Det var lidt med blandede følelser. Jeg har et skønt arbejde, hvor jeg føler jeg gør en forskel for de unge jeg arbejder med (de har alle en diagnose indenfor ADHD/autisme området, er meget velfungerende og bor i et opgangsfællesskab hvor jeg og mine kollegaer yder pædagogisk støtte), elsker mine kollegaer og min arbejdsform med skiftende arbejdstider. Men! Jeg kunne ikke finde ud af at omstille mig, selvom jeg jo har vidst længe at det var idag det skete.
Men straks jeg kom ind af døren, var alt som det plejede, og tiden fløj afsted.
Jeg må dog endnu engang sande, at moderskabet har gjort mig noget mere blødsøden, end jeg nogensinde havde regnet med. Jeg har været med til én af de mange svære og udfordrende samtaler på kommunen med en af "mine" unge, og får altså helt ondt i mit hjerte, af at se på al den frustration, håbløshed og burekrati de oplever og skal igennem... tænk hvis det var ens eget barn?! Jeg håber at jeg kan omsætte det til endnu mere effektivitet, og ikke sidde og halv-tude hver gang vi hjælper de unge igennem svære stunder;-)
Nå - men på mit arbejde er der stadig utallige spor af "mig" rundt omkring. Det bliver man så glad af, ikke, at de synes det er hyggeligt at se på mine cupcake perleplader på toilettet, malerierne, og al den julepynt jeg har indkøbt for et par år siden. De driller mig ellers
Disse billeder har jeg malet for et par år siden
De er kraftigt inspireret af Jeff Thomas´ fine motiver, er vild med hans univers.
Uhhh det er altså også en hård omgang at starte op efter barsel!! Jeg kan SÅ godt forstå dig! Har prøvet det 3 gange og det blev bare sværere og sværere for hver gang! Håber det går fremad i morgen :-)
SvarSletJeg arbejder også inden for autisme området og har også lidt med ADHD at gøre + alt det andet der følger med :-) Jeg er lærer i indskolingen, så det er selvfølgelig noget andet.
Kh viola
Ja, heldigvis gik det over al forventning.
SletMon ikke det bliver endnu bedre imorgen:-)
Ja det er et skønt arbejdsområde, ik´? Jo indskolingen er da noget andet - jeg har også arbejdet med mindre børn med diagnoser, og synes faktisk at den største forskel er, at de (heldigvis) bliver meget mindre udadreagerende som unge mennesker - og det gør nok, at jeg bliver i den aldersgruppe.
Det er så hårdt og opslidende med tilbagevendende magtanvendelser, synes jeg:(
Godt nytår til dig:)