photo banner_trekant_zps3b19eff3.jpg

torsdag den 1. november 2012

hjemme hos min far

Ser der sådan her ud...
 
Han er blevet skilt for et halvt års tid siden, og er derfor startet lidt forfra.
 
Der er meget at sige om min far; han er sej, dygtig til sit job, flot og en ganske særlig mand!
Han bor desværre meget langt væk, helt oppe i toppen af Jylland, og det er derfor ikke så tit vi ses.
 
Det glæder mig rigtig meget at se, at han har fået sig en lille hyggelig base, og det glæder jo mit pigehjerte at se at alle mine kreationer hænger fremme - nogle mere vellykkede end andre, ha ha...
 
Ude på badeværelset hænger der en sjov lille ting, nemlig et skilt fra vores bryllup. Det strandede i min fars bil efter ceremonien, og dér hænger det jo rigtig godt:)

 

Disse lavede jeg til min far, da han flyttede ind i sit rækkehus for ikke så længe siden. Det er sindsro bønnen, som har en ganske særlig betydning for min far (og derfor også lidt for mig), og Direstraits "Why worry" lavet i en ordsky lige her. Det er virkelig en nem og meget personlig udsmykning man kan lave til sin væg,  jeg har givet en del væk i gave.
Det sorte papir er med slangeskinds prægning, det kan man desværre ikke så godt se.

 


Disse to puder var med i pakken sammen med billederne oven over. De var jo nemme at sy - bortset fra den imiterede læder piping kant... for pokker!!!!! Det var ikke nemt at sy i. Jeg brugte nok to timer på den forbistrede kant. Skal huske at købe en lædernål til maskinen, hvis jeg skal gøre det igen.

 
 
Her er et par mindre heldige indslag:) De er lavet i forbindselse med at min far blev færdig som pædagog for ca ti år siden. Jeg husker, at hende der gav ham eksamens beviset sagde nogle utrolig flotte ord om ham; nemlig at min far betragter alle som fattige baroner, og at han tror på revolution. Min far har arbejdet en del med stofmisbrugere, og er meget meget dygtig til sit job.
Det fik jeg blandt andet bekræftet, da vi var til et konvent, og en ung mand kom hen til os, og faldt ham om halsen - med ordene "Havde det ikke været for din far, var jeg ikke i live idag" - ja, hvor mange kan sige det? 
 

 
Denne her har Lille A lavet til sin morfar i fødselsdagsgave:)
 


 
En meget dekorativ lille piggy
Min ellers sande københavner far er blevet lidt af en bornderøv;-)
 
 
Fin fin tinsoldat i vindueskarmen

 
Her er vi for to måneder siden, da han fulgte mig op af kirkegulvet
 
 
Så denne her var til min far - jeg ved at han læser med, så stort kram og kys til den cooleste og bedste far:)


8 kommentarer:

  1. Nåhhhhhh - hvor er det et dejligt indlæg! Og fine kreative ting og din far lyder som et fantastisk menneske.
    K.h.
    Christina
    P.s. Han ser temmelig stolt ud, da han fører sin smukke datter op:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Han er helt fantastisk:)
      Hi hi ja det gør han måske..

      Slet
  2. Jeg istemmer :D og føj da, for en SMUK brud ....

    SvarSlet
  3. Sikke et dejligt indlæg! Man skal huske at sætte pris på sine nære - og det lyder som en dejlig far, du har dig!
    Du ser brandgodt ud - din far må også være stolt af sin smukke og kreative datter :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal man nemlig - helst hver dag.
      Han er nemlig skøn. Og mange tak for de pæne ord:)

      Slet

Det gør bare dagen lidt sjovere med en kommentar:-)