photo banner_trekant_zps3b19eff3.jpg

fredag den 10. maj 2013

Jeg bliver så træt....

...af at være udfordret på mit barns vegne.

Lille A har jo alle dage haft meget vanskeligt ved at sove - det er vi nu næsten (halleluja og tak for det!!!)ovre, efter at han har fået lagt dræn i marts. Tænk sig, at den stakkels dreng har været plaget af øresmerter nærmest hele sit liv, og så uden at en læge har tjekket det. Jeg undres.

Et glimt fra i aftes, inden han blev puttet - glad og tilfreds, skønt!

I januar, faktisk den dag vi holdt hans fødselsdag, fik han trøske. Eller, havde haft det i nogle dage, sådan noget opdager jeg åbenbart ikke(!!) - det gjorde hans farmor til gengæld (med det samme forståes, nu moren åbenbart sover i timen...). Han var irriteret i munden, og er faktisk stoppet med at bruge sut på den konto, kunne ikke spise noget og var vågen om natten - det var vi dog så vant til på det tidspunkt, at vi ikke tillagde det nogen betydning.

Han har haft trøske 4 (fire!!!) gange siden januar, og da jeg bestilte en tid til 15 måneders vaccine, bad jeg om en podning på trøske også - det kan da ikke være rigtigt at det kommer så massivt tilbage...! Det var så ikke trøske, men streptokokker, som han nok har gået med siden januar, da de bare har udskrevet (forkert) medicin til ham via telefonen.

Jeg er jo pædagog. Godt nok arbejder jeg med bulderbasser med ADHD/autisme, men har været ansat i en vuggestue, som det første efter endt uddannelse. og jeg kan godt huske, hvad man tænkte om de dér pyller-mødre. Sådan er jeg (helt ærligt) ikke, men jeg er bange for at andre vil opfatte mig sådan, og har derfor nok holdt lidt igen med brokkeriet. Ikke fordi der er noget omkring vuggestuen at brokke sig over, jeg tænker her på det generelle billede af, hvordan andre mon ser mig som mor. Man vil jo så gerne være vellidt, ikke?

En masse snak om sygdom - min pointe er, at det er såååååååååå frustrerende at ingen har opdaget at mit barn var sygt, hverken med ørerne eller da han havde streptokokker. Det må jeg sige, synes jeg bare er for dårligt.

Alvin har det godt igen, og nu har hans mor lært, at man bare må mose på for at få lægerne til at kigge på ens barn. Det vil vi simpelthen ikke være med til en gang mere. Så verden; her kommer pyller-mor!

11 kommentarer:

  1. når det kommer til ens børns helbred har man lov til at være pyller mor, barnet kan jo ikke selv sige at der er noget galt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg efterhånden se...! Ja man må tale for dem:)

      Slet
  2. Kære Maria
    Her kommer en kort version at en meget lang historie om min første tid som mor.
    Bjørn var en langsom starter, spiste ikke nok, tabte sig, skulle tvangsfodres - behøver jeg at sige at det var hæsligt? En dag skulle Morten til 24-timers eksamen og jeg var så bange for at Bjørn ikke fik mad nok, ja at han var ved at dø af underernæring, at jeg endte med at tage til akut-modtagelsen på hospitalet med ham. Her talte jeg med en børnelæge som ud over at forsikre mig om, at der ikke var noget galt med Bjørn, også sagde noget i retning af dette: "Gode forældre er dem der prøver alle de løsninger de kan for at hjælpe deres barn og søger professionelle når der er noget de ikke kan ordne selv" Med andre ord: "Forældre er dømt til at ballancere på grænsen mellem at klare udfordringerne med børnene selv og kæmpe for at de rigtige professionelle ser deres børn på den rigtige måde"
    Så velkommen til livet som pyller-mor.
    Smil fra Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Signe,
      ja I har haft en hård start:( Godt at det er blevet bedre nu!
      Jeg må tage det mantra med mig, som du fik af overlægen.
      Tak skal du have:)

      PS har ikek glemt Johannes´ pude!

      Slet
  3. Der er ikke andre til at pylre om barnet, end dets forældre, så jeg byder pyllermor-syndromet velkomment også her - og især når det handler om sygdom :-) men øv, med alt det Alvin har skullet gennemgå :-(
    Og hvor er jeg vild med billedet - du ser skøn ud, som du gemmer dig der bag din smmukke dreng :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sandt - hvem skulle ellers...ihvertfald ikke en fortravlet læge!
      Ja den stakkels lilel mand.
      Tajk skal du have kære du!

      Slet
  4. Åh suk hvor jeg kender det... Her har Emil heller aldrig været et sovebarn. De kan tælles på en hånd de nætter han har sovet igennem, og han er idag 20 måneder!! Først da han var 13 måneder kom vi til en ørelæge, og da han var 15 måneder fik han lagt dræn. Det hjælper dig ikke på MØB her desværre. Jeg har et barn der har MØB med ca. 14-21 ugers mellemrum. Det gode ved det er jo at man kan se når de har MØB, hvis de har drøn i. Men hvor er det lige både hans og min søvn bliver af :(
    Mht at være en pylre mor, er du ikke alene. Jeg vil, lige som dig, heller ikke fremstår som en mor der ikke lader sin dreng gøre noget, eller hele tiden render til lægen fordi han er lidt forkølet. Omvendt vil jeg jo gerne min lille dreng det aller bedste. OG hvis nu der var en læge der havde opdaget det med ørerne da han var født (+ nogle måneder), så havde jeg vidst hvorfor han ikke sov. Men man er jo førstegangs mor, og man vil jo gerne gøre det så godt. Man elsker jo sine små guldklumper, og jeg syndes man skal have lov til at være en pylre mor - BASTA :)

    Rigtig god weekend :)

    /Sandie

    SvarSlet
    Svar
    1. Ååh I kender det... det er mig da en gåde, at ørene ikke er det første man kigger på?! Alvin har kun haft MØB én gang i sit liv, så dén slipper vi da (7-9-13) for!
      Ja, tænk hvad man kunne have sparet af vågne nætter og bekymringer og avs for de små fyre!

      Weekenden var god - håber din også var!

      Slet
  5. Åh, been there, done that ... Man lærer det efterhånden, dit barns bedste 'advokat' ER dig ... og man må desværre (?!) selv tage kampene. Jeg tror på at ens mor-intuition aldrig tager fejl.

    Jeg havde en virkeligt god læge, da jeg boede i England, der sagde, hellere tage barnet een gang for meget end een gang for lidt til lægen - og det har jeg levet efter siden ;)

    Nu har jeg igen en fantastisk læge, der lytter til mig og ved at jeg ikke sådan lige giver op ;)

    Kh. Anne :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det har jeg lært nu!

      Intuitionen er den bedste, den holder jeg fremover fast i!

      Dejligt med sådan en læge:)

      Klems

      Slet
  6. Eeej det har jeg aldrig hørt om - født med stafylokokker?? Det var da uhyggeligt. Og koldbrand? Endnu mere uhyggeligt!

    Ja man tror jo på de læger...forbandet, det er slut nu! Nu tager jeg ikke mere pis;-)

    Den er lært - der er sikkert meget mere at tage højde for!

    Den dårlige samvittighed er svær at slippe, synes jeg, men det nytter jo ikke noget. Godt vi holdt fast:)

    SvarSlet

Det gør bare dagen lidt sjovere med en kommentar:-)