photo banner_trekant_zps3b19eff3.jpg

mandag den 23. juli 2012

Lanterner med blonde og neon

Disse er idag blevet færdige...de har længe stået og skulet til mig, og ventet på at blive færdiggjort - det skete så endelig idag.


De skal stå ude på ryger terassen til festen, og skabe lidt hygge og lys. Jeg skal have lavet nogle flere, da jeg ikke helt synes at otte er nok. Måske de også skulle stå på bordene?
De er en del af det store neon tema, og jeg håber ikke at jeg fortryder mit valg, når jeg ser tilbage på billederne fra dagen om nogle år...

Dette var hvad jeg gjorde

(først blev mærkaterne opløst og pillet af, det tog laaang tid, da det er noget værre klisterstads mærkaterne er sat på med. Jeg oplsøste dem i en balje med kogende vand, skrabede papiret af og tog resten med en sjat rensebenzin)

Målte og klippede blonden til. Jeg har været så heldig at få et gammelt blonde gardin af min søde svigermor, men ellers kan lignende sikkert findes i en genbrugs.


Limede stykket fast hele vejen rundt om glaset med en limpistol


Valgte bånd


Og limede dem på - et eller to, gør som du lyster


Og tadaa...glas klar til brug!


2 kommentarer:

  1. De ser hyggelige ud :-)
    Til vores bryllup havde vi mange 'lanterner' af syltetøjsglas - bare med garn viklet omkring :-)
    Kunne se sødt ud med blonde og garn.
    Kærligst fra Julie Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have - det er bare så nemt og billigt, ikke?
      Ja en lille blond er aldrig af vejen...! :-)

      Slet

Det gør bare dagen lidt sjovere med en kommentar:-)