photo banner_trekant_zps3b19eff3.jpg

fredag den 25. april 2014

Hip hurra med en gang smørrebrød!



April måned er der hvor manden min har fødselsdag - vi fik desværre ikke rigtig fejret det, da han var syg og sløj. Ugen inden var Alvin igennem samme tur, og nu ligger ældste bonus barn med virussen - æv, håber at jeg slipper!

Jeg havde købt en lækker forårsjakke og et par bukser, Alvin havde købt denne fine fine plakat som
Anne og Simon  fra TV2s program Nybyggerne har designet.
Tim og jeg fulgte, ligesom så mange andre danskere, med i Nybyggerne, og forelskede os hurtigt i Anne og Simon og deres sjove, praktiske design og fede idéer - jeg arbejder stadig på at få epoxy gulv i køkkenet, og tror at vi er ved at nå i mål. Det er dog helt sikkert, at det ikke bliver gult...så får Tim nervøse trækninger, hver gang han skal krydse det...
Derfor var det oplagt at købe denne plakat til ham.

Den er i a3 størrelse, og printet på lækkert kvalitetspapir - den kommer snarest op i køkkenet, og jeg har købt den pga det lækre look, og den lidt sjove manifest af gammel dansk smørrebrød  - det er ikke min favorit spise, men  Tim er vild med det.

Billedet er lånt af Anne og Simon fra deres Facebook side

Tim deler på ingen måde min begejstring for indretning, og jeg tænkte derfor at han måske kunne få et smil på læben når han så denne - for den er jo både lækker, pæn og i hans ånd. Og måske ligefrem påskønne noget smukt?!

Jeg kan kun give Anne og Simon mine varmeste anbefalinger, der var hurtig levering og en ekstra gave til Alvin med - dét er fandeme god stil!! 

Alvin er blevet den heldige ejer af lækre dyreprint med grafisk udtryk - hans værelse er under total renovering, så I må vente lidt med at se dem in action.
Jeg fik dog fanget et aften billede i tvivlsom kvalitet...




Kan du heller ikke leve uden de fine plakater, så forhandles de lige her til kun 100 kr for smørrebrødsplakaten og 80 kr for dyreplakaterne!

Dette indlæg er ikke sponsoreret, Alvin har købt denne plakat for sine sidste sparepenge! Så nu ønsker han sig nye...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det gør bare dagen lidt sjovere med en kommentar:-)