photo banner_trekant_zps3b19eff3.jpg

onsdag den 26. november 2014

Kender du Stofdillen?

...hvis du syer, og svaret er nej - så er det en stor fejl!

Stofdillen har tidligere ligget på Jagtvej på Nørrebro. jeg husker den især, fordi min veninde boede lige om hjørnet og vi indimellem var forbi den - fx dengang vi lavede en bønnestage rundt om en pæl på den vuggestue vi begge arbejdede i, eller dengang vi lavede et kæmpe stort pakkekalender ophæng til hendes børn, jeg var så dårlig til at sy dengang, at det endte med at jeg limede det hele på, ha ha, der er heldigvis sket fremgang siden da!

Stofdillen ligger nu i Ishøj Bycenter, og du kan finde dem på Facebook lige her.
De eneste ulemper ved Stofdillen er at de ikke tager dankort og ej heller sender - så du skal altså forbi deres fysiske butik for at få fingrene i sagerne!

Men er du på de kanter, så lover jeg dig at det er det hele værd!

Dette er hvad jeg hapsede med hjem i dag



Det hele er jersey, undtagen de to stribede øverst der er rib. Yderligere købte jeg to pakker med bukse elastik for 20 kr pr pakke.
Der er en halv meter af hver, undtagen fiskene (er de ikke SKØNNE?!) og vespaerne som jeg spår bliver et hit hos herren. I alt har jeg altså købt 6 meter stof og 8 meter elastik for 235 kroner!!!!

Det er jo en lille smule vanvittigt!

I Stofdillen er man aldrig sikker på hvad man får, for der er ikke rigtig noget system i varerne - de får partier hjem, som ikke kan genbestilles, og man skal derfor være usandsynlig hurtig, hvis man skal nå at få nogle af de fine fine prints. Jeg har flere gange set de populære kendte prints hos Stofdillen, fx de springende sort/hvide tigre på grøn baggrund, desværre nåede jeg ikke at få noget af det...pokkers.

Derudover er butikken fuld af øvrige stoffer - det hele er sorteret i farveorden, og ligger i bunkevis på store stativer - jeg spurgte flere gange den søde rare herre der ejer butikken, hvad der lå hvor, og han svarede hver gang - med et hjerteligt grin - "Skal jeg være helt ærlig? Det ved jeg ikke!".
Man må på jagt, og så finder man helt sikkert en skat.

De ensfarvede stoffer er sådan noget jeg konstant leder efter; gode dusche basisfarver der passer til Alvins garderoe. Da han var mindre var jeg vild med mange og vilde farver på ham, det er jeg vokset lidt fra nu - og så synes jeg at han er finest i det lidt mere enkle.

Jeg har syet denne til ham til aften, der er også lavet bukser til, men de var svære at fotografere



Dette indlæg er ikke spor sponsoreret, jeg har bare lyst til at dele tippet med jer.

Og så hørte jeg nogle kedelige rygter om at der er nogle af de større stofbutikker der modarbejder ham, da de jo køber stoffet samme sted - jeg synes det er mega dårlig stil! Jeg forstår så udemærket at han er en potentiel konkurrent, men der er jo mange ting man ikke ville lede efter hos ham; mønstre og sy-værktøj fx. At forsøge at stikke Stofdillen en kæp i hjulet er da så tarveligt.

Så skynd jer afsted;-)

Tak fordi du læste med!

lørdag den 22. november 2014

Kom sne, kom...!

Har I hørt at der varsles snestorm på mandag?

Det er jo bare sådan helt juleagtigt! Bortset fra at plusgraderne eliminerer sneen, så snart den kommer i nærkontakt med jorden...men jeg glæder mig alligevel lidt.

Her er et par billeder der er nogle år gamle...bare lige for at komme i stemning;-)







Tak fordi du kiggede med!

fredag den 21. november 2014

Illusionen om den perfekte jul?

Det er snart jul. Altså lige om et øjeblik. Og hold nu op hvor jeg glæder mig! Især fordi at vi i år skal holde det.

