onsdag den 4. februar 2015

Pynt på væggen

Det er efterhånden noget tid siden, at vores stue fik en - virkelig tiltrængt - makeover. De skrækkelige træ paneler der sad i loftet er væk, pladelofterne er revet ned og erstattet ed gips og vigtigst af alt; savsmulden er væk. Nøøøøøj hvor har jeg forbandet det savssmuldstapet mange gange, hundrede gange, ja tusinder af gange!! Jeg H A D E R savssmuldstapet.
Det kom faktisk som et lettere chok, da jeg opdagede at man stadig kan købe det i butikker?! Altså, der er rent faktisk nogen der køber det rædderlige tapet?

Nå, men det betyder jo at vi er begyndt at hænge ting op på væggene. når jeg skriver "Vi" mener jeg selvfølgelig "jeg". Tim synes at vi har alt for meget crap hængende. Her er noget af det. Homemade. Of course.

Over vores spisebord hænger dette, et maleri jeg har lavet, et papirklip og en ugle. Det fine trådhus er fra Tiger. 

Dette billede er lavet af en masse små vimpler jeg har klippet ud af neon farvet karton fra Søstrene Grene, derefter limet tilfældigt på og tilsidst sat i ramme - min inspiration er absolut hentet hos Louise

Uglen lavede jeg på Rie Elise Larsens juleklip-kursus, den er tiltænkt som julepynt, men får altså lov at hænge noget længere!

Maleriet er kommet op at hænge, men det er ikke færdigt - hvad der mere skal på, ved jeg ikke, men færdigt er det i hvert fald ikke!

Tak fordi du læste med!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det gør bare dagen lidt sjovere med en kommentar:-)