mandag den 16. juli 2012

Mandags-besøg

Idag har været en dejlig dag.

Manden min og jeg har været ude at kigge på et hus, da vores sidste lejlighed endelig er blevet solgt. Nu er drømmen lige pludselig indenfor rækkevidde, det føles helt vildt!

Min søde kollega og veninde (som har en søn der er fem uger yngre end min, pudsigt) var her med sin kæreste og lillefyren. Det var alt for længe siden, der har været en del aflyste aftaler pga baby-sløjhed.
Men idag lykkedes det, og vi har spist, spist lidt mere, hygget og syet lidt.
Min veninde er ny i syningen, men jeg synes at hun er ret sej!

Dette var hvad hun skulle have lavet


Et legetæppe til den lille fyr. Hun har selv syet det, og manglede aflutningen. Vi opfandt et meget bredt kantebånd, da det var sådan hun ønskede det. Der er syet med neongrøn i kanten, det ses bare ikke rigtigt på billedet. Der er en fin lille historie med det lilla stof; det er fra en kjole hendes afdøde mor har syet til hende, hvor fint. Så kan lillemanden ligge dér og være lidt tæt på mormor:-)
Jeg synes at hun er ret sej, sådan at sy et tæppe som første projekt:-)


Hun har også syet denne fine ærtepose. Nej den er fin!

Det fik mig til at tænke p mit eget helt selvstændige syprojekt. Det var også et legetæppe. Jeg syede det lige inden Lille A kom, i starten af december. Faktisk troede jeg at vandet gik imens jeg syede, men det var falsk alarm.
Hjerterne er et gammelt køkkengardin fra en genbrugs, skal sy en pude til min datters veninde med det som baggrund også. De mønstrede stoffer er fra Stof2000, det var inden min horisont var større. Men holder meget af det, og synes det passer perfekt til Lille A selvom der er hjerter på. Kan en dreng ikke godt have et tæppe med hjerter?  


Her ses det, at det er første selvstændige projekt. Fuldstændig maltrakterede egern dér i midten. Det gik ikke så godt. Tænk at jeg ikke har pillet det op?! Nå, men han bruger det hver dag, og nu er det blevet en del af charmen.... Godt at man lærer af sine fejl.


 Afslutningsvis spiste vi luksus citron måne fra bageren. Sikke en dejlig dag.

2 kommentarer:

  1. Årh hvor er du sød :D Og tusind tak for hjælpen! Det ser vildt godt ud i kravlegården! Konrad synes det er hyggeligt at ligge og kigge på især æblerne :D Og tak for i går - det var virkelig skønt at se jer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da så lidt! Du er da herresej.
      Godt den lille mand er glad for det. Det har han bare at være, ellers bliver moren tosset;-)

      Slet

Det gør bare dagen lidt sjovere med en kommentar:-)