fredag den 23. maj 2014

Akut hjælp

Jeg håber, at dette når dig i tide, lavede jeg en tur til Leeds, Storbritannien, og min tegnebog blev stjålet med min internationale pas og mit kreditkort indeni. Ambassaden er villig til at hjælpe mig med at tage et fly, uden mit pas, jeg bare nødt til at betale for billetten og hotel regninger. Til min forfærdelse, jeg kan ikke få adgang til mine penge uden mit kreditkort og kontakt med min bank, men de har brug for mere tid til at give mig et nyt kort. I denne uheldige situation, tænkte jeg tale om et avlöningsdagslån at jeg kan betale tilbage, så snart du vender tilbage. Jeg har virkelig brug for at være på det næste fly. Jeg har brug for 1,450 pounds Fortæl mig om jeg kan hjælpe mig gennem western union, fordi det er den bedste mulighed jeg har. De gav mig et midlertidigt pas på ambassaden, så er ikke noget problem, hvis du har penge, kan du sende dem via western union kontor og inden for 20 minutter, de skal være der. Jeg kan sende oplysninger om, hvordan midlerne kan sendes til mig.
Jeg ser frem til dit svar.

KH

Maria

mandag den 19. maj 2014

Shorts med strygestof

Disse shorts blev syet lynhurtigt en aften jeg tilbragte hos min sy-buddy her i naolaget.

De er syet af en rest stræk denim fra Stof og Stil, efter et helt simpelt mønster. Dertil har jeg klippet en sky og to lyn, vældig inspireret af Ferm Living. Der er glimmer i det blå strygestof, hvilket jeg synes giver en virkelig fin effekt - de stråler og glimter i sollys.

Jeg har syet et hav af shorts, og da han stadig kan passe dem fra sidste år, løber vi vist ikke tør foreløbig.







søndag den 18. maj 2014

Too cool for school





Det er han, ham her.... I dag har vi besøgt Susanne fra min mødregruppe. Hun er desværre flyttet til Køge, hvilket begrænser besøgene. Vi var der alle fem fra mødregruppen, og det er altså dejligt at se dem endnu - især har vi det hyggeligt når vi holder påske og julefrokoster sammen med vores mænd.
Alvin fik desværre ikke så meget ud af dagen, da han blev sløj, og faldt i søvn oven på sin mor. Sløj må han have været, for han sov til 9:30 i morges, og under normale omstændigheder, ville han først tilte omkuld mange timer efter.

På vej hjem kastede han op i bilen....aarrgh min nye elskede Fiat 500 - K R I S E ! ! ! Heldigvis gik det primært ud over barnestolen, og betrækket kan jo vaskes - måske det skulle være en reminder om at få syet et betræk til den autostol - er der nogen af jer der har prøvet det?

Hans tøj er hjemmesyet, desværre er bukserne gået lidt i skridtet, jeg tror at årsagen er at der ikke er brugt jersey nål på overlockeren, det har aldrig været et problem før, men er det tilsyneladende nu? Mærkeligt.....

tirsdag den 13. maj 2014

Give away - fine prints til børneværelset

Jeg har længe fulgt med hos Ladetussen, der laver flotte prints til børneværelset.




                                   
Du er nu så heldig, at du kan få lov at vinde et af de fine prints - jeg selv er helt vild med den grønne panda og det brune næsehorn - de flytter snarest ind på Alvins værelse, og jeg vil glæde mig til at vise jer dem.

                                   


Universet som Ladetussen bevæger sig i, er grafisk, fuld af detaljer og naivt på den fine måde - lige noget der matcher tidens trends.
Hvem ville ikke blive glad for sådan et fint dyr på børneværelset?
                                   
Ladetussens Facebook side skriver Sarah, der står bag Ladetussen, om sig selv:

Dekorative plakater og custom made collager med dit barns navn, fødselsdag og info.
Du vælger selv farvekombination, rammer og grafik!
Ladetussen er et udspring af min passion for det barnlige og enkle grafiske udtryk.
Jeg er uddannet Grafiker fra Den Grafiske Højskole i 2008 og finder meget inspiration hos min søn Malik på 3 år og i hans skønne lille verden.



                                 Træet.jpg vises

Vil du også eje sådan et fint print? Alt du skal gøre for at deltage, er at like Ladetussens Facebook side lige her, skrive hvilket print du kunne tænke dig samt følge min blog via Bloglovin lige her, og så er du med i konkurrencen om to fine prints fra Ladetussen:)








Printene måler 30*40 cm.

Jeg trækker to heldige vindere om en uge, altså mandag d. 19 maj!

Held og lykke!

søndag den 11. maj 2014

Upcyclede shorts

Jeg har gjort mig i upcycling i et par år nu - jeg elsker konceptet; find noget du aldrig bruger, forelsk dig i detaljer eller materiale og tryl det om til lækkert (børne) tøj.

