Når det er sjovt at være på job

Jeg arbejder i noget jeg nær ville kalde mit drømmejob (ville bare liiiige gerne tjene noget mere); i et opgangsfællesskab hvor vi støtter unge med ADHD og autisme i at bo for sig selv. De er rigtig seje "mine" unge mennesker, normalt begavede og søde, skægge, kække, naderledes og ganske herlige!

De synes jeg er lidt fjollet med alt mit krea gejl, men det lykkes mig NÆSTEN altid at få dem lokket til at lege med.

Her er hvad vi lavede i fredags - pimpede gamle udtjente bordskånere. Jeg har allerede vist dem på Instagram, du kan følge mig lige her!

 

 

 

 

Vi blev alle meget tilfredse! Er du også vild med dit job?

Jeg bliver så træt....

...af at være udfordret på mit barns vegne.

Lille A har jo alle dage haft meget vanskeligt ved at sove - det er vi nu næsten (halleluja og tak for det!!!)ovre, efter at han har fået lagt dræn i marts. Tænk sig, at den stakkels dreng har været plaget af øresmerter nærmest hele sit liv, og så uden at en læge har tjekket det. Jeg undres.

Et glimt fra i aftes, inden han blev puttet - glad og tilfreds, skønt!

I januar, faktisk den dag vi holdt hans fødselsdag, fik han trøske. Eller, havde haft det i nogle dage, sådan noget opdager jeg åbenbart ikke(!!) - det gjorde hans farmor til gengæld (med det samme forståes, nu moren åbenbart sover i timen...). Han var irriteret i munden, og er faktisk stoppet med at bruge sut på den konto, kunne ikke spise noget og var vågen om natten - det var vi dog så vant til på det tidspunkt, at vi ikke tillagde det nogen betydning.

Han har haft trøske 4 (fire!!!) gange siden januar, og da jeg bestilte en tid til 15 måneders vaccine, bad jeg om en podning på trøske også - det kan da ikke være rigtigt at det kommer så massivt tilbage...! Det var så ikke trøske, men streptokokker, som han nok har gået med siden januar, da de bare har udskrevet (forkert) medicin til ham via telefonen.

Jeg er jo pædagog. Godt nok arbejder jeg med bulderbasser med ADHD/autisme, men har været ansat i en vuggestue, som det første efter endt uddannelse. og jeg kan godt huske, hvad man tænkte om de dér pyller-mødre. Sådan er jeg (helt ærligt) ikke, men jeg er bange for at andre vil opfatte mig sådan, og har derfor nok holdt lidt igen med brokkeriet. Ikke fordi der er noget omkring vuggestuen at brokke sig over, jeg tænker her på det generelle billede af, hvordan andre mon ser mig som mor. Man vil jo så gerne være vellidt, ikke?

En masse snak om sygdom - min pointe er, at det er såååååååååå frustrerende at ingen har opdaget at mit barn var sygt, hverken med ørerne eller da han havde streptokokker. Det må jeg sige, synes jeg bare er for dårligt.

Alvin har det godt igen, og nu har hans mor lært, at man bare må mose på for at få lægerne til at kigge på ens barn. Det vil vi simpelthen ikke være med til en gang mere. Så verden; her kommer pyller-mor!

Instagram din Djævel...!

Jeg har gjort det igen. Syndet og forrådt noget af det jeg holder mest af; min blog.
Den jeg har fjollet rundt med har bare været lettilgængelig underholdning,  som var der og gjorde det hele meget lettere.. jeg elsker jo stadig dig højest, kære Blog, det andet er bare så...instant!

Jeg skulle lige bruge en dag derinde, men så var jeg også hooked - Som i fuldstændig!!!! Somebody stop me....!

Glimt fra min tid som løsgænger

Huse der skal syes og broderes til en uro

 

Billige sneaks fra H&M med moustache

 

Plastic-bling

 

Syet trøje til barnet

 

Syede retro shorts til barnet

 

Syet vuggestuepose til barnet

 

...med lomme på

 

 

Ja, jeg har egentlig en utrolig produktiv periode foran symaskinen. Herhjemme er der kommet lidt mere ro på, min mand har fået job (hip hip hurra) og Lille A fik dræn for to måneder siden.

