søndag den 12. oktober 2014

Uden at lyve, avisen koster bare tyve!

De færreste af os har vel kunne undgå at høre nyheden om en hjemløs der døde i sidste uge? Ambulancen kom sent, og efter sigende var der hos alarm centralen i telefonen blevet spurgt ind til, hvorvidt den nødstedte var grønlænder - underforstået som at det så sikkert var hans egen skyld, og at det bare var endnu en brandert? Eller hvordan?



Hjemløse - dem ser vi alle af og til. Nogle ser dem mere end andre, og ikke kun afhængig af hvor man bor. Jeg bor fx i Frederikssund, som ligger hulens langt væk fra Kbh, skulle jeg hilse at sige, men jeg hører nok til dem der ser hjemløse mere end andre...

Jeg har flere gange her på bloggen fortalt om min fars fortid som narkoman, han er en ener ham den gamle, og har siden hen drevet det vidt i livet. Men hans alvorlige misbrug af stoffer, har selvsagt  gjort at jeg i en tidlig alder har forholdt mig til, og taget stilling til hvad det betyder at være udsat i vores samfund.Vores dejlige samfund, hvor de fleste af os har det rigtig godt! Fx er de største udfordringer i min lille families liv pt, at vi er ved at gå heeeelt død i den renovering vi nu har stået i i to år - på trods af at redningen i form af malermester Søren dukker op i morgen, og tryller vores hjem hvidt og flot og med GIPS lofter...næ næ!! Ja, og så er vi utilfredse med Alkas vurdering af vores ferie erstatning, så dem skal jeg have fat i i morgen.
På den ret meget mere alvorlige front har vi også kræft i familien, hos et højt skattet familie medlem, men i vores lille fem kløver, så er de to nævnte punkter det der optager os mest LIGE NU.

Men - vi HAR jo et sted at sove, et hjem, en base et sted at restituere! Et sted at samles når verden er for uoverskuelig, når vi skal holde jul og se ind i vores ungers lysende øjne eller stene serier med veninderne. Et sted at sove, bade, spise, sy, lege, hvile og tanke op. Vi, og sikkert også du, er så heldige at have det....

Jeg møder ofte mennesker der tror, at her i Danmark er der da ingen der behøver at være hjemløse. For det første kan man da bare gå op på kommunen og ansøge om en bolig, og for det andet så burde man tage sig selv i nakken og få et job.

"Det kan jo ikke være rigtigt, at man ikke gider at arbejde....så kunne alle jo bare sidde derhjemme og skrabe penge ind fra det offentlige...!"

Næ...det kan man ikke bare her i landet. Ikke hvis man har psyko sociale udfordringer, misbrug krydret med en diagnose - eller flere, for en diagnose ommer sjældent alene, og ADHD er faktisk virkelig gode venner med ASF, vidste du det? Og når man både har en diagnose og samtidigt et misbrug, så er det utrolig svært at få behandling til det ene eller det andet. For alle faggrupper vil gerne behandle deres område alene, og derfor kan en diagnose fx oftest ikke behandles hvis mennesket samtidigt har et aktivt misbrug. 

Jeg husker engang jeg gik med yngste bonus en tur i Netto. Udenfor stod en Hus Forbi sælger, sådan én af dem der ser trætte og slidte ud, uden overskud og jongleren med ord. Én af dem der måske havde nedtur på i dag? Eller synes at livet var særlig svært lige dér? Eller måske bare en surmuler?
Uanset så købte jeg bladet, og da vi gik sagde bonus forarget "Men han tiggede jo?! Dem må man ikke give penge?".
Jeg har nogle ret lækre bonus drenge, lad os lige få det helt på plads, men særligt bevidste om sådanne ting, det var de ikke før. Måske heller ikke så meget nu, men jeg håber at de tager lidt af det med, som jeg forsøger at vise dem.  Vi snakkede om hvad det betyder at være hjemløs, og hvorfor man må prøve at se lidt mere nuanceret på verden indimellem.

Om man vælger at deltage aktivt i bekæmpelsen af de sociale udfordringer som vores samfund rummer eller ej, så synes jeg at man skylder sig selv, sine børn og alle andre egentlig, at tilegne sig viden og et nuanceret syn på sagerne. Du finder info om Hus Forbi her. De modtager gerne vintertøj og støvler, så har du noget du kan undvære, så smid det endelig af hos dem.

For hvad kan man gøre  når nu man møder en hjemløs? Ikke så meget måske, men venlighed og åbenhed er dog to træk der som oftest virker for os alle - så køb avisen, sig goddag og måske lidt mere til sælgeren, og stik ham en muffin. Man har det sgu så godt bagefter - og dét tæller vel også....

Tak fordi du læste med!