photo banner_trekant_zps3b19eff3.jpg

søndag den 28. september 2014

En rigtig dreng?

Ovenpå debatten om de små tissemænd, har jeg tænkt nogle flere tanker om det dér med at være en dreng.





Instagram så jeg at Julia havde gjort sig nogle tanker om det "at være en rigtig dreng"  (hun har vist et indlæg på vej).

Det er noget jeg også har tænkt meget på...hvad er en rigtig dreng? Og hvorfor? Og hvordan skabes den dér rigtige dreng??

Som pædagog har jeg selvfølgelig mange tanker om dette, og min primære tanke inden Alvin blev stor nok til at have en holdning til noget som helst (andet end hvor hurtigt der skulle være service fra min mælkecentral og hvor lidt han skulle sove), var at det var noget man kunne præge børn til...altså puffe dem blidt i retning mod enten at være bidt af en gal bil, eller en dreng der trivedes bedst med puslespil og deslige.

På trods af billederne herover, så er Alvin det man ellers vil kalde  

"en rigtig dreng"
  
Han elsker biler - ELSKER dem! Da han var lille, vel allerede da han var omkring et år, begyndte han at brumme, køre, kigge efter og bare generelt være meget optaget af biler. Bolde var hans første rigtig store kærlighed, dem var han vild med allerede da han var syv-otte måneder. Faren siger at han har talent;-) 
Alvin har dog også en dukkeseng som jeg selvfølgelig har syet sengetøj til, og som I kan se på billederne, så har han også det lille fine lyserøde Hello Kitty hus - det var egentlig købt til min venindes datter, men han blev så fascineret af det, at han fik det - og han har leget utrolig meget med det siden. 
Han kysser Kittyerne (der er mange - en hel lille familie!) godnat, putter dem, synger for dem og trøster dem - de taler i det hele taget meget til hans omsorgsgen, og han fordyber sig og leger godt og længe med dem. 

Jeg elsker at betragte ham imens han leger; det er stadig i start fasen, den der rigtige dybe leg, men han er bare så god til det, og kan bruge lang tid på det. 
Typisk vælger han "drenge-lege"; det er tydeligt at han er begyndt at se de større børnehave drenge an, og løber nu hurtigt afsted med en elegant landing og et sejt hop i afslutningen, imens han indtager en truende position med sit skumgummi sværd. Ellers sidder han med sine figurer, og sætter lyde på imens de slås og siger høje og irriterende lyde. En anden yndlings beskæftigelse er hans værktøj - eller Tims! Begge muligheder fungerer. Han har dog fået sit eget lille kit nu, med rigtig hammer og søm, da det optager ham så meget. 

Nå - tilbage til mine tanker om drenge og leg. Jeg kender flere (og det er ikke løgn, selvom man skulle tro det...!), der helst ikke vil have at deres drenge leger med pige legetøj...eller som kan tænke (og sige) "Er denne her trøje mon for piget?", hvis der er et lille neon pink logo et sted.... Jeg spekulerer over, hvad det mon kommer af, for jeg tror nemlig ikke at der er så mange der vitterligt tror, at drenge bliver mere "fimsede" af at lege med pige legetøj - men hvad er det så? 

Jeg husker en dreng der gik i den børnehave jeg arbejdede i. Han var helt vidunderlig, nok fordi det var hans forældre også. De havde to børn; en dreng og en pige, smukke og harmoniske børn med de mest nede-på-jorden og laid back forældre. Moren arbejdede i Røde Kors, og faren var hjemmegående i en periode (ja - se, moderne konstellation allerede der), og hang gerne ud nede i køkkenet efter at ungerne var afleveret, og charmerede alle med sin engelske accent. S K Ø N familie. Deres søn begyndte pludselig at gå i søsterens tøj, sådan helt ud af det blå. Der blev talt lidt om det; hvorfor gjorde han mon det? Jeg husker især, at én af mine kollegaer var lidt forarget over at forældrene ikke stoppede ham - men hvorfor skulle de dog det? Havde det været en pige, så var der sikkert ikke nogen der havde løftet et øjenbryn. En pige i jeans og med kort hår er jo set så mange gange før, intet alarmerende i det. 

