en der ikke har den nære og tætte relation med ham, og som vil ham ondt. Jeg er hans mor, og det gør automatisk at den leg er ok, så længe den ikke er grænseoverskridende for Alvin (eller jeg).

Spørgsmålet til hvordan en mand mon ville være blevet hetzet har jeg tænkt lidt over - og mener her, at den holdning jeg tidligere har luftet på Instagram kan svare på det....det er irrelevant om det er en mand eller kvinde, min mand må godt hive Alvin i dilleren, hvis det er i leg efter badet eller på andre tidspunkter - om han tør det, sådan som samfundet reagerer på den slags, er en helt anden historie.
Mænd skal ikke tillægges grimme motiver og skjulte agendaer, alene fordi de er mænd. At mænd bliver opfattet som potentielle krænkere, inden de opfattes som stuepædagog der kan skifte en lorteble, er mig helt uforståeligt.
Og hvis vi dyrker og hele tiden er angste for at dette vil ske, er vi med til at fastholde dette skæve billede.

S T O P  D E T  N U ! ! ! 


Slutteligt; hvad vuggestuen tænker, når eller hvis Alvin laver helipkopteren, eller fortæller at mor spiser hans tissemand, er jeg ærlig talt ikke særlig bekymret for. For jeg er i dialog med dem, de spørger hvis der er noget de er i tvivl om og vigtigst af alt; så har jeg tillid til at de som pædagoger ikke er kropsforskrækkede, og desuden er fuldt ud i stand til at reflektere og tage fat i mig og Tim, hvis der er noget de undrer sig over. 
De har desuden også haft en mandlig pædagog medhjælper, som GODT måtte skifte børnene...jøsses, at dét er en sjældenhed i danske daginstitutioner gør mig frustreret og lidt rasende...

Alvin er vel for fanden ikke den første dreng de har mødt, der er SÅ fascineret af den dér lille tap...

Hvad synes I?


fredag den 19. september 2014

Så gik den ikke længere!

Jer der kender mig, ved at jeg har frygtet, med hårrejsende gru, den periode hvor Alvin ville forelske sig i alle de dér frygtelige figurer fra TV...min største fjende er var Lynet McQueen - dén der røde farve gør sig bare ikke særlig godt hverken som tilbehør på børneværelset, eller som påklædning på den lille krop.

Men nu er det slut - jeg har opgivet, og indset at McQueen har stærkere og sejere våben end jeg; han brummer, racer og gør alle mulige seje ting, som ville se ret fjollet ud, hvis mor her forsøgte med en efterligning.



Til de der synes at det er decideret synd for Alvin,at hans mor er så nazi omkring det røde lyn, så vil jeg gerne bede om props for at have købt både McQueen håndklæde OG gå helt samle amok på loppemarked, efter de små figurer - fokus må lægges dér, hvor jeg føler vi begge får noget ud af det, ha ha - og en god loppejagt ved man da altid hvad er!



Alvin har lidt vanskeligheder med udtalen, og det røde lyn hedder derfor "Qweern" herhjemme...ha ha, det er da ret cute! I hvert fald når man er mor. 

Så...du vandt, McF******Queen...og ok, lige på disse billeder klæder du min søn ret godt!





onsdag den 17. september 2014

DIY hylde til børneværelset

Jeg har for længe siden lavet denne hylde til Alvins værelse. Det er et meget simpelt projekt; en vinkasse med papir klistret på bagsiden.



Papiret er fra Søstrene Grene, og er sat på med en rest decoupage lim fra Panduro Hobby - havde jeg ikke det, ville jeg have brugt en blanding af vand og trælim fordelt 50/50.
Hullerne har min mand boret, og så bare op på væggen med den. Vi har en mere stående, men der er nok ikke meget mere plads derinde.....

Det har fået to lag, og kan dermed klare en våd klud.

Den er perfekt til de små ting, som ellers roder rundt. Og fint ser det ud, ikke?




Tak fordi du læste med!