lørdag den 15. november 2014

Hvorfor blogger jeg?

Nå. Så gik der tid med det. Det dér liv, som jeg lever i min travle hverdag. Som er god og dejlig.



Jeg har holdt en lille pause fra bloggen, da jeg kunne mærke at den drejning blogland tager for tiden lige smed mig af et øjeblik. Jeg blev i tvivl om hvorfor jeg blogger; hvis skyld jeg gør det for. Og det fandt jeg ud af; for min egen og for Alvins skyld.
Jeg er vokset op uden særlig meget historie omkring mig - eller, uden at kunne huske historien efterfølgende. Jeg har ikke særlig mange billeder fra min barndom, og nogle af de tidlige år var uden kontakt til min far, og de sidste 21 har været uden kontakt til min mor - det giver immervæk nogle huller.
Det er derfor blevet overordentligt vigtigt for mig at kunne hjælpe Alvin med at huske hvem han er og var. Og dét her er en af måderne at gøre det på.

Der sker noget i blogland for tiden, der popper nye blogs op rundt omkring, det er blevet mega hipt at være mommy-blogger. Er jeg mon overhovedet sådan én? Jeg ved det ikke, men jeg er jo mor og blogger...blogger bare ikke om events og produkter. Eller er med i hemmelige grupper på fb. Men jeg er her;-)

Jeg har altid holdt utrolig meget af at skrive, dansk var faktisk det eneste fag jeg var sådan rigtig god til i skolen, og jeg afleverede aldrig en stil på under 15 sider (dengang var de jo også skrevet i hånden...så det var jo ikke SÅ crazy!), og alle mine lærere (og nok også jeg selv) troede at jeg skulle noget med ord. Sådan blev det ikke, kun på mit lille fristed her.

Det kreative fylder stadig meget, det har fremmet processen noget, at det hele kan stå i kontoret - uden at skulle rydde det op hver gang. Men jeg får ikke taget så mange billeder af det, kun til Instagram.
Jeg blogger meget om Alvin, og det kan jeg mærke er fedt for mig; at jeg kan gå tilbage og se de fine billeder, og  hvor meget der er sket de sidste par måneder. At huske.

Den tendens der florerer omkring at skulle være en ærlig og ikke-blufærdig mor der viser livet i al sin elendighed og dunst af lortebleer frem, har jeg ikke helt fundet endnu.
Der tales meget om at det er en modpol på alt det polerede og filtrerede vi ser på blandt andet IG - men jeg synes ikke at det er sådan. Måske fordi jeg ikke følger (så mange) af de helt filtrerede brugere, eller fordi jeg jo godt ved at det er et øjebliks billede, og ikke et reelt stykke fuldt liv.

Jeg synes at det hele er givende; de flotte og opstillede billeder, og de højtråbende mamas - så kan jeg læse med de forskellige steder alt efter behov.

Tak fordi du læste med!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det gør bare dagen lidt sjovere med en kommentar:-)