Især drænene har gjort en markant forskel; vi har været vågne hver nat i et år med en grædende dreng - ved mere held end forstand kom vi til ørelægen, og han fik fræn - nu har han sovet HVER nat siden. Det er fantastisk! Og også lidt uhyggeligt at ingen har sendt os derhen noget før?!

 

Vi bruger en del tid i haven, vi min mand ordner haven...eller det vil sige, det gør jeg også, jeg pynter den jo! Er igang med den helt store makeover med neon, lir, lyskæder og hængesofa - måske der kommer et billede.....

 

Jeg vil ikke love guld og grønne skove, det prøvede jeg jo for en måned siden, men nu er jeg her da ihvertfald :-)

 

Kære Blog, jeg har jo alligevel savnet dig!

 

PS er du også forfaldet til Instagram?? Følg mig her

 

 

 



Vinderen af give away

.....blev denne dejlige dame.

Dejlig ved jeg at hun er, fordi jeg nu har mødt hende nogle gange - senest idag. Det er næsten lidt pinligt, for man kunne fristes til at tro, at der var snyd med i spillet især fordi jeg vandt Signes give away for et øjeblik siden - men det er der altså ikke! Jeg lover!
Nu er jeg også sådan en skeptiker, der nogle gange har folk mistænkt for at fifle lidt med vinderne af deres giveaways, og så trækker jeg selv en vinder jeg kender - måske det kan lære mit skeptiske jeg at være lidt mindre mistroisk!

Signe, jeg sender en pude afsted til dig, lad mig vide om en er til tøsebarnet eller den lille fyr (gætter ikke på at det er Bjørn der skal have den?).

Tusind tak til alle der ville deltage, det er jeg meget meget glad for! Der var 134 lodder, puha det var mange:)

Flere perler til bordet

Jeg  har set dem før, og lavet en enkelt selv. nu kom der to mere til samlingen, og de har allerede fået nye ejere.

Simpel opskrift; træperler fra SG, murersnor fra nærmeste byggemarked og måske lidt pimp i form af et stempel eller neon maling. Så er der skånere til bordet:)

Så røg jeg også på den

...jeg mener, hvis mine to bonusknægte kommer og siger at det er det hotteste af det hotteste...så bliver jeg da nødt til at forpligte mig lidt?



Så følg mig gerne lige her, så jeg ikke er så ensom derinde:)

Tid har jeg jo så alt rigeligt af, så endnu en tidsrøver i form af ideér og uundværlige påfund, er da liiige det jeg mangler. Især ifølge manden.

Verdens nemmeste kjole

Så jeg i Lolas indlæg igår. Jeg fik kriller i syfingrene, da jeg i aften skulle til fødselsdag hos en ti-årig pige, og ikke havde hele gaven på plads endnu. Jeg ville så gerne sy noget, men kender hende ikke helt så godt - og kender du det; så er det svært at vide, om en hjemmelavet gave er "god nok".

Ihvertfald blev det til denne kjole, som jeg synes blev ret  fin

Stoffet er et isblåt lagen fra genbrugsen (desværre ses farven ikke ordentligt herpå), stropperne syet i det skønne noen stof fra Stof og Stil, og pompom-kanten ligeledes fra Stof og Stil, hvor jeg også fandt strygemærket i sommers.

Det er den første kjole jeg har syet, men denne var også utrolig nem - jeg har lyst til at sy en masse flere nu og har jo oceaner af tid til kreative overspringsprojekter.

Moren sagde at den lignede noget fra Noa Noa (så dejligt når modtageren bliver glad), og jeg håber at fødselsdagsbarnet også kunne lide den - og ikke mindst passe den. Mit yngste bonusbarn stod model under syningen, det har han næsten fortjent en stor is for!