photo banner_trekant_zps3b19eff3.jpg

lørdag den 1. juni 2013

Hvem skulle have vidst....

At jeg ville ende med at blive nærig?! nå, men det har jeg altså opdaget, at jeg er!
 
I mine unge dage, var jeg det jeg nu ville kalde en ødsler - brugte mine penge lige straks de var gået ind på kontoen, og helst på tant og fjas. Det er slut nu, jeg bliver helt forarget over mig selv, når jeg tænker tilbage på det...!
 
Jeg køber næsten alt brugt nu - skal vi have noget til hjemmet, siger jeg til min mand "Skat, jeg tjekker liiiige DBA inden vi kører ud og kigger!". Til at starte med syntes han at det var lidt sært, men nu er det helt accepteret, da han har opdaget at vi kan spare utrolig mange penge ved at handle på den måde. Vi har købt reoler og kommoder, jakkesæt til drengene da vi blev gift, tøj til Lille A og alverdens andre ting og sager dér - det er det rene mekka for en nærigpind som mig.
 
Som flere ved, så er Lille A´s værelse det grimmeste på Nordsjælland. Stakkels dreng. Det er så grimt, at det aldrig kommer på bloggen (førend jeg også kan lave efter billeder!) - MEN nu nærmer vi os en renovation, og det fine, unikke, sprælske og seje værelse jeg har i tankerne er ved at blive en lille smule til virkelighed. Hurra!
 
Her er det sidste nye indspark, kommode til drengebarnets tøj
 
Det færdige resultat (dog uden knopper - har set en skøn DIY hos en anden blogger), hov benene mangler dog stadig en tur.
Jeg har dipdyet den i forskellige grønne nuancer, og synes den er blevet SÅ fin (hvis jeg nu i al beskedenhed selv skal sige det...).

 
Halvfærdig...

 
So vi købte den - grim og håbløst umoderne, til gengæld for sølle 200 kr!
 
Vi købte træmaling på tilbud i Kvickly til 40 kr for en liter (jeg fik kun lov at købe tre liter for manden min - argh, skulle have insisteret på at tage hele udstillingen med hjem!!!). Derefter er der tilsat pasta farve fra den lokale malershop til 19 kr, lidt mere for hver del jeg malede. Virkelig smart!

Jeg tror også at jeg skal til at sælge noget af al Lille A´s mærketøj på DBA - det er nu lavet en del nemmere, da man kan uploade direkte fra mobilen - FEDT hvis du spørger mig, for det er det der har afholdt mig indtil videre. Nemt og ukompliceret, det er det der fungerer for en travl småbørnsmor:)

Indlægget er sponsoreret, og hvem ved om jeg viser de to store kæmpe poser med biler til Lille A frem, som jeg senest har købt - han er kommet i bil alder, og vil kun lege med noget der siger "Brrrrrrrr". For én bils pris fik jeg to poser fuld - det er noget den nærige forstadsmama kan lide!

PS jeg bor så meget på landet, at én af de to jeg hentede biler hos, var en mor til en dreng i A´s børnehave - så ved man at man er bleven lokal!

mandag den 27. maj 2013

En nem sommerkjole

Her er endnu en udgave af "verdens nemmeste sommerkjole", som jeg har syet tidligere her. Den kan jo varieres i det uendelige, og laves med mange forskellige udtryk.

Denne gang er kjolen syet af en rest bomuldslærred fra Stof2000 og pyntet med en klippet sky og neon pom pom´er.





Jeg synes at den er blevet ganske fin.

Kjolen var en gave til min venindes datter på 2,5 år. Jeg håber at den kan bruges som tunika efterfølgende, og dermed følge hende i mange år. Smart med sådan et stykke tøj.

torsdag den 23. maj 2013

Bukser i mælkedrengestriber til mellemstebarnet

Mit søde bonusbarn har længe sagt at vi skal sy bukser til ham - det største problem er, som altid, at finde tiden til det. NU fik jeg dog endelig taget mig sammen, og købt stof. Resterne er blevet til den fiiineste anorak til Lille A, den må komme i et andet indlæg.
 
Herunder ses et stk lækker dreng med kat (måske han var lidt fotosky?! Det plejer han ellers IKKE at være)
 
På knæene er striberne på tværs, det er desværre lidt svært at se.
 