Selvom der er sket meget indenfor dette område; fx som i Sverige, hvor de nogle steder omtaler børn som "Høn" (måske en anelse for excentrisk til min smag), er vores opfattelse af drenge og piger stadig meget stereotype...og det tænker jeg ikke gør noget godt for os i det lange løb.

Til info så har jeg adspurgt forældrene, om det er ok at jeg beskriver dem i mit indlæg;-)

Jeg ved ærlig talt ikke hvordan jeg selv ville reagere, hvis Alvin begyndte at ville gå i lyserødt og "rigtigt" pigetøj (for Alvin har jo altid haft et par stykker tøj fra pige afdelingen - det er bare så dødsygt det meste til drenge! Hans seneste sneakers, der nu er for små, var også lyserøde, blå og gule - og han elskede dem!), men jeg håber virkelig at jeg ville kunne håndtere det på en ordentlig og cool måde - og ikke blive befippet og forvirret over de gængse retningslinier vi har for drenge i vores samfund. 

Og den lille fyr der gik i sin søsters (lyserøde) leggings og prikkede kjole? Han holdt op igen. Som langt de fleste gør. Og de der havde skænket det færrest tanker var ham og hans forældre.

Faktisk er Alvins yndlingsfarve lyserød, og er den farve efter gul, han havde først tjek på.  
Jeg er ikke så bekymret for, at denne fyr bliver træt af værktøj og deslige - faktisk må han gerne lege meget mere med Hello kitty ;-) 



 
Tak fordi du læste med!

8 kommentarer:

  1. Rasmus fik en Rubensdukke da han var 1,5 år - til stor forargelse for mange (også hans far, som dog købte den da jeg bad ham om det). Han kaldte den Baby og slæbte den med overalt. Om det er derfor eller fordi han gik i dagpleje sammen med 3 piger, ved jeg ikke, men han er meget omsorgsfuld. Og elsker at lege med sin omfattende våbensamling. Han græder let og er en stor kriger når han spiller pc spil. Nogen mener at han er en tøsedreng, men jeg synes nu bare at han er dejlig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som om at det var den helt rigtige gave til Rasmus:)

      Jeg anstrenger mig meget for at gøre Alvin til en omsorgsfuld og betænksom dreng, og give ham masser af "bløde" værdier.

      Tingene kan jo sagtens kombineres, og vores vigtigste opgave som forældre må jo være at støtte, vejlede og opmuntre. Præcis som du gør;)

      Slet
  2. Jeg synes det er en god debat at tage op, selvom den har været oppe så mange gange før. Jeg er glad for at have både en dreng og en pige, og herhjemme leger Luna lige så meget med biler som med dukker, og Liam leger lige så meget med dukker som han leger med sine biler.. Ej okay bilerne vinder nok stort, men han elsker dukke og køkken leg på Lunas værelse. Vi har valgt at Liam har et drengeværelse og Luna har et pigeværelse, hvor de frit kan lege på hinandens. De er opdraget til at lagetøjet er fælles, og det fungerer heldigvis fint for dem.
    Vi ønskede os faktisk en dukkevogn til Luna allerede i dåbsgave, fordi så kunne Liam lege med den indtil hun blev stor nok til også at bruge den, og det har været et hit! Liams yndlingsfarve er rød, og det har nok gjort at jeg synes rød er mere en drengefarve end en pigefarve, og meget af Liams tøj indeholder røde farver. Til hans værelse valgte han selv at der skulle være gule farver, og på trods af Robin og jeg var lidt skeptiske i starten så elsker vi det! Det er virkelig dejligt med den friske gule farve til at varme alt det blå og grønne op derinde, og så kan folk komme med deres mening om at hans gule stjerner og flagranke er for tøset - han elsker det jo!