Noget af det første jeg lavede, var disse shorts til Alvin. De er syet af et gammelt frotté håndklæde. Jeg havde noget med frotté håndklæder i en periode, og gik helt amok i dem. Mit favorit resultat er disse.

Søde rappe shorts, tilsat rib i taljen og neon orange kantebånd. De var for store sidste år, men er ret sikker på at de passer perfekt denne sommer.


Det blev også til et par i isoli - de er dog nummeret større end de andre, så de passer nok først til næste år igen - det er dét der med at være på forkant med sine børns garderobe, ikke? 



Sommer, kom nu!

lørdag den 10. maj 2014

Hvad skete der med hende her? By vs. provins

Der er sket noget...løbet en del vand under broen, en ordentlig flok fugle er lettet fra taget, bilen har misten glansen i lakken eller hvad man nu kan kalde det... Man kunne måske også bare konkludere, at jeg er blevet mor.

Jeg har aldrig været vild og uansvarlig, det vil vist selv min far skrive under på, men jeg har festet en del. Som i EN DEL. Særligt da jeg var guide i Alanya....ppppphhhew - dér fik den godt nok én over nakken... Til gengæld begyndte jeg først at drikke alkohol, da jeg var 24 - tro det eller ej. Og jeg har aldrig røget en smøg i mit liv, eller hvad der ellers kan findes på at futtes af i en sådan.
Til gengæld har jeg på én aften brækket mig ud over tre af fire af Robin Hoods toiletter i Alanya, med en veninde der måtte holde mit hår, været så fuld på den første pub crawl jeg var guide på, at jeg måtte køres hjem bagpå en scooter - og faldt i søvn, og nær trimlede af. Og mange andre historier, der er sjove at tænke på (nu), men måske ikke så læser venlige, ha ha...

              
 I byen som ung pædagog studerende....og faktisk aftenen hvor jeg fik min første tår af en drink....

Jeg kan godt savne det. Lidt. Nogle dage meget. Jeg begriber simpelthen ikke de mødre der med et suk og et tilfreds smil konkluderer "Jeg kan slet ikke huske hvad jeg lavede, inden jeg blev mor. Mit liv er først fuldendt nu". Jeg elsker Alvin - lad os lige få det på det rene. Han er det skønneste bundt af frækhed, omsorg og laber lille mand - men! FUCK jeg savner noget indimellem...mine veninder, at være egoistisk og kun tænke på mig, hvad tid jeg har lyst til at stå op, og ikke om kl i dag er 6:30 eller 6:45 når jeg hives ud af sengen, imens mit b-hjerte banker en smule hårdere og hurtigere for at få lov at sove til kl 8...bare kl 8... og at planlægge en hel weekend en aften kan måske også gøre det med spas og hygge for mig. Uden hensyntagen til den lille fis, der har behov for at inddrage mor i de fleste beslutninger i løbet af dagen, ofte bare med et "Wavin (betyder Alvin, red.) læser bog", "Wavin saver", "Wavin hopper", "Wavin bussemand på finger" og så videre - fortsæt selv listen, og tilføj sætninger, der er fuldstændig ligegyldige, men som for Lille A har massiv betydning, og i særdeleshed behov for at mor bekræfter at den pågældende aktivitet er sand. Desuden gentager han insisterende og ufortrødent sætningen, indtil en anden - som oftest mig - gentager den. Så bliver det åbenbart lidt mere ægte for ham. Eller noget.
Så bliver jeg lidt træt. Har jeg nævnt det før? Nå, det har jeg, ja ja, det er egentlig heller ikke dét, som dette indlæg skal handle om.

              
Mine veninder og jeg havde på skift værts-tjans til "Til middag hos..." - dét var virkelig sjovt!

Jeg læste nemlig et indlæg ovre hos Katrine, der handlede om glæden ved at bo i byen...og hvad vi andre mente var det bedste for os, at opfostre vores små krapyler i. Det har jeg tænkt over lige siden, og selvom hende dér Elisabeth kom først med et indlæg om byen, så kan jeg jo godt følge trop, og give et bud på hvad der er det rigtige for os.

Jeg har ikke altid været et by-barn, jeg er vokset op i Virum Sorgenfri, som var et skønt sted at bo. Trods min noget turbulente barndom, så husker jeg min tid i leg og udfordring af verden, sammen med mine venner, som sorgfri og lykkelig.
Som 14-årig flyttede jeg fra min mor i Sorgenfri, til min far på Østerbro i København. Og en ny æra begyndte. Jeg elskede det - elskede livet med min far, det hektiske liv, kaos og aktivitet på gaden, at alt var indenfor rækkevidde og jeg elskede elsker København.
Jeg købte en andelsbolig, dengang de var noget nær umulige at opstøve, og boede i Nordvest i mange år, helt indtil jeg mødte Tim. Som slog benene væk under mig, og tilbød mig noget, som jeg vidste at jeg manglede og ønskede; et fuldendt liv.