 
Der er syet neongul tittekant i siden, der skulle egentlig have været matchende lommer i, men det glemte jeg....IIIH, så irriterende at opdage når man HAR syet tittekanten fast.
Frederik har boet i dem, siden han fik dem - det må jo betyde tilfredshed.
 
Ribben er dog ikke stram nok til at holde dem oppe, så i morgen må de en tur med til sylæreren, som kan hjælpe mig med at fikse det.
 
- og æv, se det fine vejr vi havde for nogle dage siden - kom igen!
 

 

tirsdag den 21. maj 2013

Jeg har begået en trøje

Med en fin og funky ræv på!
Idéen fik jeg på Pinterest for længe siden, og har tænkt og tænkt på den siden - sådan endte den altså med at se ud.
 
Det er min dejlige dreng der agerer modella, og her er han ganske fornøjet med situationen - det er ellers ikke så tit han gider det!
 
 
Ærmerne var trælse!!!!! Jeg ville lave lange rib ærmer, det er jeg pjattet med for tiden (OGSÅ til drenge!), men ak, jeg fik klippet ribben for kort. Og havde ikke mere i lige den farve - hvad gør man så? Jeg klippede en kontrast i orange...som jeg syede omvendt på...grr....klippede op og syede korrekt IGEN(???!) forkert på...og så måtte jeg have gang i den sidste lille rest der var af den blå rib, da jeg nu havde klippet i den så mange gange
 
. Det lykkedes mig dog langt om længe at få styr på trøjen.
 
 
 
...nu fortryder jeg måske bare at den er lavet i neon filten? Har hørt at filt hurtigt bliver grimt - men har gemt mønsteret, så må jeg jo bare lave en ny, med nogle ærmer der opfører sig ordentligt:)

mandag den 20. maj 2013

En lille nederdel....

-til min niece. Den fik hun i julegave. Hun blev ret glad for den, dejligt når de hjemmelavede gaver hitter.
Jeg har virkelig lært, at man skal starte på de hjemmelavede julegaver i god tid, så i år vil jeg gå i gang på den anden side af sommerferien, sådab helt alvorligt!
 

 
Min niece er snart 11 år, og sådan en størrelse er lidt sværere at sy til, end en lille prut på et par år - for hun har en meget klar mening om tingene.
Stoffet har jeg fundet på et loppemarked i sommers, og er oprindelig et gardin. Jeg bør virkelig få brugt noget af mit genbrugsstof, for det ligger bare og vokser og vokser i bunker. Lommerne er faktisk også fra et gardin, et gardin støvet op i min sylærers skab - det skab har jeg åbenbart et eller andet med?! En lille neon stjerne, og så var den komplet:)
 
Heldigvis faldt den i rigtig god jord!

onsdag den 15. maj 2013

Hjemmesyet julegaver part IV - et indlæg der havde gemt sig

Dette indlæg er skrevet i marts måned,  da jeg havde lidt mere tid til den slags (og i virkeligheden handler det vel om prioritering?!) ...inden instagram overtog mit liv. ..! Så heldig kan man være, at finde gode brugbare g(l)emte indlæg på sin blog!

Her er en lille fin drenge trøje som min lillebrors bonusdreng fik i julegave;)


Trøjen er igen fra H&M, og monsteret har jeg tegnet, klippet, strøget og zigzagget på med neon koral tråd.

Jeg var i tvivl med øjnene, det endte dog med at blive to hjerteknapper.

Jeg synes at den er meget sej, og kunne sagtens finde på at lave en til Lille A.


tirsdag den 14. maj 2013

Når det er sjovt at være på job

Jeg arbejder i noget jeg nær ville kalde mit drømmejob (ville bare liiiige gerne tjene noget mere); i et opgangsfællesskab hvor vi støtter unge med ADHD og autisme i at bo for sig selv. De er rigtig seje "mine" unge mennesker, normalt begavede og søde, skægge, kække, naderledes og ganske herlige!

De synes jeg er lidt fjollet med alt mit krea gejl, men det lykkes mig NÆSTEN altid at få dem lokket til at lege med.

Her er hvad vi lavede i fredags - pimpede gamle udtjente bordskånere. Jeg har allerede vist dem på Instagram, du kan følge mig lige her!

 
 
 
 
Vi blev alle meget tilfredse! Er du også vild med dit job?