lørdag den 28. juli 2012

Pude til natte-skamlen

Lille A har altid haft vanskeligt ved at sove, så at sige "overgive sig til søvnen". Det er dog blevet en milliard gange bedre på det halve år han har levet, og nu kan vi nøjes med at sidde ved siden af ham om aftenen, når han skal sove.
Ofte må vi også ind til ham i løbet af natten, og sidde med en hånd på ham, og lige for tiden har vi jo ikke så meget tøj på - så når vi rejser os er det nogle gange med et "svuuuup...!", fordi lårbasserne har klistret sig fast til skamlen. Og nogle gange vækker det ham. Ret irriterende når man er oppe for 3. gang, og har siddet som en zombie ved hans seng i et kvarter....

Det måtte der jo kunne findes en løsning på, og her til formiddag har jeg syet dette lille betræk. Er blevet ganske godt tilfreds, og må sige at mums-faktoren er hævet lidt:-)

Jeg synes at den både kan fungere i fx stuen, men også på Lille A´s værelse, når han bliver lidt større.
Det færdige resultat. Jeg har bare klippet med løs hånd efter cirka mål, syet piping i (neon satin kantebånd fra Stof og stil), syet sammen og fyldt med to lag pladevat. Meget simpelt.



Betrækket på den anden side


Svampe


PS sådan så den ud før....lidt bedre nu, hva!


PPS stoffet er det samme som det jeg har brugt til hagesmækker i min Give Away - deltag her

4 kommentarer:

  1. Total mums-faktor :-)
    Super sødt og simpel løsning - fedt!!
    www.klokkinder.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Skøn pude! Og herligt at slippe for de fastklistrede lårbasser ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er skønt. Der var desværre brug for den i nat, da Lille A er ved at få tand nummer fire, æv...!

      Slet

Det gør bare dagen lidt sjovere med en kommentar:-)