Tim boede bare i Ølstykke, ikke alene er by navnet mega kikset, jeg havde ej heller ikke den fjerneste idé om hvor helvede det lå?! Tim triumferede dog ofte med, at der var en tilhørende S-togs station til byen, og ergo var det ikke på landet. Sagde han.

Summa summarum så måtte der tages en beslutning, da vi fandt ud af at vi gerne ville fortsætte kæresteriet; hus i forstaden, med mulighed for hans to store drenge på 12 & 14 at kunne transportere sig selv frem og tilbage, eller livet i København på 74 m2 i Nordvest. Det var faktisk ikke så svært. Heller ikke hvis lejligheden havde ligget på Østerbro. Vi valgte forstaden. Jeg har sukket og drømt om et hus i mange år, og det bliver nok aldrig en realitet i København. Slet ikke når man vælger en mand med samme indtægtsniveau som en selv.

Det handler om temperament og værdier, tror jeg. Og for os er det vigtigt med tryghed, luft og plads - alle tre ting, som livet i Frederikssund bedre kunne tilbyde os, syntes vi.

                                   

  De tidligere uploads på Facebook så som oftest sådan her ud....





Men ved I hvad...her trives jeg. Jeg elsker at bo i hus! Jeg E L S K E R det faneme! Jeg elsker at kunne slå terrasse dørene op, og sende Alvin ud i haven, eller i det mindste i forvejen, for der går ikke mange minutter inden han bræger "moar med, moar med, moar med MOAR MEEEEEED!", elsker at bo i en lille overskuelig by (som endte med at blive Frederikssund - den er altså ret meget federe end Ølstykke; her er et center, en lille gågade, TO(!) sushi restauranter, strand og alt hvad vi i øvrigt ellers har behov for - lige med undtagelse af en cocktailbar). Jeg elsker at være lokal, at støde på bekendte i Netto og at være en del af et lille fællesskab med nogle søde piger, der også har børn i Alvins institution.

Du skal dog ikke lade dig narre helt, for når jeg en sjælden gang frekventerer hovedstaden, og får indåndet Gammel Kongevej på en lun aften, så savner jeg byen, helt ind i hjertet. Men hvis jeg spørger mig selv, om jeg vil opgive livet som det er nu, for nogle hyggelige aftener på de københavnske gader, så er svaret nej. Et stort klart rungende nej. Alt det har jeg med glæde, ja faktisk med glæde, opgivet for at bo her.


                           

Noget af det der ikke er så fedt, er sådan som man er endt med at se ud. Det er bare ikke det samme vel? Jeg vil virkelig skulle være i tragiske situationer, som for eksempel at have hele manken viklet ind i en flexi track bil, inden jeg klipper mit hår kort  - men jeg har måtte ofre mit pandehår, som jeg ellers var så glad for. Og makeuppen, ihvertfald nogle dage. Man er bare bare ikke så chick længere, eller det er du måske, men  jeg ikke jeg.
Og lidt tykkere. Og mere træt Og konstant bagud, på tid og omsorg for sig selv om manden. På forunderlig vis er barnet vist aldrig i underskud på dén konto, og jeg overdynger ham dagligt med kys i hundredevis, og fortæller ham at jeg elsker ham mindst ti gange, måske som kompensation for mit eget mangel på samme i barndommen. Men det hele går vel? Det har jeg ihvertfald en tro på.


  Herunder et billede af mig med pandehår OG makeup! Det er fra Alvins dåb, og en af de gange jeg har fået dresset mig op - dét er også noget jeg savner! Men det er jeg ret sikker på, at jeg også ville mangle i København for tid bliver der jo ikke mere af, uanset hvor vi vælger at placere os...


Hvor trives du bedst? 

søndag den 4. maj 2014

Krea rum under opsejling!

Det er d´næsten det bedste ved at bygge om; der venter mig et rum (næsten) kun til at sy og være kreativ i. Tim insisterer på at få et skrivebord derinde, så vi må have skabt et cool look, der hænger sammen med mit, og som han ikke føler sig for intimideret på sin maskulinitet af.

Her følger et par fine billeder jeg har ladet mig inspirerer af - de er fundet lige her, hvor du også finder mine øvrige boards:)

werkplekje

Alphabet  felt storage boxes by  paperandstring

clever storage for ribbons
Simply Fabulous Sewing Room–Maple & Magnolia
Fine billeder, ikke? Craft Room Ideas