Jeg har tænkt meget over, især i de seneste år, hvorfor jeg er så vild med julen. Jeg er faktisk sådan nærmest fanatisk, og bliver helt febrilsk og hyperventilerende, når jeg ser de første nisser (som jeg i øvrigt hader...iih hvor er nisser bare ikke særlig pæne) i Netto.

Der er mange der synes at det går for hurtigt; at butikkerne skal geare lidt ned i tempo, og strække deres pyntesyge til december. Jeg tænker at alt på den anden side af Halloween er great!

 Den første pynt i stuen i år

Nå, men jeg har en mini-besættelse af julen og min forestilling derom. Og det har jeg haft altid, tror jeg. Og det er egentlig lidt pudsigt, tænker jeg, da jeg på ingen måde er vokset op med englesang og kalendergaver. Faktisk tværtimod.
Min far var, af årsager jeg tidligere har omtalt, rimelig fraværende og min mor kan nok kategoriseres som isdronningen over dem alle, og har aldrig gjort noget ud af at hendes børn skulle have en magisk jul.

Jeg husker dog, at der hvert år var juletræ. Og at min bror og jeg et år var i den lokale isenkræmmer for at købe nisser til det. Vi var måske fem og seks år, og gik selv ned til butikken og hjem igen - det var andre tider dengang. Tider hvor man måtte og turde noget mere.
Jeg husker også, at vi sad fordybede på gulvet og talte grannålene der var faldet af selv samme juletræ et par dage efter jul, det var koldt i stuen og ikke særlig rart, og min lillebror sagde "Jeg tror at der måske er tusinde", og bag os kom en stemme fra min far der var kommet hjem efter uvisse dage i byen, og sagde med et stort grin "Eller måske er der en million?" - og så blev julen lidt bedre.
Så var vi nemlig samlede, og alt så lidt mere normalt ud.

Og er der noget jeg var optaget af i min barndom, så var det at fremstå normal. Fuldstændig kedelig, og som en der blendede ind i mængden. Med søndagsskovture, pakkekalender og tæpper på gulvene. For jeg følte mig som alt andet end det.

Min mor var alene med fire børn, min far var forsvundet og vi var stort set overladt til os selv.

Så der var ikke særlig meget julehygge. Det bedste juleminde jeg har, er fra da min mormor var på besøg fra Norge, og tog mig med i BR. Kun mig, det var en sjældenhed med tre små brødre at være alene med en voksen der havde tid og overskud, og det var magisk.
Det var i Lyngby Storcenter, og der var julepynt alle vegne. Jeg kan huske at der var et bordeaux gulvtæppe i butikken, og dæmpet julemusik. Jeg fik pebernødder og frit valg på alle hylderne. Om det var så idyllisk som jeg husker det betyder egentlig ikke så meget, for det var et magisk øjeblik. Sådan et Disney øjeblik. Sådanne øjeblikke som jeg jagter som voksen, for at få den perfekte jul indenfor døren og rækkevidde.

De ulykkelige barndomsår er ovre, og jeg er kommet rigtig godt ud på den anden side, primært takket være et fighter gen og en vidunderlig far. Så hvorfor er det SÅ vigtigt for mig, spørger jeg stadig mig selv om.

I mange år holdt jeg jul med min fars ex-kones familie, og det var nogle rigtig gode år. Hun var skøn, og har en fuldstændig vidunderlig familie. Det var oven i købet på en præstegård det blev holdt, og de år sneen dalede ned, var der max volumen på idyllen og katalog hyggen. Det var alligevel bare ikke helt mit eget. Selvom jeg havde en plads, fx var det mig der sammen med min søster dækkede julebordet, og mig der sørgede for en flaske bailey til aftenerne.
Og en del af min higen efter den perfekte glimmer-rystekugle-Dsiney jul er nok følelsen af at det er mit eget. 