    Sidste gang det her med dreng og pige var oppe - ja det var også der alt det svensker halløj kørte, der arbejdede jeg i vuggestue, og vi havde det meget oppe og vende. Vi lavede tit hårtotter på pigerne fordi de synes det var så hyggeligt, og drengene synes selvfølgelig det var lige så sjovt at få elastik i håret, så en dag besluttede vi os for at alle børn som havde lyst, de skulle have de her totter i håret OG samme dag lavede vi ansigtsmaling.. De fleste drenge var lykkelige over deres totter i håret og de fleste valgte faktisk at blive malet som sommerfuglene i bogen og helst med glimmer - så det blev de selvfølgelig.
    Vores frygt startede så småt da forældrene begyndte at hente, for nogle var begejstrede, men andre knap så meget, og nogle forældre de blev direkte tosset på os fordi de skulle gå hjem med deres søn med tot i håret og glimmer i hele ansigtet.. Jeg var seriøst i chok over de sure forældres reaktion, for børnene blev rigtig kede af sådan at kunne høre deres mors vrede stemme og deres kritisering af børnene :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar, Henriette:) Ja det er en eb´vig gyldig debat, i hvert fald så længe der er "issues" omkring det....
      Dejligt at Liam og Luna kan finde glæde ved hinandens legetøj.
      Alvin er også glad for både dukker og rød - lyserød er faktisk hans yndlingsfarve!
      Det lyder helt fjollet at nogle forældre skulle være blevet sure over det - jeg ville elske v´hvis Alvin var malet som en fin sommerfugl:)

      Slet
  3. Åh, et godt indlæg. Tak! Jeg har selv skrevet om emnet (http://ivaerksaettermor.dk/2014/02/qi-og-brok-hvorfor-gaar-drenge-i-blaa-og-piger-i-lyseroed/), og det irriterer mig virkelig, at det forholder sig, som det gør, med drenge- og pigeting.

    Jeg synes, at de drenge, som kommer i butikken i en lilla flyverdragt på jagt efter en lyserød elefanthue, er ligeså seje som dem, der kun går i brun og blå. Jeg ved godt, at de kan blive mobbet, især når de starter i skole, og det er mega ærgerligt, men jeg tror virkelig ikke, at jeg ville nægte mine drenge at gå i lilla eller kjole, hvis det var det, der gjorde dem glade. Du kan evt. slå 'My princess boy' op, som er en bog og en Facebook side om en mor til en dreng, som netop klæder sig sådan. Jeg har så meget respekt for den kvinde!

    Det er også derfor, mit eget mærke er 100% unisex - jeg VIL IKKE være med til at definere, hvad der passer til drenge, og hvad der passer til piger. Nu er jeg lige startet, men jeg har en lille drøm om en dag at tilføje en kjole eller nederdel til en af mine kollektioner. Så må vi se, hvor mange der står af ;-) (og det er måske også derfor jeg venter til magicrobes.com bliver lidt bedre etableret med at gøre det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jelena,
      Jeg har faktisk læst dit indlæg engang - mon jeg også lagde en kommentar?
      Det lyder jo helt vildt der faktisk kommer drenge ind og efterspørger det - men godt de tør! Og godt de ved hvor de skal finde det;)

      Dit mærke ser SÅÅÅÅ fedt ud!! For fanden, jeg må jo ind forbi en dag - pokkers der er så langt.
      Jeg synes at det er nogle rigtig fine tanker du har gjort dig om dit mærke:
      Og lyder virkelig modigt med den udbygning af din kollektion....det vil jeg følge spændt med i!

      Slet
  4. Min ældste på 5 år har altid elsket sit legekøkken og med at deltage i alt husligt derhjemme, i weekenden hjalp han med glæde med at støvsuge og vaskegulv, og min yngste på 3 fik en dukkeseng i fødselsdagsgave for han er helt vild med min gamle dukke. Når jeg har fortalt om deres interesser, får jeg ofte en kommentar om de ikke er lidt tøsede eller endda om de er bøsser! Jeg er fuldstændig ligeglad, jeg elsker mine drenge som de er, og vil hellere have at de er empatiske og glade, end at de bliver påtvunget leg de ikke gider. Og det at de leger med dukker og køkken, er jo kun en del af deres leg, og det afspejler faktisk ret godt vores arbejdsfordeling derhjemme, hvor det oftest er manden som støvsuger OG skifter yngstebarnet :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pia:)

      Ammen hvad er det for nogle kommentarer folk kommer med?! Jeg kan da blive helt forarget!

      Jeg har det præcis som dig; det indre er bare så meget mere vigtigt. Herhjemme er det også faren der er mest aktiv på den huslige front;)

      Slet

Det gør bare dagen lidt sjovere med en kommentar:-)