fredag den 26. oktober 2012

Et mirakel er sket - om "Godnat og sov godt"

...det umulige er sket; Lille A har nu TRE DAGE I TRÆK bare lagt sig til at sove. Jeg er chokeret, euforisk, lettet, skeptisk og i det hele taget noget forundret over, om det bare var dét der skulle til?!

Vi startede på den meget omtalte/udskældte/lovpriste bog "Godnat og sov godt" i onsdags, og jeg var noget meget nervøs ved projektet. Hvad nu hvis han bare skreg og skreg, indtil han blev gasblå i hovedet? Ville jeg så kunne gennemføre; ja, ville jeg så overhovedet gennemføre, hvis min søn skulle falde hikstende, grædende og ulykkelig i søvn?

Jeg kunne have sparet mig alle mine bekymringer, da barnet efter 14(!!!!! FJORTEN!!!!!) minutter sov. Det er aldrig sket før. Som i a-l-d-r-i-g i hans ni måneder lange liv.
Han har altid haft meget svært ved at sove, både dag og nat, men efter han fyldte seks måneder tog dagslurene en vending, og gik noget bedre.
Aftenputning har dog fortsat været problematisk, og de sidste mange uger har været meget vanskelige og opslidende at komme igennem, da han har haft mange vågne timer om natten.

Subliminal Baby Letterpress Poster Series. You're getting very sleepy.
 
 
Jeg er langt fra enig i alle bogens principper og råd, fx må man under ingen omstændigheder gå hen til sit grædende barn i processen, men skal stå en meterfra. Jeg har både været henne at give sutten, rette dynen når han var helt viklet ind i den og en enkelt gang lægge ham ned.
Bogen arbejder også ud fra en bastant holdning om at små babyer er ude på at snøre deres forældre, og bruger tarvelige tricks såsom at græde, kaste op(!) og kaste med tingene for at få deres vilje. Det synes jeg (og mit pædagog hjerte) simpelthen erfor langt ude. Jo jo de kan prøve grænser af, men kaste op som et led i en plan....eeej, den køber jeg ikke.
 
Derfor har vi taget det vi kunne bruge; det faste skema med intervaller for hvornår man går ind til barnet, de samme korte sætninger og intet andet og det slukkede lys og konsekventheden omkring ikek at samle alle hans sager osv op fra gulvet, når de er smidt over bord.
 
Lille A græd de første to dage, men på ingen måde ulykkeligt - mere en forvirret og en hvad-fanden-bilder-I-jer-ind gråd. Han stoppede meget hurtigt, og i aften har han slet ikke grædt, men har bare lagt sig til at sove.
Endvidere har han sovet hele natten, skulle bare have sutten en enkelt gang.
 
Så jeg kan på alle måder anbefale denne bog (i moderate tilpassede former), og vil gerne aflive myten om at de skal græde sig i søvn - det har ihvertfald slet ikke været tilfældet her.Og det hos et barn der ellers har grædt hver aften, og ofte i en time, ved putning.
 
Et langt indlæg, men det er simpelthen skelsættende fos os, da det er noget der har fyldt utrolig meget hele Lille A´s liv.

12 kommentarer:

  1. Tillykke og nyd nu aftenen :) Vi har også brugt nogle af de principper der er i den bog. På et tidpunkt kommer man så langt ud mentalt at man ikke kan rumme sit eget barn når det skal sove.
    Vi brugte bogen med succes og efter tre dage var der intet. Hun, nu hvor hun er lidt ældre har vi igen perioder hvor det er svært for hende at falde i søvn. Og hvis vi en periode kan mærke at nu kammer det over finder vi bogen frem igen og kigger igennem og finder ud af hvor vi skal hive fat, for at komme på rette spor igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du også tro at jeg gør:)

      Og ja, vi var nået derud, det er en skræmmende følelse, og gavner jo ingen, så er så lykkelig for at dette virker.

      Så vil jeg lade den ligge fremme, i tilfælde af at derbliver brug for den igen;-)

      Slet
  2. Nej hvor dejligt at et er gået så godt, hurra! Jeg håber at den gode stime fortsætter :-) God weekend.

    SvarSlet
  3. Hvor er det dejligt, at det går så godt med at få ham puttet nu :)
    Jeg kender ikke bogen, men vi gjorde samme trick da Liam var omkring 6 måneder.. Vi lagde ham bare ind og gik kun ind til ham hvis vi kunne hører på ham, at nu var han virkelig ked af det, så sagde vi kun "Ja, du er ked af det, men du skal sove nu, skat" Lagde ham ned og gav ham sutten, og nu falder han også selv i søvn :)

    Hvordan sover han om dagen egentlig? Kun middagslur? Eller tager han også formiddagslur eller eftermiddagslur? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er faktisk noget nær et mirakel!
      Fedt at I Har opdaget det selv...Og fedt at det virkede! Dererbare ikke nogen anden vej frem, det erså hårdt med den manglende søvn og gråd ved putning...

      Han bliver ti måneder om tre uger, så sover stadig to gange. Søvn har altid været et issue, men det går meget bedre med dagssøvnen også. Så på en god dag sover han et par timeraf gangen, og på mindre gode dage sover han som før; tre kvarter.

      Måske det bliver påvirket når han starter i vug om en uge?

      Slet
    2. Liam har også altid sovet to korte lure i løbet af dagen, men efter han er startet i dagplejen så sover han gerne halvanden time til formiddag hos hende, og 2-3 timer til middag :) Så mon ikke lille A også nok skal ændre søvnbehovet når der pludselig skal til at ske så meget i hans hverdag :D

      Slet
    3. Det tror jeg også han gør:)

      Kommer lige med en update.

      Slet
  4. Ej, hvor skønt for jer. Det er så dejligt når det virker:) Vi tog sutten fra mindstemanden da han var 9 måneder, da han ikke kunne putte den i munden selv og vi var oppe hos ham 20-30 gange hver nat! Det tog 2 trælse nætter med at trøste og så sov han igennem:) Sikke en befrielse:) Han har aldrig haft sut siden men hans Teddy og klud i stedet:)
    Glad for jeres soveproject virkede:) Go weekend.

    http://hvisvindenvender.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Puha det var mange gange at stå op...!
      Det med sutten er egentlig ok, det vågner han heldigvis ikke af.
      Der er bare ikke noget bedre end nattesøvn har jeg opdaget!

      Slet
  5. Vi har også brugt den til vores to store, og nu er turen kommet til lillebror på 9 måneder, som mener han kun kan falde i søvn på vores arm med sin flaske i munden.
    Jeg er endnu engang ved at læse bogen, vi retter os heller ikke helt efter den - men gør som jer, laver eget system.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre om andres gode erfaringer:)
      Og sikke en dejlig måde at falde i søvn på, ha ha...!

      Ja jeg kunne ikke tænke mig at bruge den helt som beskrevet, det er lige for brutalt til min smag.... Held og lykke med projektet, mon ikke det går som smurt med den gode erfaring I har:)

      Slet

Det gør bare dagen lidt sjovere med en kommentar:-)