 Fra forrige års juletræ - de blå grankogler har jeg egenhændigt stjålet fra et juletræ i Berlin. Det er et stykke af min favorit pynt, da det er fra den ultimative kærlighedstur Tim og jeg var på i julen 2010

 
Alvin skal have pakkekalender. Den er købt og pakket ind, og den største udfordring med den er, hvor og hvordan den skal hænge (af hensyn til kalenderens overlevelse, er det nok klogest at placere den i stuen;-). For Alvin skal have pakkekalender. Og nissedør. Og (hjemmesyet) julesok. Med nissegaver i. Og gåture i skoven. Og varm cacao med flødeskum. Og alt det andet som gør at det bliver en magisk jul.
Det vigtigste er (dog alligevel - jeg kan godt se igennem den materialistiske bobbel af jule-tilbehør jeg trækker ned over os) nærværet, og at han føler at vi godt gider det - for pokker, det er min største skræk, at han skal have den tunge knugende bold i maven,som jeg havde i så mange år, og føle sig forkert, udstillet og anderledes. Min fornuft siger mig, at det er der ingen fare for, men mit hjerte tager alligevel mega meget over, og overkompenserer for al det tabte jeg ikke selv har nået at opleve.

Så jeg håber at julen bliver fantastisk - den bliver nok aldrig helt som i mit hovede, men mindre kan i virkeligheden også gøre det:)

Glædelig jul!


søndag den 16. november 2014

Papir kalas hos Rie Elise Larsen

I dag har jeg været til papir-kalas hos Rie Elise Larsen...det var V I D U N D E R L I G T ! !

Det var sådan en dag jeg kan leve højt på længe, og som gav mig en indsprøjtning af glimmer, glitter, glæde, idéer, visioner og en ny opdaget gejst omkring det projekt jeg går og drømmer om at lave.

Jeg spottede arrangementet på IG, hvor Rie selv kommenterede på et af mine billeder (et måske lidt mislykket forsøg på et ophæng, jeg vidste ikke helt om jeg skulle være fornærmet eller begejstret for Ries kommentar, ha ha...), og hun mente at der var plads til forbedring på mit kreative indslag;-)

Nu er jeg jo ikke den fornærmede type, så jeg skyndte mig at melde mig til. Det koster 300 kr, og arrangementet tager tre timer. Det er alle pengene værd! Det kig man får ind i Ries verden er virkelig inspirerende, og det var SÅ skide hyggeligt og faktisk også produktivt - vi fik produceret mindst tre juleting hver - jeg fik lavet fire, da det ene kiksede og måtte blive til to...

Det var virkelig fint at få nye og sprudlende idéer til papir kreativiteter - min kærlighed til kreativiteter startede med papir, og jeg har faktisk et imponerende lager af papir, dimser og dutter samlet igennem årene. Det kan dog indimellem være svært at få løftet niveauet helt op til det delikate udtryk, som Rie så let som ingenting præger alle sine små kunstværker med, men det fik jeg mange fif til her.  


 Ries smukke papir rosetter. Jeg har set dem i mange magasiner i dette års juleindlæg, og med den fine pige ser de lige det lækrere ud!

 Pink på rad og række - eller skulle man sige i bunker

 Et bord der indbyder til at springe om bord og gå krea amok!

 Rie lærer fra sig, det er de små teknikker der gør forskellen

 Lækre detaljer

 Efterårshygge med brændeovn og smuk snor på hylder - en idé der er lige til at stjæle

 Fine sager!

Dekoration
 Dejligt kreativt indspark så snart man træder ind af døren

 Jeg elsker den stærke mand, er han ikke bare skøn?! Ville elske at have ham på Alvins værelse...

 Flere fine detaljer

 Fine dyr på parade!

 Fin indpakning

 Salg af fine sager

 Vildt vildt viiiiildt lækker væg!!!!

Jeg dør! Jeg MÅ lave noget lignende selv...har faktisk den perfekte baggrund klar. Har lavet en neon cirkel på det dér moderne reste træ...den må da have besøg af en giraf eller hvad jeg nu kan finde i gemmerne!

Jeg tror at det er rigtig vigtigt at huske at gøre noget af det der gør én glad, om det så er to svedende timer i fitness centeret, en stor flødeskumskage, at høre musik og danse rundt i stuen eller et kreativt kick. Det er også altid sjovt at møde ligesindede, som man kan nørde med og begejstres omkring - det er ikke så mange af mine veninder der bliver høj af papir og smukke og unikke dimse dutter;-) 
Tænk dig, der var kommet et par pier helt fra Tyskland, for at deltage i workshoppen.

Jeg er fyldt op med ny energi, og vil gå i gang i løbet af ugen. Se gerne med på IG, og følg også med her når jeg lægger billeder op af hvad jeg fik kreeret i dag:-) 

Tak fordi du læste med!

lørdag den 15. november 2014

Eftermiddagstur med løbecyklen

Den anden dag gik vi en tur med løbecyklen. Vi bor tæt på vandet, så det tager omkring ti minutter - måske tyve med Alvins eventyrlystne gen - at komme derned på gåben, og i dette tilfælde løbecykel.

Han er så skrap til det, men den i træ er mere fiks at se på end til at køre sådan nogle lange ture med, tror jeg. så der må vist en Puky cykel på ønskesedlen til jul.









Her har vi det altså godt!

Hvorfor blogger jeg?

Nå. Så gik der tid med det. Det dér liv, som jeg lever i min travle hverdag. Som er god og dejlig.



Jeg har holdt en lille pause fra bloggen, da jeg kunne mærke at den drejning blogland tager for tiden lige smed mig af et øjeblik. Jeg blev i tvivl om hvorfor jeg blogger; hvis skyld jeg gør det for. Og det fandt jeg ud af; for min egen og for Alvins skyld.
Jeg er vokset op uden særlig meget historie omkring mig - eller, uden at kunne huske historien efterfølgende. Jeg har ikke særlig mange billeder fra min barndom, og nogle af de tidlige år var uden kontakt til min far, og de sidste 21 har været uden kontakt til min mor - det giver immervæk nogle huller.
Det er derfor blevet overordentligt vigtigt for mig at kunne hjælpe Alvin med at huske hvem han er og var. Og dét her er en af måderne at gøre det på.

Der sker noget i blogland for tiden, der popper nye blogs op rundt omkring, det er blevet mega hipt at være mommy-blogger. Er jeg mon overhovedet sådan én? Jeg ved det ikke, men jeg er jo mor og blogger...blogger bare ikke om events og produkter. Eller er med i hemmelige grupper på fb. Men jeg er her;-)

Jeg har altid holdt utrolig meget af at skrive, dansk var faktisk det eneste fag jeg var sådan rigtig god til i skolen, og jeg afleverede aldrig en stil på under 15 sider (dengang var de jo også skrevet i hånden...så det var jo ikke SÅ crazy!), og alle mine lærere (og nok også jeg selv) troede at jeg skulle noget med ord. Sådan blev det ikke, kun på mit lille fristed her.

Det kreative fylder stadig meget, det har fremmet processen noget, at det hele kan stå i kontoret - uden at skulle rydde det op hver gang. Men jeg får ikke taget så mange billeder af det, kun til Instagram.
Jeg blogger meget om Alvin, og det kan jeg mærke er fedt for mig; at jeg kan gå tilbage og se de fine billeder, og  hvor meget der er sket de sidste par måneder. At huske.

Den tendens der florerer omkring at skulle være en ærlig og ikke-blufærdig mor der viser livet i al sin elendighed og dunst af lortebleer frem, har jeg ikke helt fundet endnu.
Der tales meget om at det er en modpol på alt det polerede og filtrerede vi ser på blandt andet IG - men jeg synes ikke at det er sådan. Måske fordi jeg ikke følger (så mange) af de helt filtrerede brugere, eller fordi jeg jo godt ved at det er et øjebliks billede, og ikke et reelt stykke fuldt liv.

Jeg synes at det hele er givende; de flotte og opstillede billeder, og de højtråbende mamas - så kan jeg læse med de forskellige steder alt efter behov.

Tak fordi du læste med!